Prøv avisen
Boguddrag

Familievejleder: Sådan skaber du ro i dine børns hverdag

Inden for de seneste årtier er tempoet i børnelivet steget. Familievejleder Lola Jensen opfordrer i sin nye bog "Må vi så få ro!" forældre til at skabe flere åndehuller i børns liv. Læs et uddrag fra bogen her

Ro på legetøjet

Også en tanke til selve legetøjet. I gamle dage, for ikke så længe siden, kunne
der være en enkelt mekanisk hund, der gøede, eller et elektrisk tog, der tøffede,
og måske en pruttepude oveni som det absolut vildeste.

I dag giver en meget stor del af børnenes legetøj lyde fra sig, og mange af
lydene er mere end skingre. Oveni kan legetøjet måske rulle eller bevæge sig,
og det har ofte sin væsentligste funktion i at kunne overraske eller sætte en
forskrækket latter i gang hos børn og voksne.

Et gevær kan ikke længere bare sige bang. Det lyser og blinker og sender lange kaskader af maskinpistollyde og måske også skumfiduser ud i rummet. En dukke, der græder, når den trykkes på maven, kan ligge i LEGO-klodserne og give lyd, når barnet ikke venter det. Knappen til at slukke gråden kan sidde på dukkens ryg, inde under tøjet og være svær at finde, eller måske skal en bestemt sut ind i dukkens mund, før den tier, og hvor er den sut nu henne?

Meget er klaret ved at sortere det larmende fra og stille det på en hylde. Så reglen i huset kunne være, at larmesagerne aldrig må være i rodekasserne og skal op på hylden igen hver gang, de har været i brug. De skal måske stå så højt oppe, at barnet skal have hjælp for at få dem ned og kan komme til at glemme dem helt.

Voksne gavekøbere som familiens onkel Anders er altid klar til spas og barnligt fis og kan gå helt i selvsving, når han står i legetøjsbutikken for at købe fødselsdagsgave til nevø eller niece. Han får trang til at købe de elektroniske legesager med lyd, som ikke fandtes, da han selv var barn, og som han glæder sig til at overraske med.

Men det larmende legetøj er som regel en engangsfornøjelse, som sjældent kan bruges til meget andet end at støje og skræmme, og slet ikke til fordybelse og rolleøvelse. Som nævnt: stil det for sig selv, og giv lov til, at det bliver brugt af og til, og lad det aldrig ligge glemt på gulvet til senere forskrækkelse.

Den plan kan dog forstyrres af voksne, der har den overbevisning, at Arthur skal lære den nye lydrædsel at kende gennem nærkontakt:

”Du skal da ikke være bange, Arthur. Prøv at se, det er bare en grøn hårbold med røde, blinkende øjne og monsterlyd, der kommer ud af en skjult højttaler. Den er du da ikke bange for, den gør jo ikke noget, det er bare legetøj.”

Arthur var måske heller ikke bange indtil nu, bare utryg ved det grønne monsterhoved. Nu bliver han fuld af frygt, fordi den barnlige onkel Anders jagter ham for at bevise, at der ikke er noget at være bange for. En eller anden rigtig voksen i lokalet bør have mod til at stoppe voksenonklen.

”Onkel Anders, hele familien elsker dig, men på børnenes ønskeseddel vil der i fremtiden stå, at de ønsker sig en onkel, der prøver at læse dem og ikke kaster dem ud på dybt vand. Søde og sjove onkel Anders, vil du lægge dit legeonkelniveau et sted, der gør dig skæg og gakket, men også egnet for mindreårige.”

Hvis barnet af en utæmmet onkel eller ven får foræret et larmende og skræmmende stykke legetøj, som gør et tydeligt negativt indtryk på barnet ved åbning af gaven, kan det klart anbefales at gemme gaven langt væk øjeblikkeligt eller få den byttet. Uroligt legetøj kan give urolige børn. Roligt legetøj giver roligere børn.

Ro på maskinerne

I gamle dage, for ikke så længe siden, var håndmikser og kaffemaskine næsten den eneste elektronik, der fandtes i et køkken. Man æltede selv dejen og farsen, og man pressede citron med håndkraft.

I dag er samtalekøkkenet udstyret med foodprocessor, røremaskine, elektronisk citronpresser, isknuser og et dusin andre maskiner, som skal hjælpe køkkenchefen med at gøre alting hurtigere og lettere.

Maskinerne snurrer, bipper, båtter og knurrer. Den voksne kender dem og er forberedt på støjen, når der tændes for den enkelte maskine. Mor og far har også erfaring og hjernekapacitet til at forstå, hvad der sker, når larmen går i gang. Men sådan er det ikke altid for børn, som uforberedt på larmen leger 110 111 på gulvet i køkkenet eller i fællesrummet og kan opleve noget, der lyder som verdens undergang.

