Voldelige piger fordømmes dobbelt

Kønsroller Piger, der slår og sparker, rammes hårdere end voldelige drenge. De fordømmes ikke kun for den vold, de begår, men også fordi de bryder med traditionelle kønsmønstre

Piger er stille og pæne og opfører sig ordentligt. Sådan lyder en måske gammeldags, men ikke desto mindre meget gængs og udbredt beskrivelse af unge kvinder. Og derfor er livet ekstra svært for de piger, der falder helt uden for kategorien og opfører sig alt andet end pænt og stille, men tværtimod slår, sparker og mobber deres jævnaldrende.

Piger, der tyer til vold, er meget få og bliver derfor lettere marginaliseret, men de bryder samtidig med normsystemet i dobbelt forstand, fordi de ikke bare er voldelige, men også er voldelige piger, og dermed bliver de lettere stigmatiseret, siger Ida Koch, der er ungdomspsykolog. Hun arbejder tre dage om ugen i Den gule flyver på Nørrebro, et skoleprojekt for unge heriblandt også unge piger, der slår.

Det, der kendetegner disse piger, er, at de er sårbare og skadede sjæle under deres hårde ydre. Det er piger, der har været udsat for voldsomt omsorgsvigt. Og selvom de med deres agressive adfærd i første omgang kan synes stærke og seje, så har de i virkelighed meget lidt tiltro til sig selv. De føler sig chanceløse i et samfund, hvor de falder helt udenfor, både fordi de slår, og fordi de ikke opfører sig som piger. For rigtige piger tæsker jo ikke løs på hinanden, går amok eller brænder andre piger med glødende cigaretter, siger Ida Koch.

Ida Koch tager ikke pigernes vold i forsvar. Hendes pointe er blot den, at den ikke adskiller sig fra drengenes. Den virker bare mere overvældende, fordi vi ikke forventer vold fra piger, der ikke traditionelt set har markeret sig stærkt i kriminalstatistikkerne. I 1990 var der 55 domfældelser over piger i 15- til 19-årsalderen. I 2005 var det tal steget til 313.

De aggressive pigers opførsel skal til dels ses som et resultat af en generel ligestilling mellem kønnene. Drenge og piger har nærmet sig hinanden, både hvad angår den måde, de vokser op på, og de forventninger, vi har til dem. Men samtidig har medier og film også skabt et nyt pige- og kvindebillede, der er sejt og handlekraftigt. Kvinder, der godt tør træde i karakter også fysisk. Det gælder både udenlandske og danske film som Figther og Råzone, der netop har unge piger i hovedrollen som slagfærdige og kæmpende helte, siger Ida Koch.

Ifølge psykologen er det en adfærd og en rolle, der appellerer til nogle af de unge. For eksempel til piger, der før har været stille, undertrykte og ofre for mobning, eller piger, der har oplevet svigt og forsømmelser fra voksne. De finder med volden en måde at markere sig på ved at optræde råt og udfarende og blæse vreden ud.

Langt de fleste vender fortsat deres vrede og frustration indad i en selvskadende adfærd. Men et lille antal er altså begyndt at gøre det modsatte. Hvis vi skal nå dem, bliver vi nødt til at skabe rammer for en socialpædagogisk indsats, der kan vise dem, at de rent faktisk har chancer i samfundet. Og at de ikke behøver at bruge vold for at få den respekt og anerkendelse, som de i virkeligheden længes efter, siger Ida Koch.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk