Pust, støn. Pust, støn. Pust, støn. Puuhhhst. Støn. Pust. Støn.
Jeg arbejder på fjerde sal og ryger for meget.
Jeg arbejder nok også for meget. Og ser for meget tv. Og sover for lidt, går for sjældent ud med skraldeposen, bruger for mange penge på pjat, for lidt på godgørende formål og tænker for meget på regninger.
Jeg burde give blomster til konen noget oftere, ringe til mine forældre og bedsteforældre tiere. Og læse flere kloge bøger, færre blogs og tegneserier og skrive meget mere på den bog, jeg drømmer om.
Kender du følelsen?
Der er så meget. Galt med mig, dig, os alle. Hvis vi skal tro, hvad vi læser. Alligevel er jeg sådan set ret godt tilfreds.
Jeg er lykkeligt gift, sund og rask, har gode venner, godt job og meget at smile af. Det er om at huske på den slags, for vores dårlige sider kommer så let til at dominere pladsen i den lille, grå, forplumrede budding, vi kalder hjernen. Bare jeg nu havde ... Bare jeg nu kunne ... Ham der den nye er meget bedre end mig til ...
Shh!
Shh, plejer at jeg at sige til mig selv. Slip selvbebrejdelserne. Sluk bekymringsbombardementet. Tag en dyb indånding, fremtving et smil og husk: Det er ikke så slemt, og de små ting er slet ikke så vigtige.
Det er veldokumenteret, at jo mere, vi bekymrer os, desto dårligere fungerer vi socialt og kan udvikle hjerte-kar-sygdomme, angst eller få en depression. Og mennesker, der bekymrer sig meget, får mindre arbejde fra hånden, reagerer langsommere på udfordringer og er i det hele taget mindre glade end de, der bekymrer sig lidt og sjældent. Bekymringer og selvbebrejdelser er som en gyngestol. De holder os beskæftiget, men bringer os ingen vegne.
Så hvad gør vi? Efterhånden er det nærmest blevet en automatreaktion for mig at fremkalde tre sætninger, hvoraf to er vers fra Bibelen, som hjælper mig til at bevare den sunde selvtilfredshed. Måske kan du bruge dem? Her kommer de:
1: Intet er bedre for mennesket end at spise og drikke og nyde frugten af sit slid (Prædikerens Bog 2, 24).
2: Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? (Matthæusevangeliet 6:25).
Og hvis det ikke er nok til at slukke autobekymrings- piloten, så afspiller jeg en sang i hovedet fra Disney-filmen "Løvernes Konge":
3: Hakuna matata. Ta' det roligt/
/Det' det bedste, jeg veeed/
/Det' en melodi/
/som gør dig fri/
/Hakuna matata ...
(O.k., den sidste remse kommer jeg ofte i tanker om før bibelcitaterne)
Hvad gør du for at slippe bekymringerne? Send mig en e-mail eller et brev, så giver jeg fidusen videre på kristeligt-dagblad.dk
P.S. En undersøgelse viste for nylig, at franskmændene er det folkefærd i Europa, der lever længst. Og det er det folkefærd, der spiser mest, drikker mest, ryger mest og hygger sig mest. En anden undersøgelse har vist, at 85 procent af det, vi bekymrer os om, i virkeligheden aldrig bliver et problem. Så ta' det roligt.