Stine Bosse vil være bedstemor med slag i

Da Stine Bosse forlod posten som koncernchef for TrygVesta, begrundede hun det med, at hun ville have tid til at være bedstemor. En prioritering, som fik en blandet modtagelse

Hver fredag henter erhvervskvinden Stine Bosse de tre ældste af sine fire børnebørn og samler dem i hjemmet i Nordsjælland. Stine Bosse insisterer på at være en kedelig, men nærværende mormor. Køkkenhaven er et yndet udflugtsmål. Her er Stine Bosse fotograferet i sommer med de to ældste af børnebørnene, Esther og Alma. –
Hver fredag henter erhvervskvinden Stine Bosse de tre ældste af sine fire børnebørn og samler dem i hjemmet i Nordsjælland. Stine Bosse insisterer på at være en kedelig, men nærværende mormor. Køkkenhaven er et yndet udflugtsmål. Her er Stine Bosse fotograferet i sommer med de to ældste af børnebørnene, Esther og Alma. –. Foto: Linda Kastrup.

I dag er det fredag, og for Stine Bosse er ugedagen ensbetydende med børnebørnenes dag. Det er dagen, hvor hun tidligt forlader hjemmet i Nordsjælland for at hente de tre børnebørn og samle dem til en dag, hvor det vigtigste er, at der er god tid.

I januar 2011 valgte hun at forlade jobbet som koncernchef i TrygVesta, og hun begrundede afskeden med, at hun ville have tid til børnebørnene. En prioritering, som fik mange til at udtrykke undren.

Reaktionerne svingede fra forbavselse over kritik til respekt, siger hun.

I dag sidder den 52-årige jurist i en række bestyrelser. I stedet for at arbejde 70 timer om ugen har hun en arbejdsuge på omkring 40 timer, men fredag er der ingen møder i kalenderen.

LÆS OGSÅ: Bedsteforældre presses af voksne børn

Siden 2011 har jeg forsømt højst 10 fredage. I starten troede folk ikke, at jeg tog det med fredagen så alvorligt, men nu tror jeg, at de fleste har set, hvordan jeg ser ud i hovedet, når nogen forsøger at putte et møde i min kalender den dag. Prioriteringen af mine fredage med børnebørnene tager jeg lige så seriøst, som jeg tager et bestyrelsesmøde.

Men hvad har fået hende til at prioritere børnebørnene? Det har ikke mindst minderne om hendes egen farmor. Stine Bosse voksede op som enebarn i et hjem, hvor forældrene arbejdede meget. I en alder af ni år kunne hun selv rejse med bus og videre med tog fra hjemmet i Gilleleje til Rødovre, hvor hendes farmor boede.

Min farmor var hjemmesyerske. Hun syede lampeskærme, mens hun lyttede til P1. Jeg havde et fantastisk forhold til hende og husker, hvordan jeg overnattede hos hende og fik rosenbrød til morgenmad. Og da jeg fik børn, så tog hun en tur til og var en aktiv del af vores families liv.

LÆS OGSÅ: Bedstes besværlige balance

Efter at have kæmpet med depressioner det meste af sit liv begik Stine Bosses mor selvmord som 54-årig. Dengang var Stine Bosse 27 år, og hendes to børn henholdsvis tre og fem år. Hendes mor nåede nærmest kun at snuse til rollen som mormor.

Min mor var en rollemodel af en mor med en god indlevelsesevne, når hun havde det godt. Så selvom jeg ikke har oplevet hende som mormor, er hun også en rollemodel for mig, og jeg tænker, at alt det, hun ikke gav sig selv lov til at opleve som mormor, det vil jeg have lov at opleve og give til mine børn og børnebørn.

Stine Bosse fik sine to døtre, mens hun læste jura ved Københavns Universitet. Hun var 22 år, da hun blev mor første gang og 49 år, da hun blev mormor, og i denne uge kom det fjerde barnebarn til verden. Gennem pigernes opvækst har hun ikke undladt at opfordre døtrene til selv at få børn i ung alder, fordi hun mener, det er forbundet med en række fysiske, psykiske og sociale fordele for mor og barn.

Jeg har netop været ekstremt glad for at være en ung mor, men så må man jo også tage konsekvensen. Hvis man vælger at arbejde 70 timer om ugen, så risikerer man at blive en kransekagefigur, som kommer forbi en gang imellem. Sådan ville jeg ikke være som mormor, og jeg var så privilegeret, at jeg kunne indrette mig anderledes. Jeg vil gerne, at mine børnebørn husker mig som en bedstemor med slag i. Vi har det ofte sjovt sammen, og det vil jeg gerne, at de husker.

Hun kalder tiden med børnebørnene for lykkestunder.

Tre ud af fire gange er vi bare hjemme. Vi bager måske pandekager eller sylter solbær. Nogle gange synes de, at vi skal en hel masse, men jeg prøver at være sådan en lidt irriterende, kedelig mormor, som opfordrer børnene til selv at finde på. Hos mig må de ikke spille på tablets, men her er højt til loftet, og de må gerne ommøblere stuen og bygge huler.

Det er noget helt andet end dengang, hvor mine børn var små, og hvor vi altid skulle nå noget og holde øje med klokken. Nu kan jeg tillade mig at læse en ekstra historie højt, fordi vi lige har lyst. Vi skal aldrig skynde os, og tingene er drevet af, at der er tid til det spontane. Sådan er det ikke, når man er mor.

Det tager henholdsvis 45 og 20 minutter at transportere sig til de to døtre og deres familier. Den geografiske nærhed er vigtig og ikke tilfældig. Familierne mødes mindst hver anden uge, de tager på ferie sammen hvert andet år og mødes af og til i Stine Bosses sommerhus i Sverige. Men hvad med reglerne? Må børnene det samme hjemme som hos mormor?

Loftet er højere hos os, men fordi jeg har børnebørnene så meget, og efterhånden har tre børnebørn i alderen et til fire år om fredagen, så er jeg nødt til også at kunne få lov at opdrage på dem. Det har mine piger heldigvis været enig med mig i. Men selvom jeg opdrager på dem, får de samtidig helt klart lov til mere, når de er hos mig. Her kan man godt få lov at spise en is, og man må alligevel godt få en slikkepind. Jeg fylder dem ikke med slik, men jeg er på den anden side sikker på, at deres forældre nok skal sørge for, at de får en sund kost ugens andre dage.