Livets sidste bolig skal være et hjem, ikke en institution – det hjælper en scenograf med i Haderslev

Følelsen af hjemlighed er vigtig for trivslen på plejehjem. Denne skabes ved hjælp af gennemtænkt indretning – også i fællesområderne. I Haderslev har et plejehjem ansat en scenograf til at skabe nye rammer for beboerne

I den fælles spisesal på Hiort Lorenzen Plejecenter har scenograf Channie Koksvik (midtfor) fået selskab af beboerne Inger Søgaard (th.) og Ingrid Sasse (tv.). Begge har bidraget til plejehjemmets nye indretning ved at tegne, male og plante krydderurter. ”Det er da dejligt at have noget at kigge på,” siger 94-årige Inger Søgaard. ”Men lige så godt er det nu at have nogle gode mennesker at snakke med, og det har jeg fået her.” Foto: Lene Esthave Foto: Lene Estehave

Glasskydedørene glider lydløst op. En opstilling med havebænk, skovturskurv, grønne planter og en udstoppet ørnefugl møder en, så snart man træder ind ad hovedindgangen på Hiort Lorenzen Plejecenter i Haderslev. Ovenover hænger en plakat med overskriften ”Kom hjem til os”. I mellemgangen tager Channie Koksvik imod. Hun er scenograf og står bag opstillingen i indgangspartiet. Normalt færdes hun mest på filmsets og teaterscener, men de seneste tre måneder har hun været ansat af Forenede Care, der driver Hiort Lorenzen Plejecenter for Haderslev Kommune. Her har hun arbejdet på at skabe nye omgivelser for beboerne, som er hjemlige, trygge og stimulerende.

”Jeg synes, at der i en årrække har været meget fokus på at skabe gode rammer på institutioner for børn og unge, mens man har glemt den ældste generation. Jeg har selv i en periode arbejdet i plejesektoren og blev ked af, hvordan det så ud mange steder. Jeg fik en idé om, at jeg som scenograf kunne være med til at ændre det og henvendte mig til derfor til Forenede Care,” fortæller hun.

Hos Forenede Care så man positive perspektiver i det oplæg, som scenografen kom med. Det fortæller Stine Louise Eising von Christierson, der er administrerende direktør i Forenede Care.

”Vi har valgt at samarbejde med Channie, fordi vi tror på, at hun som kreativ og scenograf kan gøre noget helt særligt for beboerne og omgivelserne på plejecenteret. Hun er jo vant til at kombinere det dekorative og æstetiske med behovet hos de mennesker, der skal bruge det. Det vigtigste for os er at skabe hjemlige og trygge omgivelser, og med Channies særlige tilgang, der blandt andet bygger på beboernes og byens historie, er vi sikre på, at hun kan være med til at skabe det helt rette hjem for vores beboere, et hjem der er tilpasset deres behov.”

Forestillingen om at skabe et hjemligt miljø på Hiort Lorenzen Plejecenter går godt i tråd med den nyeste forskning på området. Det fortæller Lone Sigbrand, der er arkitekt og specialkonsulent på institut for byggeri, by og miljø på Aalborg Universitet.

”Både vores egen og international forskning viser, at en hjemlig og genkendelig atmosfære er vigtig for trivslen på plejecentre. Her i Danmark har beboerne mulighed for at indrette deres egne små lejligheder, så udfordringen ligger i fællesarealerne, som skal dække manges behov. Hjemlighed er jo meget individuelt. Nogle har boet i et parcelhus med tresædet lædersofa i stuen, mens andre har haft en Børge Mogensen tremmesofa stående. Derfor nytter det ikke at tænke udelukkende i at skabe ét miljø. Der skal tænkes i at skabe mange små miljøer og hyggekroge, der taler til forskelligheden,” siger hun.

I september er der deadline for ansøgninger til en pulje på 19,4 millioner kroner under Videnscenter for værdig ældrepleje. Pengene er afsat til netop at skabe hjemlighed på plejecentre, og både kommuner og private leverandører kan ansøge om penge. Lone Sigbrand håber og tror, at midlerne vil være eftertragtede.

