Nytårsaften var nemmere, dengang man var ung og bare skulle til fest med en pose øl og fyrværkeri på cykelstyret. Og den bliver nemmere igen, når man bliver ældre og omsider kan få lov at sidde og glo fjernsyn hele aftenen. Men mellem disse to livsfaser er der lige en 40-50 nytårsaftener, som absolut ikke holder sig selv.
Der hviler et stort forventningspres over årets sidste aften. Hvis juleaften er en rar og rødmosset kone fra landet, så er nytårsaften den fattigfine søster, der er flyttet til byen. Sådan lidt for opstadset og nedringet på en måde, der tydeligvis ikke falder hende naturligt. En parvenu det er, hvad nytårsaften er, og hvis man er i tvivl, kan man bare kigge i de glittede magasiner. De bugner i denne uge af det ene overbud efter det andet på glitrende borddækninger, festdragter i filmstjerneklassen og fantasifuldt anrettede menuer, der vil kunne give selv en professionel kok angstanfald. Fint skal det være, for nytårsaften er vi alle sammen velhavere og vinkendere.
Men de færreste af os er professionelle kokke, og der er ingen grund til at tro, at vi forvandles til en netop denne ene aften om året (samtidig med at vi iført smoking og højstilket champagneglas skåler med dronningen og konverserer vores gæster). Så glem alt om de 12 portionsanrettede hummersouffleer, der alligevel falder sammen, inden de når ind på bordet. Rådet til de uøvede lyder: Less is more, mindre er mere. Tricket er at tøjle sin indre blærerøv og i stedet satse på få, men gode råvarer, som kan tilberedes på en enkel måde.
Eller som slet ikke kræver tilberedning. Østers, for eksempel. Så får man både noget at snakke om, en høj score på snobbeskalaen og en forret, der ikke kan gå galt. Hvis man ellers har værktøjet i orden. Jeg kender en, der forsøgte at åbne østers med en fileteringskniv. Heldigvis sad der et udvidet nytårsberedskab klar på skadestuen, og da det endnu var tidligt på aftenen, havde de god tid til at sy hånden sammen igen.
Året efter fik den tilskadekomne adskillige østersknive i julegave. Men det er smartere selv at købe en med det samme og åbne sin fustage østers under kontrollerede forhold i køkkenet, inden gæsterne kommer. Anret de åbnede østers i skallerne, eventuelt på isterninger i et dybt fad. Server dem med citronbåde, intet andet, og drik en tør, hvid Bordeauxvin til.
Nu kan man sige meget om østers, men mæt bliver man ikke af dem. Det giver plads til en rustik hovedret, som mere eller mindre kan laves i forvejen: dyreragout med flødekartoffelmos. Køb et par rådyrbove. Det er nærmest billigere i indkøb end den traditionelle nytårstorsk, og eftersom rådyrbestanden vokser, mens torskebestanden svinder, er det oven i købet mere politisk korrekt. Medmindre man også er jagtmodstander, selvfølgelig, men så må man nøjes med kartoffelmosen. Den koges på King Edward eller en anden til mos egnet kartoffel. Til seks personer skal man bruge 1 ½ kg kartofler, som koges i usaltet vand. 2 ½ dl fløde lunes i en gryde imens. Hæld vandet fra, men gem noget af det. Hæld fløden ned i gryden og mos kartoflerne med en kartoffelmoser eller en elpisker, til mosen er fast, men lind. Suppler eventuelt med lidt af kogevandet og smag til med salt og revet muskatnød.
Der skal drikkes en god, kraftig rødvin til, for eksempel en Côtes du Rhône. Man kan servere en enkelt salat på en sidetallerken, hvis man synes, men strengt taget er det ikke nødvendigt der er jo grøntsager i ragouten, ikke sandt? Men man skal passe lidt på det pæne tøj. Jeg har en god ven, som med usvigelig sikkerhed vil tabe et stykke gulerod ned på sin tallerken og være i dårligt humør resten af aftenen på grund af den store, brune plet på smokingskjorten. Han kan få en af de sjove nytårshagesmække med kæmpebryster på.
Til dessert skal vi have chokoladekage. Opskriften stammer fra Sjette Frederiks Kro i Århus. Indehaver og kok Bjørn Christensen indleder i Det rige bondekøkken, som han har skrevet sammen med Arne Vollertsen, med disse ord: Den bedst sælgende kage i kroens historie. Når jeg taler med gæsterne, siger de, at de synes, den lyder tung. Det er den også. Men alle spiser den op alligevel. Og sådan er det. Den er tung på den helt rigtige måde og overraskende let at lave. Kagen kan serveres, som den er, eller med vanilleis eller flødeskum. Den kan trække en sød dessertvin af den dyre slags, for eksempel en Sauternes.