”Ausspähen unter Freunden geht gar nicht” – at spionere mod sine venner, den går ikke. Det var den tyske kansler Angela Merkels replik til USA’s tidligere præsident Barack Obama, da hun i 2013 måtte konstatere, at den amerikanske efterretningstjeneste, NSA, havde aflyttet blandt andet hendes mobiltelefon. Og nu har både Merkel og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, bedt om officielt at få at vide, hvad Danmark har haft gang i.
For afsløringer viser, at Danmark spillede en helt central rolle i USA’s aflytning af europæiske toppolitikere, og det stiller regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) i en mildest talt prekær situation – skandalen rullede med det samme i internationale medier efter DR’s afsløringer, og kritiske reaktioner er kommet fra Danmarks nærmeste allierede, Tyskland, Frankrig og Norge samt broderlandet Sverige, der alle har stået for skud for NSA’s aflytninger.
Sagen er i kort form, at Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, i sin tid gav NSA adgang til danske undervandskabler, der er en helt central, digital infrastruktur i Nordvesteuropa. Desuden stillede FE et lille datacenter på Amager til rådighed for NSA. FE udarbejdede sidenhen en hemmeligstemplet rapport med titlen ”Dunhammer” om samarbejdet, der tilgik FE’s ledelse i 2015. Tilsynet for Efterretningstjenesterne (TET) kom i 2019 på sporet af sagen, og det førte sidste år til, at FE-chef Lars Findsen og Forsvarsministeriets departementschef Thomas Ahrenkiel blev hjemsendt – TET’s rapport var i generelle vendinger, og med DR’s afsløringer har man nu mere konkret viden.
At FE samarbejder med NSA og andre amerikanske efterretningstjenester er naturligvis helt naturligt – USA har været Dannmarks sikkerhedsgaranti, siden vi tiltrådte NATO i 1949, men for regering og folketing rummer sagen tre store problemer.
For det første ledelseskulturen i FE og Forsvarsministeriet – Thomas Ahrenkiel var FE-chef, da ”Dunhammer” må have landet på hans bord i 2015. Umiddelbart herefter blev Ahrenkiel departementschef i Forsvarsministeriet, hvor han efterfulgte Lars Findsen, der omvendt efterfulgte ham som FE-chef – den manøvre fandt sted under daværende forsvarsminister Peter Christensen, der dengang kun havde været minister i få måneder. Ahrenkiel – må det formodes – bragte sin viden om samarbejdet med over i Forsvarsministeriet, ligesom ”Dunhammer” må have ligget på Lars Findsens bord, da han havde første arbejdsdag hos FE.
Fra 2015 lykkes det FE at holde tilsynet, TET, fra ”Dunhammer”, og tilsynet påpeger derfor senere, at FE fra oprettelsen af TET i 2014 har ”tilbageholdt centrale og afgørende oplysninger for tilsynet og givet tilsynet urigtige oplysninger om forhold vedrørende tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger”.
For det andet vedrører DR’s afsløringer forhold, der ligger godt tilbage i tiden efterhånden, men TET bemærkede, at der frem til udgangen af 2019 fortsat var problemer med adgang til kontrol af rådata. Vi ved dermed intet om, hvor længe og hvor omfattende samarbejdet med NSA har været – men vi ved med sikkerhed, at evne og kapacitet til at analysere data er mangedoblet siden 2012. Adgangen til rådata er ikke bare adgangen til Merkels mobiltelefon – det er potentielt adgangen til enhver danskers digitale adfærd. Vi ved med andre ord ikke, hvor stort et demokratisk problem, vi står med.
Og for det tredje, så står statsminister Mette Frederiksen med sin største internationale krise – samarbejdet med NSA blev indledt under tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt, og indså den nuværende regering ikke problemet før, så forstod den det i sommeren 2020. Der har altså været god tid til at ”lande” den med de allierede, der blev ført bag lyset, men det har regeringen forsømt, og det er ydmygende i Norge, Sverige, Tyskland og Frankrig at skulle få nyheden i mandagens nyhedsoverskrifter fremfor i fortrolighed.
Ved Nato-topmødet, som Mette Frederiksen skal til i England om to uger, må regeringen lægge sig fast på et narrativ, som statsministeren kan dele med sine udenlandske kolleger – man har mulighed for at fremstille sig som kompetent, men en dårlig kammerat, eller som inkompetent og kørt over af storebror fra USA. Ingen af delene er kønt.
Jens Worning er tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han analyserer sikkerhedspolitik i Kristeligt Dagblad.