”Jeg vil tro, at der er stor interesse for den her pulje. For det er svært at finde økonomi til indretning på plejecentrene. Så håber jeg bare, at midlerne vil blive brugt til andet end nye lysestager, og at man vil se opgaven i et større perspektiv,” siger hun.

Channie Koksvik viser rundt på Hiort Lorenzen Plejecenter, hvor man kan se nogle af de foreløbige resultater af hendes arbejde. I den store fælles spisesal har hun arbejdet med et skovtema, og på alle borde står dekorationer med naturmaterialer. På den ene sidevæg har Channie Koksvik fået sat farvestrålende tapet med grønne blade på en lyserød baggrund op. Ind er også flyttet seks undulater i en stor voliere, ligesom farvestrålende fisk svømmer rundt i et nyt akvarium.

I den fælles spisesal på Hiort Lorenzen Plejecenter har scenograf Channie Koksvik (midtfor) fået selskab af beboerne Inger Søgaard (th.) og Ingrid Sasse (tv.). Begge har bidraget til plejehjemmets nye indretning ved at tegne, male og plante krydderurter. ”Det er da dejligt at have noget at kigge på,” siger 94-årige Inger Søgaard. ”Men lige så godt er det nu at have nogle gode mennesker at snakke med, og det har jeg fået her.” Foto: Lene Esthave
Foto: Lene Esthave

Nede ad en af gangene møder vi 83-årige Christian Thomsen. Han har fulgt med i Channie Koksviks arbejde, men han er ikke helt sikker på, hvad han synes.

”Det er skam udmærket, at der sker noget. Men det gør ikke den store ændring for mig. Jeg synes heller ikke, at der er sket så meget – men det kommer måske. Channie er jo i gang,” siger han.

Channie Koksvik giver Christian ret. De er ikke nået så langt, som hun havde ønsket sig på nuværende tidspunkt. Opgaven på plejecenteret har været udfordret på flere parametre.

”Der går meget tid med at finde ud af, hvem der skal betale for hvad, og vi har været nødt til at tage tingene i små bidder. Både kommunen, boligselskabet og Forenede Care er involveret økonomisk, og man kan ikke bare gøre noget og regne med, at nogen betaler. Samtidig er der utroligt mange regler, der skal følges, for eksempel i forhold til brandsikkerheden,” siger hun.

Hos virksomheden Sonovision, der arbejder med god akustik og tryghedsskabende kunst på hospitaler og plejecentre, mener ejer Karsten Andersen, at der på mange plejecentre med fordel kunne gøres mere for at få følelsen af hjemlighed frem.

For år tilbage var Sonovision en del af et forskningsprojekt på Odense Universitetshospital, hvor man undersøgte, hvad kunst på væggene kunne gøre for at berolige patienter. Projektet viste, at langt de fleste patienter følte sig roligere, når de blev mødt af enten fotos af natur eller andre kunstneriske fremstillinger af natur. Den viden bør bruges på plejecentrene.

”Det er veldokumenteret i dag, at både kunst og udsigten til grønt har en helende effekt. Derfor foreslår jeg altid som det første, at man får flere grønne planter ind. Derudover kan man med fordel skabe nogle oaser rundt omkring, hvor beboerne kan hygge sig og have familie på besøg for eksempel. Her arbejder vi med lyddæmpende og flytbare skillevægge med naturbilleder på. Noget af det, vi ved, er særlig problematisk på plejehjemmene, hvor tre fjerdedele typisk er beboere med demens, er støj, der vandrer i rummet. Det kan være fra køkkenet eller et stort fællesrum, og det kan stresse og gøre beboerne urolige. Så kan man sætte lige så mange chatoller og reoler ind, man vil – hvis beboerne ikke kan abstrahere fra larmen eller skelne lydene fra hinanden, vil de ikke opleve tryghed,” siger han.

Karsten Andersen understreger vigtigheden af, at naturbillederne skaber genkendelighed. For eksempel har han oplevet, da han skulle hjælpe et plejehjem på Fanø, at de naturbilleder, han havde med, på ingen måde fungerede.

