Tiden går ikke bare, du er med til at styre den

Hvis du indimellem føler, at tiden bare flyver af sted, kan du faktisk gøre noget ved det. For tiden er langtfra så fast en størrelse, som de fleste tror, forklarer professor Ulrik Uggerhøj i ny bog

Tegning: Rasmus Juul
Tegning: Rasmus Juul.

Usain Bolt er en heldig mand. Den store jamaicaner er verdens hurtigste menneske, og det har gjort ham til en af verdens bedst kendte, bedst betalte og mest hædrede sportsudøvere. Men det har også gjort ham bedre i stand til at sænke tidens hastighed end nogen anden.

Den umiddelbare forklaring er simpel: Tiden går ikke bare, vi kan påvirke den, og jo hurtigere vi bevæger os, jo mere påvirker vi den. At komme med den nærmere forklaring på, hvorfor det er sådan, er noget værre bøvl. Af samme grund bruger fysik- og astronomistuderende på Aarhus Universitet syv ugers fuldtidsstudium på at lære det. Og det tager årevis virkelig at forstå det, forklarer Ulrik Uggerhøj, professor i relativistisk atomfysik på Aarhus Universitet.

Det er en af grundene til, at han nu har skrevet en lille og letlæst (det er i hvert fald hensigten) bog om begrebet tid. Den har fået den sigende titel Tid og er en del af bogserien Tænkepauser. Med bogen i hånden kan flere forhåbentlig få lidt mere indsigt i noget, der jo vedrører os alle, siger han. Ikke mindst, fordi tidens gang betyder, at vi alle skal dø.

Men bogen kan faktisk også ses som del af en generelt øget opmærksomhed i den videnskabelige verden omkring begrebet tid. Det er især sket, fordi læren om kosmologi og verdens oprindelse er i en rivende udvikling, og her er et stadig mere presserende spørgsmål blevet: Hvis verden opstod for 13,8 milliarder år siden, gjorde tiden det så også?

LÆS OGSÅ: Filosoffen, der fandt sin plads i verden

Det frustrerer videnskaben, at den ikke kan besvare spørgsmålet. Og endnu mere: at vi faktisk stadig ikke helt ved, hvad tid er. Noget ved man dog, og det er den viden, Ulrik Uggerhøj har kondenseret og forsøgt at gøre mere tilgængelig blandt andet gennem eksemplet med Usain Bolt. Hvis Bolt havde haft ur på, da han i 2009 satte den nuværende verdensrekord 100 meter på 9,58 sekunder ville man kunne registrere, at uret gik langsommere end det officielle stadionur. Ikke meget, men målbart. Helt præcis en halv milliontedel milliarddel af de 9,58 sekunder.

Forskellen virker irrelevant, og er det også i sig selv, men overfører man princippet til højere hastigheder, bliver det interessant. Den højest mulige hastighed er lysets hastighed på cirka 300.000 kilometer i sekundet. Intet kan nogen steder bevæge sig hurtigere end det, det er fysisk umuligt. Sendte man Usain Bolt af sted rundt på stadion med 99,99 procent af lysets hastighed, ville hans ur gå 71 gange så langsomt som stadionuret. Et sekund på hans ur ville altså svare til 71 sekunder for alle tilskuerne. Sendte man ham af sted med lysets fulde hastighed, ville hans ur stå stille.

Okay, det er nu, det begynder at blive lidt langhåret. Den lettest forståelige forklaring, Ulrik Uggerhøj kan komme med, er følgende: Forestil dig to spejle sat over for hinanden. Et lysglimt bliver sat til at skyde frem og tilbage mellem spejlene med lysets hastighed. Sætter man så spejlene i bevægelse, vil lysglimtet ikke længere følge en lige rute, men en mere skrå rute, som er længere end den lige. Det tager derfor lysglimtet længere tid at komme frem og tilbage, selvom afstanden er den samme. Dermed er tiden gjort langsommere, end hvis spejlene stod stille.

Det er ikke nemt at forstå, erkender han. Hans sædvanlige forklaring er derfor, at sender man et ur af sted med lysets hastighed, kan viserne ikke bevæge sig, for så vil de bevæge så hurtigere end lyset. Men eksemplet giver ikke helt mening, for sendte man et rumskib af sted med lysets hastighed, ville astronauter stadig kunne bevæge sig fremad inde i det. Pointen er dog klar: Jo hurtigere vi bevæger os, jo mere kan vi sænke tidens fart.

Og hvad kan man så bruge den viden til? Tjo, ikke så meget i vores almindelige hverdag, forklarer Ulrik Uggerhøj. Med enkelte undtagelser. Tag eksempelvis gps-systemet, som de fleste efterhånden bruger til at finde rundt. En gps i bilen eller i telefonen sender signaler op til satellitter med lysets hastighed. Alle satellitter har påmonteret et ur, men det er påvirket af satellittens egen hastighed, som er fire kilometer i sekundet altså markant langsommere end lyset. Derfor ophobes hele tiden en mikroskopisk tidsfejl i gps-systemet på en milliarddel af et sekund pr. afsendt signal. Ikke meget, men når lyset bevæger sig 26 milliarder kilometer hver dag (60 sekunder gange 60 minutter gange 24 timer gange 300.000 kilometer i sekundet), så svarer det faktisk til, at gpsen ville regne 11 kilometer forkert hver dag, hvis man ikke kendte til tidens natur og tog teknologisk højde for den.

I den lidt mere spekulative ende er forståelsen af tid også nyttig, når man skal regne ud, hvilken slags rumrejser der vil give mening i fremtiden, hvis vi lærer at sætte farten på skibene betragteligt op. Hvis vi skaber teknologien til at rejse med lige under lysets hastighed og eksempelvis finder på at rejse på tværs af vores galakse, Mælkevejen, og tilbage igen, vil det være en rejse på 150.000 lysår. Det vil ikke give mening for os på Jorden, men for astronauten i rumskibet vil det kun være en rejse på 23 år. Han vil dog vende tilbage til en markant anderledes verden, der er ældet med 150.000 år.

Der er også et mere filosofisk aspekt af tidens gang. For ifølge den samme teori om tid vil opfattelsen af nuet altid være forskellig, når vi bevæger os, påpeger Ulrik Uggerhøj og giver et forhåbentlig meget tænkt eksempel: Jorden trues af en anden civilisation cirka 40.000 lysår væk. Politiske og militære ledere er samlet og skal afgøre, hvordan vi reagerer på den altudslettende bombe, der er sendt imod os. Men bare det, at beslutningstagerne går rundt i rummet, gør, at deres opfattelse af, hvornår bomben blev sendt af sted, kan afvige med flere timer.

Man kan sige, at vores bevægelser i forhold til hinanden afgør vores opfattelse af nu et andet sted. Nuet er vores helt eget, og på den måde er tiden det også. Vi bestemmer selv tiden, alt efter hvor meget og hvor hurtigt vi bevæger os. Vi er levende tidsmaskiner, så det er bare med at komme i gang med at udnytte det, siger han.

Bogen Tid er den 17. i serien Tænkepauser. Bøgerne udgives i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Universitetsforlag, DR, Jyllands-Posten og landets biblioteker. Hensigten er at gøre forskningen mere bredt tilgængelig. Bøgerne følges op med forfatterforedrag på landets biblioteker, og de diskuteres på litteratursiden.dk