Et symbol sætter følelserne i svingninger. Det rummer en gåde. En mening. Opklarer man gåden, kommer man lidt nærmere noget. Måske sandheden?
Sådan er det i "Da Vinci mysteriet", hvor hovedpersonen, mr. Langdon, er symbolforsker og bliver ført fra sted til sted ved at opdage symboler og tolke dem rigtigt.
Ligesom mr. Langdon løser gåder i hobevis, er psykoterapeut og religionshistoriker Pia Skogemanns liv fyldt med gåder. Både hendes egne og hendes klienters. Hun har folk i terapi, og inspireret af psykoanalytikeren Jung bruger hun klienternes drømmes symboler i sit arbejde.
– Symboler er ikke ens for alle. De er ofte det bedst mulige udtryk for noget ukendt, og de er ladet med følelser, siger Pia Skogemann.
Andre symboler er kulturelle og kendes af millioner. Halvmånen for eksempel. For nogle mennesker er halvmånen bare en halvmåne. For andre er den et tegn på islam. Ligesådan med korset.
Andre symboler tilhører en mindre gruppe.
– Logetegn er noget andet. Det er en lille sekt, som har nogle tegn for at kende hinanden. Deres tegn er for dem og ingen andre. De flirter med noget esoterisk, okkult og skjult. Der har tegnet en magisk virkning.
Og så er der er mere personlige symboler. Dem vi møder i drømme, under pres og i andre tilfælde, hvor vores underbevidsthed melder sig.
– Der findes et symbollag i mennesker, som indimellem sætter sig igennem. I gamle dage var mennesker bange for at blive bjergtaget af "de underjordiske", som angiveligt boede uden for landsbyens trygge rammer. I dag er der mennesker, som mener, at de er blevet bortført af ufoer. Nu kommer fjenden altså ude fra rummet. Men det er samme lag i os mennesker, der er aktivt. Man kan også kalde det overtro, siger Pia Skogemann.
Ifølge hende har vi alle sammen dybt i os samme drabelige fortælling lagret. En slags orgie eller hekseshabbat.
– Generer man folk længe nok, kommer der forestillinger frem om mærkelige orgier og ceremonier. Man kender det fra nogle incestsager, hvor børn under pres begynder at fortælle en bestemt slags historier. Voksne kan gøre det samme, når psyken bliver overophedet. Det er det ubevidste, som hele tiden skal holdes op mod virkeligheden. Sker det ikke, kan primitive forestillinger og deres symboler bryde løs, siger hun.
Noget andet, som kan bane vejen for stærke symboler, er et tomrum. Har man for eksempel manglet kvindelighed i religionen, vil manglen sætte sig igennem.
Det er ifølge Pia Skogemann en af grundene til, at religiøsiteten i "Da Vinci mysteriet" har fanget mange i den vestlige verden. Bogen sætter Maria Magdalene og det feminine i centrum.
– Der er en kollektiv længsel. I hele det 20. århundrede er den dukket op i form af stærke symboler. I de katolske lande er der flere og flere visioner af Maria. Mange unge kvinder vælger nu at blive hekse. I det verdslige samfund var der tilbedelsen af prinsesse Diana som en gudinde. Hele feminismen og kvinders selvbestemmelse er også en udløber af det, fortæller hun.
Sådan er et ægte symbol ifølge Pia Skogemann.
Det presser sig frem gennem alle de ubevidste lag i os og frem til virkeligheden, hvor det vækker stærke følelser.
Den store hemmelighed i "Da Vinci mysteriet" – nemlig at gralen er, at Jesus var gift med Maria Magdalene, og at de fik børn – giver hun til gengæld ikke meget for.
Det er for banalt efter hendes mening. Troens hemmeligheder og symboler er af en helt anden karakter.
– Det mest gådefulde, jeg kan komme i tanke om, er meningen med tilværelsen. Findes der en menneskehedens udvikling? Og kan man se tegn på, at der sker fremskridt?