Prøv avisen
Boguddrag på lyd

Lyt til syv af årets bedste bøger

"Flyvemaskinen er et symbol på menneskeligt hovmod", skriver Sørine Gotfredsen. Lyt til et uddrag fra hendes nye bog, samt flere andre, i Kristeligt Dagblads lydavis. Foto: Liselotte Sabroe/Sofie Mathiassen/Celina Dahl, /Ritzau Scanpix og Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

I anledning af BogForum bringer Kristeligt Dagblad oplæsninger af syv kapitler fra nogle af årets bedste bøger

Lyt til alle boguddragene i lydavisen ved at klikke her.

Bent Meier Sørensen: "Skærmens Magi - Befri dit liv fra teknologiens fortryllelse"

"Vi må genopbygge os selv og blive nærværende", skriver professor Bent Meier Sørensen om livet i den digitale tidalder. Udkommer den 13. november

Sørine Gotfredsen: "Tolv tiltaler"

Med udgangspunkt i bibelen fremlægger forfatter og teolog Sørine Gotfredsen tolv tiltaler, der skal give læseren en erkendelse af, hvor meget vi mennesker deler. I Kristeligt Dagblads uddrag skriver Sørine, at begrebet mådehold bør genopdages i diskussionen om de menneskeskabte klimaforandringer. Udkommer den 8. november

Joakim Garff: "Længslen er din gave - Kierkegaards bønner"

Bogen gengiver Kierkegaards bønner med bidrag fra blandt andet den internationalt anerkendte Kierkegaard-forsker Joakim Garff.

Svend Brinkmann: "Det Sørgende Dyr"

Sorgen er kommet i centrum for det moderne menneskes refleksioner over sig selv og over livet. Udbuddet af bøger, tv-programmer, film og musik om sorg er stort. Endvidere er en ny psykiatrisk diagnose for ‘vedvarende sorglidelse’ på vej. Men sorg er ikke en sygdom, som kan overkommes. Den er derimod et livsvilkår for mennesker, skriver Svend Brinkmann om sorgens væsen og det vilkår, det er at leve med sorgen.

Morten Albæk: "Ét liv. Én tid. Ét menneske"

I bogen stiller filosof Morten Albæk spørgsmålet, hvordan det kan lade sig gøre, at vi som et af verdens rigeste og mest lykkelige folkeslag samtidig kan være så hårdt ramt på vores mentale velbefindende, målt på antallet af mennesker, der lider af stress, angst og depression.

Carsten Jensen: "Mod stjernerne - Om nødvendigheden af at sætte sig de største mål"

Bogen udspringer af forfatterens møde med en række danske unge og samtaler med dem om deres forventninger til fremtiden.

Jakob Holm: "Meningen med det hele"

Med de eksistentialistiske tænkere ved hånden undersøger forfatter og litterat Jakob Holm, hvordan vi frigører os fra præstationskulturen og bliver bedre til at leve, elske og dø.