Sundhedsekspertens fem gode råd til en aktiv jul

Hvert år bliver mellem 50-100 danskere indlagt på hospitalet, fordi de har spist for meget og rørt sig for lidt. Her får du ernæringsekspert Per Brændgaards fem råd til, hvordan du gør motion til en naturlig del af din jul

Det er vigtigt at holde sig aktiv i december, da det er en måned, hvor vi spiser meget og bevæger os lidt. Det behøver ikke at være ligesom Odder Atletik og Motions nisseløb (på billedet), men kan blot være en gåtur mellem juleretterne eller en rask svingom.
Det er vigtigt at holde sig aktiv i december, da det er en måned, hvor vi spiser meget og bevæger os lidt. Det behøver ikke at være ligesom Odder Atletik og Motions nisseløb (på billedet), men kan blot være en gåtur mellem juleretterne eller en rask svingom. . Foto: Axel Schütt.

December er måneden, hvor man rykker sammen for at holde varmen og laver lækker mad for at holde humøret oppe i den mørke tid. Ofte overlader juleklip, bagning og gaveindkøb ikke meget overskud til at bevæge sig og få pulsen op. Sundheds- og ernæringsekspert Per Brændgaard giver fem nemme råd til, hvordan man får motion integreret i de faste juletraditioner.

LÆS OGSÅ: Seks gode råd til en jul uden lommesmerter

1. Gå ture. Danskerne bør udvide den grundlæggende idé om, hvordan man er social i julemåneden. Her er det ofte julebordet, der er grundlag for vores sociale kontakt med familie og venner, hvilket er grunden til, at vi spiser meget hen over julen. Vi skal forsøge at få det sociale kombineret med en aktivitet. Eksempelvis er gåturene en social aktivitet på lige fod med at sidde rundt om julebordet. Fysisk aktivitet medvirker til en højere forbrænding og påvirker vores appetitregulering og dermed, hvor meget vi spiser. Blot ved en halv times gåtur inden de lune retter har man nedsat tilbøjeligheden til at spise mere markant, da hjernen bedre kan regulere sulten og forstå, hvad vi har brug for, når vi har været fysisk aktive.

2. Lær af børnene. Børn har en sund regulering af, hvor meget de spiser, og vi kan lære en del af de mindre børn i familien. De mister interessen for maden, når de er mætte og forlader hurtigt middagsbordet for at bevæge sig og lege. Det er derfor en god idé er at følge barnets eksempel og forlade bordet, når man er mæt og i stedet foretage sig noget aktivt. Om det er at deltage i barnets leg eller tage forskud på dansen rund om juletræet er underordnet.

LÆS OGSÅ: Mange myter om motion

3. Dans mere. Mange går til julefrokoster i december måned. Den oplagte kilde til motion til julefrokosten er dans. Det er vigtigt ind imellem at finde en anledning til at rejse sig fra bordet og tage en svingom. Én ting er, at man forbrænder kalorier ved at bevæge sig, men man spiser og drikker heller ikke, mens man danser. Man kan føre eksemplet med julefrokostens dansegulv over til juleaften, hvor der er tradition for at danse rundt om juletræet. Her kunne man eksperimentere med mere dans juleaften. Eksempelvis kunne man, inden man pakker gaver op, få brændt kalorier af ved at sætte farten op og forlænge turen rundt om træet ved at synge nogle ekstra julesange og føre menneskeslangen videre rundt i hele huset. Gør det, fordi det er sjovt. Ikke fordi det er sundt.

4. Oprethold dine motionsvaner. Bliv ved med at motionere i julemåneden. Mange danskere holder helt op med at dyrke motion i december måned og sætter i stedet alt ind på januar måned. Det er et udtryk for, at december er blevet syndens måned, hvor januar bliver faste- og kompensationsmåned. Men da forebyggelse er bedre end behandling, er det et skråplan at tro, at en planlagt slankekur vil have større effekt, hvis der er en skarp overgang fra overflodslivsstil til stram kost- og træningsplan. Slankekure virker ikke slankende. Tværtimod får de vægten til at stige endnu mere efter kuren. Julen er faktisk den bedste periode til at lære små skridt og det der kaldes mindful spisning. Så er du klar til at lade være med at gå på kur til januar.

LÆS OGSÅ: Målrettet motion kan bremse kronisk sygdom

5. Sænk udvalget af mad og spis med nærvær. Undgå overspisning- og drikning ved at sænke variationen og udvalget af mad og drikke. En myte siger, at man får flere tømmermænd ved at drikke forskellige slags alkohol, men årsagen er egentligt, at man drikker mere, når udvalget og smagsnuancerne er større. Derfor er en af grundene til, at man overspiser, at der på julebordet ofte er mange små retter. Et råd er at fokusere på ens favorit-mad og spise sig mæt i det frem for alt det andet. Udover at indskrænke udvalget af mad nedsætter det appetitten at spise med nærvær, da man retter opmærksomheden mod smagen af maden i stedet for at rette opmærksomheden mod ens omgivelser. Ved at se på maden, nyde den og koncentrere sig om at smage på den, spiser man automatisk mindre. Forskning viser, at sanseligt nærvær under spisning har en betydning for, hvor meget man spiser. Man spiser knap så meget, når man er mentalt til stede, derfor har koncentration en stor betydning for, hvor meget mad man spiser. Når man bliver nærværende, bliver det faktisk ubehageligt at spise videre, når man er mæt. Det kaldes Mindful spisning.

Per Brændgaard er cand.scient. i human ernæring og har sammen med psykolog Uffe Damborg skrevet bogen Mindful spisning, der udkom tidligere i år.