Hønsekødssuppe til de døde allehelgen

Når vi mindes de døde allehelgen, tænker vi også på den mad, vi har spist sammen med dem

Når det på søndag er allehelgen, vil Poul Joachim Stender lave hønsekødssuppe til sin familie for at mindes sin far, bedsteforældre, tanter og onkler, for han har mange gode minder om velsmagende suppe spist i deres selskab. Hønsekødsuppen kan passende tilberedes med en økologisk høne som denne.

Mad er mere end mad. Det er for eksempel erindring. Da jeg var præst i Los Angeles, spiste vi en gang om måneden Danmark. Vi mødtes med andre danskere i en dansk frokostklub. I 35 graders varme fortærede vi medisterpølse, rødkål, hvide kartofler og en tyk brun sovs. Men i grunden var det slet ikke medisterpølse, vi spiste. Det var navlestrengen til Danmark, som vi forsøgte at bide over. På bordet var der altid danske øl. Meget ofte de stærke og velsmagende elefantøl. Amerikanerne har udmærkede øl. Men for os var elefantøllen mere end en øl. Det var det skummende Vesterhav og de første branderter.

Jordbærgrøden med fløden var det bedste. Den fyldte munden med røde minder om sankthansbålet og hvide nætter. Når fløden flød hen over grøden, lignede desserten til forveksling dannebrog.

Da mine børn vendte hjem fra USA, længtes de efter at spise amerikansk mad. Man skulle tro, at deres interesse var kulinarisk bestemt. Men det var mere en trang til tygge på deres gode år i Californien. Så lavede jeg cornflakes-kylling til dem al a Kentucky Fried Chicken.

Tag en frisk kylling og skær den ud i passende stykker. Pisk to æg sammen og knus indholdet af en pose cornflakes, så det nærmest bliver som mel. Jo finere jo bedre. Vend kyllingestykkerne i de sammenpiskede æg og dernæst grundigt i de knuste cornflakes. Krydr med salt og peber. Sæt det hele ind i ovnen på en velsmurt bakke ved 195 grader i 40-45 minutter og server det lunkent med et glas iskold coca-cola og en actionfilm.

På søndag er det allehelgen, hvor vi mindes vore døde. Det gør vi i kirken. Men vi gør det også med den mad, vi spiser. Tænk på alle de måltider, vi har spist med dem, vi har mistet. Det er ikke underligt, at vi selv mange år efter deres død føler os sammenspiste med dem. Min far, mine bedsteforældre, mine tanter og onkler er alle døde. Men da de levede, og vi mødtes med familien til festlige lejligheder, blev der serveret en vidunderlig hønsekødsuppe med hjemmelavede mel- og kødboller. På søndag laver jeg hønsekødssuppe til min familie og mine døde. Så skal vi spise sammen endnu en gang. Jeg ved, at de døde allerede efter den første mundfuld vil stige op af den dampende suppe.