Prøv avisen

Hvid gløgg til advent

Hjemmelavet hvid gløgg i våbenhuset. Det er en god måde at indlede kirkeåret på, mener Poul Joachim Stender, der leverer opskriften til den krydrede drik . – Foto: .

Myndighederne bløder op på fødevareregler for kirkelige arrangementer. Det må fejres

Hjemmelavet mad til kirkelige arrangementer er ikke længere forbudt. Der er flere mennesker i Danmark, der dør af mangel på fællesskab, end der er mennesker, der dør af madforgiftninger. Det er først gået op for fødevaremyndighederne for nyligt. Et lovforslag vil i nær fremtid gøre det muligt at lave mad i sit eget køkken til et offentligt arrangement. Det er også på tide. For 10 år siden stoppede fødevaremyndighederne kirkespisningerne i Kirke Saaby præstegård. Jeg havde igennem mange år tilberedt oceaner af mad til min menighed. Men pludselig stod fødevaremyndighederne i mit køkken og gjorde mig opmærksom på, at det var forbudt.

Jeg foreslog, at min menighed selv kunne lave mad og tage med til præstegården til en fælles buffet. Så kunne vi spise hinandens livretter. Myndighederne svarede nølende ok. Men understregede, at hver især kun måtte spise det, de selv havde medbragt. Ikke de andres retter! Det kunne hverken jeg eller menighedsrådet leve med. Vi begyndte, lovlydige som vi er, at få maden leveret fra en restaurant.

Nu er der, med de nye lempelser i fødevarekontrollens bureaukratiske regler, håb forude. Der er bestemt også brug for en kulinarisk redningsaktion til de kirkelige arrangementer. Kedsommelig kaffe, tørre boller, købekringle, pulverfløde, te fremstillet af teposer, spaghetti med kødsovs og discount-sodavand hærger de danske sognegårde.

Der satses på kvalitet, når det drejer sig om foredragsholderen. Men ved traktementet forsvinder kvalitetskravet. Enten fordi man ikke har tillid til smagssansen som en værdig kirkelig sans. Eller fordi det, der serveres, er et sørgeligt spejlbillede af, hvad præsten og menighedsrådsmedlemmerne lader sig afspise med i deres eget hjem. Hvis menighedsrådet ikke kan finde nogle, der frivilligt kan lave nogle hjemmelavede anretninger til møderne, så kan det anbefales at hyre en af de gode kogekoner eller kokke i sognet. Når man kan bruge flere tusind kroner til en foredragsholder, kan man vel også bruge nogle penge til god mad og drikke.

Jeg vil foreslå, at det nye kirkeår fejres med hjemmelavet hvid gløgg i våbenhuset efter gudstjenesten, hvor menigheden kan skåle med de nye menighedsrådsmedlemmer. Gløggen skal være stærk og krydret som alle kirkeårets søndage tilsammen. Og hvid som Guds lys. Om aftenen ville det være opløftende at lade festmiddagen i sit eget hjem, i anledning af kirkens nytår, bestå af jomfruhummere til forret og laks med chili og hindbær som hovedret (opskrifterne på forret og hovedret er til fire personer).