Prøv avisen

Helligtrekongers hedenske kage

La galette des rois, kongernes kage, med en lille figur af en af de tre hellige konger. -- Foto: Vibeke Toft.

I Europa knytter der sig mange traditioner til fejringen af helligtrekonger. Som nu i Frankrig, hvor man spiser la galette des rois, der har rod i romernes fejring af Saturn

Når nytåret er overstået, kan franskmændene foretage en blid nedtrapning fra julens smovserier med en anden, næsten lige så gammel tradition.

Op til helligtrekonger den 6. januar mødes familierne om en galette des rois for at "trække konger".

La galette des rois, kongernes kage, er en flad, rund butterdejskage med fyld af mandelcreme. I Sydfrankrig foretrækker man en version af briochedej med kandiserede frugter og sukat og af form som en kongekrone.

Men fælles for kongernes kage er, at den indeholder en lille porcelænsfigur. Og den, der får figuren, bliver dagens konge og smykkes med en krone til minde om de hellige tre konger fra Østerland, som fulgte stjernen til Betlehem for at se det nyfødte Jesusbarn.

Men historisk set har skikken med at "trække konger" alt andet end kristne rødder og rækker tilbage til romernes saturnalier, som også fandt sted omkring vintersolhverv.

Under saturnalierne blev den sociale orden midlertidigt sat ud af kraft.

Slaverne blev herrer og spiste ved herskabets bord, men under republikken med risiko for at få en hestebønne skjult i en kage. Den, der fik bønnen, blev konge for en dag med ret til at få alle sine ønsker opfyldt. Hvorefter kongen blev taget af dage.

Efter omvendelsen til kristendommen fortsatte gallerne, som ivrigt havde overtaget den romerske kultur, med at udpege en kagekonge lige efter nytår. Og i stedet for at forbyde traditionen, knyttede kirken den sammen med helligtrekonger.

Traditionen med hestebønnen i kagedejen blev så kirkelig, at munkene i Besancon i det 14. århundrede valgte deres abbed for et år ad gangen ved årets begyndelse ved at lade værdigheden tilfalde den munk, som fandt en mønt i en kage af brøddej.

Skikken bredte sig til det bedre selskab, og under Ludvig XIII fik adelsdamerne, der fandt en mønt i kongekagen, det privilegium at blive behandlet som dronning for en dag og desuden bede kongen om nåde i særlige sager.

Andre adelsmænd, der ville vise deres gode sindelag, lod til helligtrekonger en fattig dreng sidde med til bords, hvorefter han blev sendt hjem med en betydelig pengegave. Og mere almindelige familier delte kongekagen i så mange stykker, at der blev ét til overs til den første fattige, der bankede på.

Da Katarina Medici i 1533 kom til Frankrig for at ægte den franske kong Henrik II, medbragte hun en opskrift på mandelcreme, som sædvanligvis tilskrives den italienske greve Frangipani. Og med dette delikate fyld blev kongekagen en klassiker i fransk gastronomi.

Men traditionen med at "trække konger" gav også anledning til allehånde løsslupne sammenkomster, som kirken forsøgte at lægge bånd på.

Og efter Den Franske Revolution faldt traditionen i unåde som en utidig forherligelse af monarkiet.

Men hverken sekularisering eller republik har kunnet tage livet af traditionen for at fejre helligtrekonger med en kongekage.

Den dag i dag serveres der kongelig galette for den franske præsident – men uden porcelænsfigur, da præsidenten ikke skal tro, han kan blive konge, omend kun for en dag.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk

Traditionelt har franskmændene delt kongekagen i så mange stykker, at der også var et stykke til den første fattige, der bankede på. -- Maleri: Jean-Baptiste Greuze/Musée Fabre. Foto: Vibeke Toft.