De findes. Børn, som aldrig spiser en gulerod, og som tror, at æbler er bedst egnet som kasteskyts. Som lærer har Helle Brønnum Carlsen mødt flere af den slags børn på N. Zahles Seminarieskole i København.
Men som hjemkundskabslærer har hun også set, hvordan et madskeptisk barn med præference for toastbrød, pludselig kaster sig over smørstegte pastinakker og ophøjer det til livret.
Skal det madskeptiske barn spise pastinakker og andet nyt, så hjælper det i mange tilfælde, hvis barnet er med i madlavningen og på den måde får en fornemmelse for processen.
På N. Zahles Seminarium har Helle Brønnum Carlsen rendyrket dette koncept ved at etablere en kogeskole for børn i 2. til 4. klasse. Sammen med kommende hjemkundskabslærere udfordrer hun en gang om ugen børnenes smagsløg. For selv om butikkerne bugner af eksotiske varer, så er børnene typisk kun fortrolige med et lille udvalg af retter og råvarer.
Man kan ikke længes efter noget, man aldrig har smagt, så kunsten er at få børn til at forsøge sig med noget nyt, siger Helle Brønnum Carlsen.
Hun mener, at forældre generelt forsømmer at udfordre deres børns smagsløg. Af misforstået godhed serverer far og mor aften efter aften kødsovs og pasta afvekslet af en portion frikadeller eller en pizza. Når de kødsovs-afhængie børn bliver budt noget andet mad, bliver de utrygge.
Som voksne skal vi respektere den sunde kræsenhed, hvor børn kritisk spørger: Hvad er det? At smage noget nyt kræver selvovervindelse. Vi skylder at udfordre børnene, så de ikke vokser op med en meget ensidig smag, siger hun.
I stedet for at servere en blandet salat for poderne, som kvitterer med sure miner, foreslår Helle Brønnum Carlsen, at man inviterer børnene ud i køkkenet før spisetid og giver dem mulighed for at smage.
Hvis man siger til børn, at de skal spise en bestemt grøntsag, vil de fleste takke nej. Men hvis man siger, at man gerne vil have dem til at smage på fem forskellige grøntsager, og at de skal vælge, hvilken de bedst kan lide, så er alle børn med på at prøve. Det bliver en leg, og inden de ved af det, har de fået lyst til mere af en bestemt grøntsag, som de ellers ikke ville have rørt, siger hun.
På baggrund af erfaringerne med kogeskolen har hun skrevet bogen Børn i køkkenet med nogle af de kulinariske udfordringer, børnene er blevet præsenteret for.
I bogen er der gjort meget ud af den måde for eksempel frugt og grønt er skåret ud på.
En gulerodsstav smager nemlig bedre end en skrællet gulerod, viser erfaringen.
At bearbejde mad så det får former og ser lækkert ud er afgørende for den gode spiseoplevelse. Tænk på, hvor meget slikindustrien kan udrette ved at form og farve en sukkermasse, siger hun.
135 børn har været elever på kogeskolen på N. Zahles Seminarium og til både underviserne og børnenes overraskelse har flertallet kåret pandekager med spinat og laksefyld som deres favoritret. Umiddelbart mente de fleste børn, at de helst ville have en madpandekage uden spinat og laks. De brugte en eftermiddag på at lave forskellige pandekager, inden de skulle være smagsdommere.
Pandekagen med spinat vandt, fordi den har en lidt salt og fed smag. Det oplever de fleste som en behagelig smag, selvom de umiddelbart afviser både fisk og spinat, siger Helle Brønnum Carlsen.
Helle Brønnum Carlsen: Børn i køkkenet. Asche-houg. 169 sider, 199 kroner.