Tidligere operationel chef i Politiets Efterretningstjeneste, PET, Hans Jørgen Bonnichsen:
LÆS OGSÅ: Alle husker deres egen 11. september
Hvor var du den 11. september 2001?
Vi var i gang med en kæmpe forandringsproces i Politiets Efterretningstjeneste, PET. Et af elementerne var udvikling af mellemlederne. Og for at markere et startskud til, at vi nu stod over for afgørende og bombastiske forandringer, var jeg og en gruppe mellemledere taget til billedhuggeren Rudolph Tegners Museum i Dronningmølle i Nordsjælland. Kompetencer som at skulle forholde sig til det fremmede, mystiske og hemmelige skal være til stede i et efterretningsvæsen. Det kan kunst også bruges til.
Vi så blandt andet skulpturen Herakles og Hydraen, der viser en kamp mod det onde i form af, at hver gang Herakles har hugget hovedet af en slange, dukker der en ny op. Fra det rum, hvor ondskaben var i sin reneste symbolske form, trådte vi, da vi kom tilbage til PETs hovedkvarter i Lyngby, ind i en virkelighed, der som et år 0 satte dagsordenen, og hvor det fremmede blev noget, som vi desværre lige siden har haft et anstrengt forhold til.
Jeg glemmer aldrig nogensinde den stemning og fuldstændig totale tavshed, der herskede foran tv-skærmene, hvor vi så billederne af det andet fly, der fløj ind i World Trade Centers tvillingetårne i New York. Hvad var det, vi stod over for begyndelsen til en ny verdenskrig? Ragnarok? Ved sådan en terrorhandling opstår et tavshedens rum, alt er kaotisk. Heldigvis trådte professionalismen ind, og vi gik i gang med at vurdere sikkerhedsfunktionerne i det danske samfund. Vi skulle have styr på kongehuset, statsministeren, flysikkerheden, de amerikanske interesser her i landet, følge reaktionerne hos de grupper, vi overvåger, og etablere samarbejde med vores skandinaviske samarbejdspartnere.
LÆS OGSÅ: Pressen glemte sin kritiske rolle
Hvordan har den 11. september 2001 forandret os?
Hvis du havde spurgt for et år siden, havde du fået et pessimistisk svar om, at vi ikke havde lært af historien. I dag er mit svar et andet. Når vi tidligere talte om terror, blev det forbundet med islam og sammenstød mellem religioner og kulturer. Nu kan jeg også nævne sammenstød mellem demokratiet og voldelige ekstremister, hvoraf nogle er fra vores egen midte. Vi har også lært, at vi ikke kan bekæmpe terror med krig det er fuldstændig umuligt. Der er blevet lagt afstand til Bush-doktrinen med paroler som find dem og dræb dem, hvor end de er, og dem, der ikke er med os, er imod os. Hvis der er noget positivt at finde efter 11. september i New York, det arabiske forår med demonstrationer mod diktaturstyrer og 22. juli 2011 i Norge, er det Stoltenberg-doktrinen. Den norske statsminister Jens Stoltenberg har sagt, at vi ikke skal være naive, men have mere demokrati, mere kærlighed og mere åbenhed. Det er en erkendelse af, at demokrati er terrorens værste fjende.