På søndag er det tredje søndag i fasten. Ordet faste tillægges typisk ganske forskellige betydninger afhængig af, om det er præsten, som siger det i forbindelse med læsningen af søndagens bibeltekster, eller hvis det står i et ugeblad. Mens markeringen af fasten i kirken er som en kilometersten på vej mod påske, så er ugebladenes brug af ordet ofte lig med en radikal ændring af kosten. Typisk med et klart mål for øje: Vægttab.
Men i kirken er der også en lang tradition for at markere fasten på tallerkenen. For nylig besøgte jeg et engelsk kloster. Munkene inviterede mig til at spise med, men inden vi nåede spisesalen, bad min vært mig om have lave forventninger til dagens varme middag, for uanset hvad køkkenet trakterede med, ville det være enkelt: En velvoksen bagt kartoffel oversvømmet af baked beans. Og under måltidet blev fade med gnavegrønt gulerødder, agurk med mere budt rundt sammen med brød.
Inden det blev tid til afsked, gik turen til klostrets boghandel. Munken, som bestyrede den, anbefalede et par titler. Der var særligt en bog, som jeg måtte købe, påpegede han: Benedikts regel. Reglen er tillagt Benedikt af Nursia og skrevet for snart 1500 år siden og præger den dag i dag livet i en stor del af den romersk katolske kirkes klostre.
Havde jeg læst Benedikts klosterregel, inden jeg kom til klostret, havde min vært ikke behøvet at undskylde middagen. Det mådehold og enkelhed, som nogle forbinder med fastetiden, skal ifølge Benedikt herske permanent i klostret. Intet er så fjernt fra kristne værdier som at overspise, som vi kan se af Herrens ord: Tag jer i agt så jeres hjerter ikke sløves af overspisning, hedder det i reglen. Der er vist tale om en ret fri gengivelse af nogle ord i Lukasevangeliet, som lyder Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer. I Det Ny Testamente understreger især apostlen Paulus, at kristne ikke skal bekymre sig om specielle spiseregler. Benedikt ser anderledes på det. Man skal afholde sig for at spise dyr med fire fødder. Kun hvis man er syg, skal der dispenseres for denne regel.
Det er fascinerende, hvor mange aspekter af livet Benedikt behandler i sin regel. For eksempel tager han højde for munkenes kræsenhed og siger, at der altid skal være en alternativ ret på bordet. Et kapitel er viet til fasten, men han indleder kapitlet med at fastslå, at i klostret skal hele livet have et fastende præg. Han tilføjer dog, at de færreste har karakter til at klare det.
I fasten skal man afstå fra visse madvarer og drikke, men hos Benedikt handler fasten ikke så meget om madmæssigt mådehold, men er snarere rettet mod sindet. Man opfordres til at skippe dårlige vaner og overveje, om man har integritet i livet.
Denne uges opskrifter er valgt med fastens enkelhed for øje. Der er ingen dyr med fire fødder på menuen, men megen smag. At retten er enkel og relativ hurtig at tilberede understreges af, at det er husets 12-årige, som har introduceret suppen efter, at klassen med begejstring havde prøvekørt den i skolekøkkenet. Alle ingredienserne kan findes i en større dagligvarebutik som for eksempel SuperBrugsen.
Thaisuppe (til fire personer)
1 spsk olie
2 spsk rød karrypasta
2 fed hvidløg
2 røde chilier
2 tsk revet frisk, ingefær
2 dåser kokosmælk
1 lille dåse tomatkoncentrat
8 dl boullion
Salt og peber efter smag
Fyld
250 gram kyllingebryst
4 dl ris
Pynt
2 forårsløg
Riv ingefæren. Fjern vægge og kerner fra chilierne og hak dem fint. Hak også hvidløgsfed. Kom lidt olie i bunden af en gryde. Steg den røde karrypasta et par minutter og tilsæt chili, hvidløg og ingefær. Kom kokosmælk og tomatkoncentrat i. Tilsæt bouillon.
Mens suppen passer sig selv, bringes en halv liter vand med lidt salt i kog og risene tilsættes. Når risene er i gryden, slukkes blusset. Efter 20 minutter vil risene være klar. Samtidig steges to kyllingebryst-fileter på en pande med lidt olie. De skal cirka stege ni minutter på hver side. Skær kødet i små, tynde stykker og kom det i suppen og lad det koge med.
Suppen kan med fordel serveres portionsanrettet. Pres risene ned i et mindre plasticbæger og vend dem ud i tallerkenen og øs suppen op omkring. Pynt med finthakket forårsløg.
Skulle suppen ikke mætte, kan disse boller serveres sammen med den, skønt man sjældent møder en brødkurv på en thairestaurant. Bollerne er en variation over de klassiske køleskabsboller, men mikset af rugmel og havregryn gør dem til gode madboller.
Køleskabsboller med bid
10 gram gær
5 dl koldt vand
400 gram hvedemel
2 dl havregryn
1 dl groft rugmel
1 strøgen spsk havsalt
Opløs gæret i koldt vand. Rør melet og havregrynene i. Lad dejen hæve mindst otte til 12 timer køleskabet. Fordel dem som bollelignende klatter på en bageplade med bagepapir. Bag dem ved 200 grader midt i ovnen i 25 minutter. Portionen giver 10 boller.