Vorherre har været med mig

En overbelastning af højre hånd truede guitarvirtuosen Kaare Norges karriere. Men den efterfølgende operation gik godt, og hans 18. cd er indspillet i en glædesrus af taknemmelighed

Kaare Norge lærte angsten at kende, da han blev overfaldet for nogle år siden. Angsten stod også på lur, da en overbelastning af højre hånd truede med at sætte et definitivt stop for karrieren som superguitarist. –
Kaare Norge lærte angsten at kende, da han blev overfaldet for nogle år siden. Angsten stod også på lur, da en overbelastning af højre hånd truede med at sætte et definitivt stop for karrieren som superguitarist. –. Foto: Lars Aarø/Fokus.

Kaare Norge lader sin højre hånd glide hen over strengene. Den akustiske koncertguitar kan spille en hel kirke op, når den, som her, befinder sig i de rette virtuose hænder. Han følges nøje af sin sorte kat henne fra sofaen.

Rundt om ham hænger og står en hel maleriudstilling. Farvemættede, lyse billeder, som i påsken skal udstilles på kunst- og kulturcentret Fussingø ved Randers.

Kaare Norge begyndte at male efter et overfald i 2004. Ud af magtesløsheden og smerten voksede ny kreativitet, ligesom han nu efter en sygdomsperiode er vendt styrket og fornyet tilbage på scenen som en af Danmarks mest anerkendte instrumentalsolister. En overgang så det ellers ud, som om karrieren var slut for altid. En overbelastning af hans højre hånd havde medført en så alvorlig betændelsesreaktion, at der ikke var anden udvej end operation. Og hvordan den ville falde ud, kunne ingen garantere.

Men Vorherre har været med mig, siger Kaare Norge stille og smiler lidt for sig selv.

For det kirurgiske indgreb gik godt, og i sygdomsperioden og genoptræningen lærte han sig selv en helt ny fingersætning, så han kunne skåne den opererede pegefinger. Efter raskmeldingen bruger han nu den nye teknik i kombination med den hidtidige og er derved kommet ud af krisen som en endnu bedre guitarist.

Jeg opdagede her, at der var nogle teknisk vanskelige ting, som ikke faldt nær så svært med den nye teknik, så på den måde kom der også noget godt ud af det.

Hans 18. cd er netop udkommet. Viva la musica Længe leve musikken er indspillet i en begejstrings- og glædesrus og i dyb taknemmelighed over, at det alligevel ikke var slut.

Samtidig er han aktuel med tre koncerter til fordel for Landsindsatsen mod Angst, arrangeret af Psykiatrifonden. Kaare Norge har engageret sig i denne sag på baggrund af sine egne erfaringer og først og fremmest for at fortælle, at angst i mange tilfælde kan overvindes, hvis der gribes ind i tide. Sådan som han selv har oplevet det.

Man regner med, at mellem 600.000 og 800.000 danskere lider af angst. Samtidig er det en af de virkelig tabubelagte sygdomme. Især mænd må jo helst ikke vise, at de er bange, men det er vigtigt, at man går til læge og i terapi, så det ikke får lov til at udvikle sig.

Angsten kom ind i Kaare Norges liv, da han og hans daværende hustru i januar 2004 blev overfaldet på en café i Århus. Episoden sendte ham på hospitalet og ned i en angstspiral, som lammede ham i et halvt år, indtil en intensiv terapi atter skabte lys for enden af tunnelen.

Jeg fik anfald af panikangst. Det spænder i brystet, pulsen banker af sted, og man tror, at hjertet eksploderer, og at man skal dø. Det er som at se en gyserfilm gange 300.

Kaare Norge fik sin professionelle debut som guitarist i 1988 og har siden spillet op mod 5000 koncerter i ind- og udland. Mange af dem i kirker, som er hans foretrukne koncertsal, og det er ikke kun, fordi det er smukke rum med en flot akustik, som egner sig til den akustiske guitars sprøde toner.

Jeg har altid betragtet mig som et kristent menneske og set mit kald som en gave fra Gud. Et kald til glæde for mig selv, men samtidig også en forpligtelse til at glæde andre mennesker.

Hans karriere tog sin spæde begyndelse i Malling Kirke, hvor den 13-14-årige Kaare Norge fik lov til at spille et par numre efter gudstjenesten og derved overvandt sin første nervøsitet over at spille for et større publikum. Det var Ralph McTells Streets of London , der førte til hans første bekendtskab med guitaren. En af hans kammerater havde lært den, og unge Kaare ville gøre ham kunsten efter. Det tog ham kun et par dage at få grebene på plads, og hans far ofrede derefter 450 kroner på sønnens første instrument.

Siden har Kaare Norge solgt plader til guld og platin nummer to af den sidste af slagsen er på vej for salg af 50.000 eksemplarer, men det er ikke blevet nemmere med årene, siger han.

Jeg har altid arbejdet meget grundigt med tingene og forventede nok egentlig, at det ville blive lettere, men der sker bare det, at ambitionsniveauet hele tiden stiger. Der er jo altid lige lidt mere, der kan gøres. Det er ulempen ved at være perfektionist.

På den nye cd spiller han flere selvkomponerede numre og transskriptioner af klavermusik af Fréderic Chopin.

Hans musik er for mig en slags guddommelig dør ind til selve livet. Til alt det skønneste, som findes i dette liv, siger Kaare Norge.

Der er også blevet plads til Prelude nr. 3 af Villa-Lobos og to salmemelodier af Carl Nielsen. Mit hjerte altid vanker, den ene af dem, har i mange år været hans indgangsbøn. Med den indleder han altid sine solokoncerter.

Nogle ville sige, at det at tro på Gud er topmålet af naivitet, netop fordi vi jo her er henvist til tro alene, uden beviser, men jeg mener, at vi har beviset lige omkring os. Uden Gud ville der intet være.

Den anden af Carl Nielsens melodier er til salmen Tunge, mørke natteskyer.

Den bliver ofte spillet noget trist og begravelsesagtig. Jeg har i stedet forsøgt at lægge vægt på skønheden i Carl Nielsens melodi og det håb, der kommer til udtryk i salmens sidste vers, forklarer Kaare Norge og henviser til de sidste fire linjer i Jakob Knudsens tekst: Du, som lindrer sorg og nød, al vor synd forlader, lyser op den mørke død, tak, du lysets fader!.

Lys i mørket og meget at takke for, påpeger Kaare Norge. Takken er en del af hans morgen- og aftenbønner.

Bønnen har hjulpet mig, når det har været svært. Jeg tror på, at vi får hjælp, når vi beder om det, men det er jo lige så vigtigt, at vi husker at sige tak for alt det, vi har.

steens@kristeligt-dagblad.dk