Venskaber får større betydning i vores liv

To tredjedele af danskerne mellem 18 og 30 år anser det for meget vigtigt at have venner, og for hver fjerde er venskab altafgørende i livet, viser undersøgelse

Søskende, der griner. Lillesøster og storesøster på henholdsvis 7 og 11 år fotograferet på Møn.
Søskende, der griner. Lillesøster og storesøster på henholdsvis 7 og 11 år fotograferet på Møn.

Det er meget vigtigt for moderne mennesker at have en håndfuld gode, nære venner. Især mange i aldersgruppen 18-30 år anser venskab for altafgørende. Men for alle aldersgrupper gælder det, at venskab har stor og stigende betydning i livet.

Det fremgår af en undersøgelse af voksne danskeres venskaber, som analysefirmaet YouGov Zapera har foretaget for Kristeligt Dagblad. Blandt de 18-30-årige vurderer knap to tredjedele, at venskab er "meget vigtigt" eller "altafgørende". Hver fjerde svarer "altafgørende", mens kun otte procent anser venskab for "mindre vigtigt" eller "slet ikke vigtigt". For de lidt ældre årgange spiller venskabet en lidt mindre rolle, men det er dog halvdelen, der svarer "meget vigtigt" eller "altafgørende".

Svarene skal ses i forhold til, at da analysefirmaet Epinion i 2006 på vegne af Kristeligt Dagblad stillede omtrent de samme spørgsmål, svarede kun cirka halvdelen af de 18-34-årige, at venskaber er meget vigtige, og blandt de over 35-årige var det kun omkring en tredjedel, der anså venskaber for meget vigtige.

Ifølge Søren Juul, lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, hænger venskabers stigende betydning sammen med, at moderne mennesker er blevet mere frie til at træffe personlige valg. Det betyder også, at vi kan vælge naboen og lokalsamfundet fra til fordel for venner.

"Sociale fællesskaber har altid haft kolossal betydning for mennesker, men hvor mange af disse fællesskaber tidligere var givne, har vi i dag fået et valgsamfund, hvor vi selv skaber vores liv og dermed også vennekreds," siger Søren Juul.

Han tilføjer, at der er en vis uklarhed om, hvor tæt en relation skal være, for at man kan tale om venskab. Men når vi taler om nære venner eller bedste venner, taler de fleste stadig om forbindelser, som er forpligtende og langvarige.

Jens Christian Tonboe er professor emeritus i sociologi og har forsket i danskerens tidsforbrug på arbejde, familie og andet. Han peger på, at vi overalt prioriterer tiden skarpt. For venskaber betyder det, at vi nok anser dem for meget vigtige, men alligevel sorterer kraftigt i, hvem vi har tid til, og hvor tit vi ses med vennerne.

"Der er ingen tvivl om, at venskaber er attraktive. Det er nødvendigt for mennesker at leve livet sammen med nogen og at have nogen, der gennem mange år er vidner til ens liv. Alligevel har vi det med vennerne som med naturen: Samtidig med at vi giver stadig kraftigere udtryk for, hvor vigtige de er, går vores prioritering af tid og opmærksomhed i den modsatte retning," siger han.

Med hensyn til antallet af nære venner svarer 23 procent i You-Gov Zapera-undersøgelsen, at de har mellem 5 og 10. 66 procent har mellem én og fire nære venner, og kun syv procent angiver, at de ingen nære venner har. Endnu færre, tre procent, mener at have mere end 15 nære venner.

Denne besvarelse svarer til den forskning i venskaber, som den britiske professor Robin Dunbar fra universitetet i Oxford har foretaget. Han mener nemlig ikke, vi kan have meget mere end 5 meget nære venner og yderligere 10 venner, vi også har stærk sympati overfor:

"Vi har ganske enkelt ikke hjernekapacitet til over for et større antal mennesker at have så tætte relationer, at det giver mening at tale om venskab," siger han.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk