Da tv-serien med politiassistenten Anna Pihl som heltinde passerede hen over danskernes nethinder, viste serien sig at bibringe mere end bare underholdning. For året efter var der en klar stigning af unge kvinder, der søgte ind på de danske politiskoler. Her var tydelig identifikation, en positiv rollemodel, en historie, man kunne gøre til sin egen. Og det gav bonus, da det endelige uddannelsesvalg skulle tages, fortæller Torben Theilgaard, leder af Studiecenter København, der som et af syv landsdækkende centre hører under Undervisningsministeriet og rådgiver om al videregående uddannelse og efteruddannelse.
For det er ikke nemt at skulle vælge livsbane. Fra politisk hold opfordres de unge til bestemte studievalg og til at komme hurtigt igennem uddannelserne. Selv er de unge vokset op med bevidstheden om at være en lille, eftertragtet generation, der kan vælge frit på alle hylder. Efter at have talt med og rådgivet et utal af unge i deres uddannelsesvalg, er Torben Theilgaard ikke i tvivl: De unge oplever valget af uddannelse som et af deres livs vigtigste, fordi det er så afgørende for opbygningen af deres identitet. Det er altså mere end uddannelse, de unge i disse uger går i gang med. Det er et større identitetsarbejde.
De unge er meget optaget af, om det, de foretager sig, passer på billedet af dem selv. De signaler og associationer, som er forbundet med den uddannelse og senere job, de vælger, skal afspejle et selvbillede, som de unge kan identificere sig med. Når man ikke længere skal blive ved sin læst, men kan afprøve helt nye selvbilleder, bliver det at kunne identificere sig med valget endnu mere påkrævet. Det er et generelt fænomen i samfundet, der såmænd gælder helt op til de 50-årige, siger Torben Theilgaard.
Hans vurdering bakkes op af samtlige kilder, Kristeligt Dagblad har talt med i den forbindelse. Og i denne afstemning af, hvem jeg er og gerne vil blive, er medier og fortællinger en afgørende medspiller i konstruktionen af de unges selvbillede, lyder den samlede vurdering. Set i det lys kan det ikke overraske, at for eksempel søgningen til landets lærerseminarier i år er faldet med 17 procent og de sidste fem år har oplevet støt faldende tilgang. Det må blandt andet tilskrives den megen negative omtale af folkeskolen og dens lærere.
I det hele taget er de mellemlange professionsuddannelser til pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver, som er rettet mod det offentlige, i vanskeligheder. Pædagoguddannelserne har oplevet nedgang på 15 procent, for andre er det status quo og højt frafald, selvom samfundet i høj grad behøver flere med netop disse uddannelser.
Historien om den offentlige arbejdsplads som et lavtløns- og lavstatusområde, hvor stress, manglende fleksibilitet og dårlige arbejdsvilkår hersker, synes i høj grad at dominere. Så selvom de unge har en idé om, at de vælger frit ud fra egen vilje og lyst, unddrager de sig næppe mediernes historier, politikernes formaninger og det generelle debatklima, som hersker. Det er eksperterne enige om.
Ifølge Anker Hoch, chefkonsulent for Den Koordinerede Tilmelding, hvis kontor ligger et stenkast fra hovedstadens gamle universitetsbygninger, går ændringer i uddannelsessystemet frygtelig langsomt. Den seneste årrække er der blevet sendt nogenlunde enslydende pressemeddelelser ud omkring de unges uddannelsesvalg i eftersommeren, hvor ansøgerne får svar fra uddannelsesstederne. De generelle uddannelsestendenser holder ved, og de er mange år om at ændre sig, er chefkonsulentens generelle vurdering.
Ikke desto mindre fik pressen noget nyt at skrive om, da årets uddannelsesvalg blev offentliggjort i år. For selvom meget blev ved det samme, lød fra især Videnskabsministeriet entusiastiske toner. Et rekordstort antal unge har i år søgt ind på universiteterne med 20.649 nye studerende, hvilket er seks procent mere end sidste år. 14 procent flere end sidste år har søgt ind på de naturvidenskabelige uddannelser på universiteterne, mens de tekniske videregående uddannelser oplever en vækst på 12 procent. Søgningen på civilingeniør-, og it-uddannelserne har taget et spring på henholdsvis ni og hele 24 procent opad.
Til videnskabsminister Helge Sanders begejstring er seks ud af ti nu under 22 år, når de begynder på universiteternes bacheloruddannelser. Det er en stigning på 10 procent siden 2003.
