Pernille Vermund om sit politiske forbillede: Man skal være stålsat for at turde flytte en hel befolkning

Nye Borgerliges leder Pernille Vermund har, siden hun var ganske ung, været fascineret af Storbritanniens ”jernlady” Margaret Thatcher, som indførte upopulære reformer, men fik vendt stemningen

Jeg sætter pris på hendes mod, hendes stædighed og hendes viljestyrke, siger Pernille Vermund om forbilledet Margaret Thatcher.
Jeg sætter pris på hendes mod, hendes stædighed og hendes viljestyrke, siger Pernille Vermund om forbilledet Margaret Thatcher. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Hvem er dit politiske forbillede?

Hvis jeg skal vælge ét, må det være Margaret Thatcher. Hun var en kvinde, der stod fast, og som kunne se, at hvis der ikke blev gjort noget ved fagbevægelsen og den økonomiske udvikling, ville Storbritannien ende som noget ganske ubærligt for rigtig mange mennesker. Hendes reformer var dybt upopulære, men hun fik vendt udviklingen og fik også vendt stemningen. Det kræver mandsmod, synes jeg.

Jeg begyndte allerede at beundre hende i mine tidlige teenageår, altså længe før jeg gik ind i politik. Helt fra jeg var barn og ung, har jeg opfattet mig selv som konservativ, og senere stemte jeg også konservativt. I takt med, at jeg har engageret mig politisk, har jeg selvfølgelig udvidet min viden om, hvad hun egentlig gjorde, og hvem hun var.

Hvilke egenskaber ved Margaret Thatcher beundrer du?

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg sætter pris på hendes mod, hendes stædighed og hendes viljestyrke. Og så beundrer jeg, at hun var enormt rationel og kunne tale økonomisk politik på en måde, som befolkningen i højere grad kunne forstå, end hvis hun havde talt som en nationaløkonom. Hun talte om Storbritanniens økonomi som et husholdningsregnskab. Jeg tror, det er vigtigt at tale om politik på en måde, som vælgerne kan forstå og forholde sig til.

Det er også værd at huske på, at det kan være svært at tale mod strømmen i dag, hvor vi har ligestilling. Dengang må det have været endnu sværere at stille sig op som kvinde i et meget konservativt miljø i Storbritannien og gøre det. Det er respektindgydende, at hun både skulle kæmpe med, at hun var kvinde og med, at den vej, hun anviste, ikke var den populære vej. Men det var den rigtige.

Hvordan bruger du selv de egenskaber i dit politiske liv?

Man skal være varsom med at sammenligne sig selv med store mennesker, der har ændret verden. Men jeg kan definitivt finde inspiration i hendes viljestyrke og mod. Særligt når jeg taler meget rationelt, hvad enten det handler om økonomi, udlændinge eller klima, og alligevel kommer under heftig beskydning. Der kan jeg sommetider tænke på, at hun trods alt stod i en langt værre situation, end jeg gør. Og alligevel klarede hun den. Det, jeg møder af modstand, er småting sammenlignet med Thatcher. Jeg kan ligeledes finde inspiration i, at hun var så stålsat og villig til at flytte en hel befolkning i den retning, hun mente, var den rigtige. Det er et stort – men nødvendigt – ansvar at tage på sig som politiker.