Stakkels stedmoderlige stikkelsbær

Det lille behårede grønne stikkelsbær kræver i sammenligning med andre bær hårdt arbejde. Men nu, hvor sæsonen er her, er de stikkende bær værd at bruge lidt tid på i sommerkøkkenet

Stikkelsbærfool, en nem dessert med bær og fløde, der i denne opskrift også indeholder friske hyldeblomster. –
Stikkelsbærfool, en nem dessert med bær og fløde, der i denne opskrift også indeholder friske hyldeblomster. –. Foto: Bjarne Nørum.

Institut for Fremtidsforskning udgav for en del år siden bogen Drømmesamfundet. I bogen argumenterer forfatterne for, at det moderne menneske vil have drømme og historier, som er med til at hæve det dagligdags over netop det dagligdags. Et ganske almindeligt æg er et eksempel på de mange led i drømmesamfundet. Et æg er en dagligvare. En basisvare i supermarkedsterminologien.

Men som Institut for fremtidsforskning forklarer, så er det lille ovale æg også symbolet på den historie, som den moderne forbruger er villig til at betale for. Lad os for nemheds skyld sige, at et ganske almindeligt æg leveret efter EU's mindstekrav til produktionen koster en krone. Skal det være et skrabeæg, koster det halvanden krone, og skal det tilmed være økologisk, så stiger prisen til to kroner. Prisstigningen er dels relateret til, hvor meget dyrere det er at producere et æg, dels hvor meget forbrugerne er villige til at betale for den merværdi.

Men i Drømmesamfundet går forfatterne skridtet videre og fortæller om den moderne forbruger, som ikke bare vil have et æg, men også historien om ægget. Nede i det lokale supermarked er det således ikke usædvanligt at købe seks æg, hvor æggebakken er udstyret med et foto med et smilende par, som illustrerer, at ægget kommer fra netop deres høns.

Men for den selvrealiserende forbruger er det ultimative æg købt i en gårdbutik. Forbrugeren bruger selv tid og energi på at køre ud og købe ægget ved gården. Pointen er, at ægget er et ganske almindeligt æg, men at forbrugeren alligevel er villig til at betale mere end for det dyreste æg i et supermarked. Til gengæld følger historien med, når gæsterne sætter sig ned ved bordet. Ægget er ikke et æg. Det er ikke et skrabeæg, det er ikke økologisk, næh, det er fra Bakkegården, hvor vi selv har købt det hos den rare landmand.

Forleden var jeg som Kristeligt Dagblads mand på de britiske øer i Glasgow. Lørdag formiddag er markedsdag, hvor lokale producenter kommer til staden for at faldbyde deres varer. Det er drømmesamfundet, hvor vi får historien om den landmand, der har leveret varen. Og med i indkøbskurven kom nogle porrer, som stadig dryssede af jord. Men trods den manglende rengøring, så kostede de mere, end de ville gøre i det nærmeste supermarked.

Men markedet har også den attraktion, at der er produkter, som har svært ved at finde vej til netop supermarkedernes hylder. Et af dem er stikkelsbær. De små grønne bær med det behårede skind er for meget arbejde for samtidens forbruger. Men det var et velkomment skridt tilbage til det første møde med stikkelsbær i barndommens Skjern, hvor en venlig sjæl kom med en hel sæk af de grønne bær, som bedst spises rå ved at bide den ene ende af og suge indmaden ud.

Stikkelsbær er ofte en stedmoderlig behandlet frugtbusk. På engelsk går det under navnet gooseberry eller gåsebær. Det er også det britiske øgenavn for en person, der er med som det overflødige tredje hjul, når et par går ud på et stævnemøde.

Det behårede skin på bærret minder også om den gåsehud, som vi andre får.

Som andre bær er stikkelsbær gode til desserter. En typisk britisk dessert er fool som også betyder fjols. Sikkert fordi den er så enkel at tilberede.

Følgende opskrift kommer fra Shirley Spear, som driver den fornemme restaurant The three Chimneys på øen Skye på den skotske vestkyst.

Hun fremhæver, at man her ikke behøver at nippe top og bund samt skind af de genstridige stikkelsbær.

Foto: .