Nogle børn er mere lydfølsomme end andre, og for nogle hænger denne følsomhed ved gennem mange år, måske hele livet. Sartheden kan især trække ud, hvis barnet bruger hele sit overskud til at magte belastende støj i den allerførste tid.

For det er særligt de små, der kan reagere kraftigt, når Nespresso-maskinen går i gang med at dampe vand, eller blenderen tager fat på at findele indholdet i morgenens smoothie. Måske konstaterer den voksne det en postgang for sent:

”Hey, Bella kan vist ikke lide lyden fra røremaskinen, den gjorde hende vist bange.”

Men der bør tænkes forud og handles på tankerne med helt små børn eller lydsarte børn i fællesrummet. Der kan forebygges ved at flytte maskinen ud i bryggerset eller til et andet tilstødende rum eller ved at flytte barnet til et andet sted i huset sammen med den anden forælder.

Er mor alene, kan hun tage Bella på 11 måneder op på armen, inden lyden overtager rummet. Det gælder især de første gange, hvor Bella stifter bekendtskab med lyden fra en ny maskine. En tryg favn, hvorfra hun kan se, hvad der sker, gør det nemmere at rumme lyden i hovedet. I armene på mor kan Bella mærke, at mor tager det her helt roligt, og den ro vil smitte.

Storebror Viktor på tre år, som har hørt maskinen før og vænnet sig lidt til lyden, kan stadig blive en smule utryg, men han kan nok klare sig med en kort og hverdagsagtig oplysning, som gives uden uro i voksenstemmen:

”Jeg tænder lige for stavblenderen, Viktor, det tager kun et øjeblik, du kan eventuelt holde dig for ørerne.”

Stemmeføringen skal helst være blottet for katastrofestemning og stærke følelser. Nogle forældre forsøger at forberede med lange forklaringer og advarsler, der har den modsatte virkning, selvom de gives i bedste mening:

”Nu kommer den der lyd, du plejer at blive meget bange for, Viktor. Men du behøver ikke være bange, for det er bare en blender, og der sker jo ikke noget, det lover jeg. Men jeg kan godt forstå, du bliver bange, for du har altid været lidt følsom over for lyde. Og jeg ved, hvor svært det er for dig, for jeg havde det nøjagtigt som dig, da jeg var barn, og …”

Viktor lytter til talestrømmen, hører igen og igen ordet bange og fornemmer desuden en nervøs, lidt ilter og overgearet mor. Resten af indholdet i talestrømmen går hen over hovedet på ham.

Han står på køkkengulvet med en følelse af, at der er fare på vej, og at mor vist ikke har helt styr på situationen og tvivler på, om Viktor kan magte det.

Langt bedre er det, hvis mor med roligt kropssprog, stemmeføring og få præcise ord signalerer, at hun passer på Viktor. Går det alligevel galt, gavner det ikke at sige:

”Nå, det kan du ikke lide, Viktor, men prøv at se her, der sker ikke noget, kan du se? Mor trykker, og så drejer det rundt? Mor har styr på det, det er bare den nye røremaskine, der laver kødboller til vores aftensmad, og dem kan du jo så godt lide.”

Selvfølgelig skal Viktor beroliges. Men kun med få ord, kropskontakt og ro i stemmen. Ikke med en tirade, som med turbulens i orkanstyrke vælter rundt i hans pandelapper.

Nogle elektroniske enheder har volumenknapper, som man kan skrue ned på. Skru gerne ned, inden der slukkes, så det ikke giver et chok til alle, næste gang de tændes. Det gælder for eksempel bilradioen og fjernsynet, som slet ikke behøver at stå tændt.

Mange elkedler, brødristere og vaskemaskiner mener, de skal give besked, når de sætter i gang eller slutter af. Kan maskinen indstilles, så slut- og startlyd udebliver, så bliver der sat ind på pluskontoen i forhold til at nedkøle pandelapper.

Også støvsugeren kan skræmme. Nogle små børn tåler dog fint at ligge på gulvet, mens mor eller far går på jagt efter nullermænd, mens andre i de første leveår er bedst tjent med at være ude af huset, når støvsugeren startes. De voksne kan tilvænne de små ved at tage dem op på armen de første gange.

Husk også at give en kort besked til Viktor og andre børn, inden støj fra barbermaskine, elektrisk tandbørste, massagepude, saltkværn eller fnugfjerner og alle de andre batteri- eller strømdrevne hjælpemidler, familier i dag omgiver sig med, sættes i gang. Bliv ved med dette, indtil han ikke længere viser tegn på uro ved lyde.