”Da vi hjalp med at indrette på Fanø, var de slet ikke tiltrukket af vores fotos af en ko på en mark eller en grøn bøgeskov. Først da vi via lokale fotografer fik fat i fotos af Vesterhavet, strandskader og sandklitter, var der en forbindelse. Det handlede helt sikkert om følelsen af hjemlighed og tryghed,” siger han.

I den fælles spisesal på Hiort Lorenzen Plejecenter har scenograf Channie Koksvik (midtfor) fået selskab af beboerne Inger Søgaard (th.) og Ingrid Sasse (tv.). Begge har bidraget til plejehjemmets nye indretning ved at tegne, male og plante krydderurter. ”Det er da dejligt at have noget at kigge på,” siger 94-årige Inger Søgaard. ”Men lige så godt er det nu at have nogle gode mennesker at snakke med, og det har jeg fået her.” Foto: Lene Esthave

Channie Koksvik har grebet sit projekt på Hiort Lorenzen Plejecenter holistisk an. Hun har haft mange samtaler med personale og pårørende, men allerflest med beboerne. Sidstnævnte har også deltaget i adskillige workshops, hvor de har udtrykt sig kreativt gennem eksempelvis maling og tegning – og så har de fortalt historier. Alt sammen for at hun kunne få en fornemmelse af, hvad det er for nogle mennesker, der bor på plejecenteret.

”Vi har siddet omkring et bål og fortalt historier sammen. Mange af dem, der bor her, kommer fra landet, og naturen har været et gennemgående element, når de har fortalt om deres liv. Derfor tager meget af det, vi har lavet indtil videre, også sit udgangspunkt i naturen. Jeg har også selv været rigtig meget rundt i området og researchet for at finde ud af, hvad det er for et sted, mange af dem har levet deres liv. Det er ambitionen, at beboerne skal føle sig mere hjemme i omgivelserne på plejecenteret, og jeg har været meget opmærksom på ikke at komme og trække noget ned over hovedet på dem uden at indvie dem i projektet,” siger hun.

I spisesalen på Hiort Lorenzen Plejecenter, der inden længe får navnet Café Hiort, har 94-årige Inger Søgaard og 80-årige Ingrid Sasse gjort Channie Koksvik selskab. Begge beboere har deltaget i nogle af de kreative workshops, som scenografen har arrangeret. Malet, tegnet og været med til at plante krydderurter i haven.

”Jeg er en kreativ sjæl og har både malet og strikket altid. Når jeg har malet, har det mest været natur – blomster og landskaber,” fortæller Inger Søgaard og viser en imponerende tegning, der forestiller en række sild, som hun kender dem fra sin opvækst på Bornholm.

Måske skal tegningen op at hænge på den erindringstavle, som Channie Koksvik håber, at hun kan få lavet efter sommerferien.

”Arh, det er jo også spørgsmålet, om andre, der skal kigge på den, kan lide den. Men det er da dejligt at have noget at kigge på. Men lige så godt er det nu at have nogle gode mennesker at snakke med, og det har jeg fået her,” siger Inger Søgaard.

Ingrid Sasse synes, det er dejligt, der sker noget nyt på plejehjemmet, hvor hun blot har boet fire måneder.

”Det er da spændende og godt med nogle nye input. Og jeg sidder sommetider selv og tegner nede på mit værelse. Der har jeg også to af mine egne billeder hængt op,” siger hun og viser en vellignende tegning af en musselmalet kaffekop frem.

Channie Koksvik har nydt arbejdet med plejehjemsbeboerne. Også dem, der lider af alvorlig demens. De har deltaget på det niveau, de kunne.

”Der har været så mange rørende oplevelser for mig her, som gør mit arbejde enormt meningsfuldt. Det er et sted fyldt af historier, som fortjener at blive hørt og brugt til noget. Hvis vi bare placerer de gamle i et hus og intet gør, så er der en masse overlevering, der går tabt. Det vil være synd for alle,” siger Channie Koksvik.