Kvinder, som vælger et liv som hjemmegående og lader sig forsørge, må finde sig i at blive set skævt til. Det er den enige vurdering fra en række livsstilseksperter. At gå hjemme bliver set som et udtryk for manglende livsindhold, et uudnyttet potentiale og i sidste ende et mislykket kvindeliv. Vi lever i en kultur, som bryster sig af, at der er frit valg på alle hylder, men når det gælder mødres engagement på arbejdsmarkedet, så er der ikke frit valg, siger fremtidsforsker, cand.scient.pol. Anne-Marie Dahl.
"Vi kan vælge frit og gøre, hvad vi vil, men du skal kunne tage vare på dig selv som individ både i dag og om 10 år. Derfor kan det nærmest løbe koldt ned ad ryggen på én, når man hører om kvinder, som træder ud af arbejdsmarkedet for at gå hjemme ved børnene. For hvad med pensionen, og hvad hvis manden løber med sekretæren," siger hun.
Hjemmegående husmødre findes ikke som en kategori hos Danmarks Statistik, men beregninger tyder på, at der er godt 25.000 kvinder af dansk oprindelse, som lader sig forsørge af deres mand. Og det tal vil ikke vokse, siger kommunikationsrådgiver Henrik Byager.
"Idealet er at have det hele samtidig, selvom det er forbundet med stress og kompromisser. Det er de færreste moderne kvinder, som finder det indholdsrigt nok at gå hjemme, for der følger meget andet end løn med at være udearbejdende," siger Henrik Byager.
Etnolog og forfatter Julia Lahme har skrevet om udfordringerne ved at kombinere moderskab og arbejdsliv og i den forbindelse fået et indblik i, hvordan mange familier kæmper med at overkomme det hele.
"For at være rigtig kvinde skal du kunne det hele på en gang. Du kan ikke få lov at vælge børn fra, og du kan heller ikke få lov at vælge karrieren fra. Det er den livsform, samfundet belønner. Kvinder lader sig gerne rive midt over ved både at gøre sig gældende på arbejdsmarkedet og tage hovedansvaret for familien," siger Julia Lahme.
90 procent af de 1-2-årige går i vuggestue, mens 97 procent af de 3-5-årige går i børnehave. Den familie, som vælger institutionen fra, fordi kvinden går hjemme, må finde sig i hævede øjenbryn. Det oplever sociolog Emilia van Hauen, som bor i det privilegerede Hellerup nord for København, hvor der er en mindre overrepræsentation af kvinder, som går hjemme.
"De kan ikke bare læne sig tilbage og nyde deres valg, men må hele tiden forsvare sig og finde sig i spørgsmål om, hvad de mon får tiden til at gå med. Jeg kan da tage mig i at se skævt til dem, for hvad laver de egentlig?", siger hun.
Hun mener, at det vil være en sejr for ligestillingen den dag, danske kvinder kan rette ryggen og sige, at de går hjemme.
"Ved at gå hjemme kan du give dine børn en anden rygstøtte, og det kan give robuste voksne. Det er også en måde at bidrage til samfundet på, men disse kvinder bidrager med omsorg, følelser, nærhed og relationer, hvilket ikke bliver vægtet højt i et maskulint domineret univers. En hjemmegående kan sammenlignes med en mellemleder, og på den anden side af årene med børn er der mange år til at yde på arbejdsmarkedet," siger Emilia van Hauen.