Regeringens målrettede indsats for at få flere unge til at starte tidligere bærer nu frugt. For mange er det naturligt at tage et sabbatår eller to, men tidligere tiders tendens med fire-fem sabbatår var alt for meget, udtalte Helge Sander efter offentliggørelsen af tallene.
Derimod mangler godt 3000 nye studerende på de videregående uddannelser samlet set. Fra 2001 er tallet faldet fra 49.353 til 46.002 i år, og det selvom antallet af nye studenter siden 2001 er vokset med 10 procent. Det er stik imod regeringens målsætning om, at mindst 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse inden 2015. 95 procent skulle ifølge regeringen gerne gennemføre en ungdomsuddannelse.
Forklaringen på de manglende studerende kan ifølge Johannes Andersen, lektor på Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet, være, at de unge tøver med at tage en videregående uddannelse, fordi de oplever, at de sagtens kan tjene penge og få succes i en tid med høj beskæftigelse.
Den formelle uddannelse betyder mindre og mindre, mens de uformelle ting, hvem du er, hvad du er god til, hvad du gerne vil, betyder mere. Især mændene bruger nogle år på at dyrke deres interesser, men senere i livet vil de begynde at stykke deres uddannelse sammen, sandsynligvis af mange byggesten, mener Johannes Andersen.
Inden for andre områder er tendenserne dog de samme som de forrige år. Tilgangen til de humanistiske uddannelser er steget med fire procent, og 15 procent flere ansøgere end sidste år er blevet afvist. Dermed fortsætter populariteten for fag som psykologi, litteraturvidenskab, retorik og kunsthistorie. Sundhedsvidenskaberne på universiteterne har oplevet en stigning på hele 27 procent med lægestudiet som sædvanlig stemmesluger. Samfundsfag og jura, arkitektur, journalistik eller uddannelsen til designer er også stadig populære.
Mænds og kvinders uddannelsesvalg er der også fortsat forskel på.
Der har i en årrække været flest kvinder på de lange, videregående uddannelser. Groft sagt kan man sige, at de følger deres interesser og hjerte, mens mændene tænker mere rationelt og følger deres pengepung. Der er nemlig flest mænd på de korte, erhvervsrettede uddannelser, der giver sikre job og længst tid på arbejdsmarkedet med større indtjening til følge. Lærergerningen tabte i høj grad status, da den blev et kvindefag. Gad vide om lægefaget, når arbejdsmarkedet også bliver kvindedomineret, kommer til at tabe status med dertil hørende dårligere løn? spørger Anker Hoch.
Samtidig gør også en anden tendens sig gældende i år. Især mindre universiteters nytænkende sammensmeltning af flere fag tiltrækker de unge. Eksempler på nye fag, som Aalborg Universitet udbyder i år, er medicin med industriel specialisering, produkt og designpsykologi og kemi med bioteknologi. Også Copenhagen Business Schools kombination af erhvervsøkonomi med eksempelvis filosofi, psykologi eller kommunikation har vist sig særdeles eftertragtet.
Fagene kobler signalord, der peger mod global levedygtighed og kombinerer traditionelle discipliner. Dermed holdes flere døre åbne, hvilket er tiltrækkende for de unge, fordi det sværeste for dem ofte er følelsen af fravalg, forklarer Anker Hoch fra Den Koordinerede Tilmelding.
Er de klassiske før så vandtætte skel mellem naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora i det hele taget ved at blive visket ud i en tid, hvor de fleste hellere vil kombinere både-og frem for enten-eller?
Det tror Anker Hoch ikke på. Han peger dels på de gamle universiteters iboende konservatisme, dels på gymnasielæreres store indflydelse på deres elever, når de naturligt taler varmt for deres eget klassiske fag. De øvrige kilder, Kristeligt Dagblad har talt med, ser dog væsentlige sprækker og en tendens til, at faggrænserne langsomt, men uvægerligt vil glide sammen i fremtiden.
Her og nu er der dog en ting, som ifølge eksperterne optager de unge på mere jordnær vis: Hvad skal der blive af dem selv? En gennemgående frygt hos dem er nemlig at blive tabere i det store samfundsspil, falde igennem, blive arbejdsløse og komme til at stå uden for samfundet.
