Skal vi puste påskeæg?

Traditionen med at puste og male æg findes ikke kun i Danmark. På et nyligt besøg i det centrale Tyrkiet faldt jeg i snak med en tyrker, der stadig huskede armenske barndomsvenner gøre det samme

Traditionen med at puste æg og derefter dekorere dem er gammel -- og kendes også i andre lande. --
Traditionen med at puste æg og derefter dekorere dem er gammel -- og kendes også i andre lande. --. Foto: .

Jeg husker de her grønne æg med mønstre. Laver I også sådan nogen?

Spørgsmålet falder på pladsen foran det ældgamle fort i Kayseri by midt på den anatolske højslette i Tyrkiet. Det er ugen før påske, og jeg skal lige tænke mig om en ekstra gang, inden svaret falder. For det gjorde vi i hvert fald engang. Vi pustede æg og malede dem, så vi havde noget at pynte op med i påsken. Jeg forklarer min vært, Ismail Güneri, traditionen, og han griner ved tanken. Han kan stadig mindes at få farvede påskeæg af sine kristne armenske venner, men var aldrig helt sikker på, hvorfor de gav dem eller malede dem.

Det er jeg sådan set heller ikke, men efter lidt informationssøgning er jeg da lidt klogere.

Allerede i 1600-tallet begyndte man på dette i Europa, men skikken kendes også fra det gamle Persien og så langt væk som Indien, hvorfor de armenske kristne også har gjort det.

Først i 1900-tallet begynder traditionen med at puste æg så at dukke op i de første beretninger i Danmark.

For at få traditionen inkluderet i familiepåsken igen sætter jeg mig for at finde nogle lækre brugsmuligheder for æggeblommer og -hvider. Noget som kan bruges i en let og spændende påskefrokost, hvis man begynder den med at puste æg. Mit resultat kommer herunder og er beregnet på fire personer.

God påske og pustning.