De unge oplever det som meget taberagtigt at stå uden for samfundet. De vil gerne ind i samfundsmaskinen, have fast job og opleve, at deres evner og kompetencer ikke går til spilde. Nytteværdien af deres uddannelsesmæssige slid er i højsædet. De vil ikke låses fast, de vil udvikle sig og have så mange muligheder som muligt qua deres job. Selvom nogle naturligvis stadig vælger en uddannelse af ren og skær kærlighed til faget, går tendensen mere i retning af nyttetænkning, hvad man kan bruge uddannelsen til, siger Torben Theilgaard fra Studiecenter København, der betegner unge i dag som en temmelig småborgerlig generation, der gerne følger mainstreamtendenser og middelklassenormer.
Lene Larsen, lektor på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, står bag flere undersøgelser om unges uddannelsesvalg og genkender tendensen. Ifølge hende er det værste at blive droppet. Hvis man derimod selv dropper ud af en uddannelse, kan valget bruges som byggeklods til konstruktionen af ens egen historie. Både uddannelse og job skal for de unge helst være lystbetonet, mener hun.
Valgaspektet er meget vigtigt for de unge. Selvom mange unge reelt ikke har ret mange valgmuligheder, ligger det i tidens diskurs, at man alligevel giver udtryk for at have flere muligheder for derved at have sit selvbillede i behold.
Bent Meier Sørensen, lektor og studieleder på Institut for Erhvervsøkonomi og Filosofi på Copenhagen Business School en meget populær studieretning på stedet ser på de unge som en langt mere helstøbt generation, der evner at favne paletten af vor tids brede farvespektrum. Han mener, at man i dag bedre kan stå uden for samfundet uden at være helt udenfor.
Tidligere kunne man enten være hippie eller punker, hvis man stod i modsætning til det etablerede samfund. I dag kan man den ene dag gå til en demonstration, den anden dag lave et ambitiøst projekt og den tredje dag tage på Ungdomshuset. Der er en større accept af at have en sammensat identitet, ikke lavet af postmoderne overflade, men sammensat af flere brudflader med mere dynamik og et større repertoire af taktisk begavelse.
Tidligere var man enten klassisk universitetsuddannet eller praktisk uddannet. I dag er de unge blevet langt bedre til at identificere sig med tilsyneladende modstridende sider, man kan både være filosof og konsulent, kunstner og have egen virksomhed. Netop fordi identitet, uddannelse og job er flettet så meget ind i hinanden i dag, er der også en større pluralitet. De unge har kort sagt flere navigationsmuligheder, siger Bent Meier Sørensen.
Han taler om et blandingsmisbrug, hvor unge parallelt studerer, har erhvervsarbejde, dyrker familielivet og rejser ud i verden, mens det tidligere foregik mere konsekutivt, efter hinanden. Desuden oplever Bent Meier Sørensen en genpolitisering, der handler om autenticitet, blandt især de helt unge. Ifølge ham en modvægt til 1990ernes neoliberalistiske tendenser, hvor det gjaldt om at performe højt på alle livets aspekter.
De unge kan se, at vores lykke er baseret på udnyttelsen af andre, og søger tilbage til noget autentisk. Som den kolde krig var for unge i 1980erne, er klimaet og jordens overlevelse det for dagens unge. Jeg oplever skoleelever på 15 år, som spørger om der er en fremtid for kloden, og det er med til at sætte politik tilbage på dagsordenen. De unge oplever, at der er nogle fælles udfordringer, som rækker ud over dem selv, og kræver en begrænsning for deres egen udfoldelse. De har en bevidsthed om at leve i en større sammenhæng, og ved at deres egen lykke også afhænger af helhedens, siger Bent Meier Sørensen.
Også Lene Larsen fra RUC ser en genpolitisering hos unge, hvor klimaet og naturen udgør vor tids bombe.
Samfundsfag var populært i 1970erne, og er blevet det igen som et af gymnasiereformens helt store vindere. Forskellen er, at man dengang kritiserede det eksisterende samfund og dets systemer, i dag vil man passe på jorden.
Tilbage til de mere jordnære begrænsninger for de unges valg hører, at regeringen om få år strammer skruen endnu mere. Fra næste år vil universiteterne kun optage cirka 10 procent ansøgere på kvote 2, altså får ikke ret mange chancen for at forbedre deres eksamen gennem erhvervsarbejde og rejser. Og fra 2009 kan kommende studerende gange deres eksamensgennemsnit med 1,08, hvis de starter på en uddannelse senest to år efter endt ungdomsuddannelse. Dermed får de to statsgaranterede sabbatår, og heller ikke mere. Kravet om at unge skal være målrettede, effektive og kunne håndtere kompleksitet for at klare sig i det store uddannelsesspil, ser ikke ud til at ændre sig foreløbig.