Prøv avisen
Dagens overblik

Mangel på vaccine skaber forvirring, Holland foreslår aktiv dødshjælp til børn, og Kina er med i menneskerettighedsråd

Danskere bliver afvist, hvis de ønsker influenzavaccine. Det skyldes mangel på vacciner på verdensplan. Det vækker kritik, at Kina i tirsdags blev valgt ind i FN's menneskerettighedsråd. Holland ønsker er yde aktiv dødshjælp til børn under 12 år. Foto: Siphiwe Sibeko/Reuters/Denis Balibouse/Reuters/Francesca Schellhaas/Panthermedia/Ritzau Scanpix

Her samler Kristeligt Dagblad nogle af dagens vigtigste historier om tro, etik, eksistens og de værdikampe, der foregår i ind- og udland

Din blodtype kan beskytte dig mod coronavirus. Et nyt dansk forskningsgennemburd har påvist, at din blodtype kan være afgørende for, om du er modtagelig for coronavirus. Personer med blodtype 0 har 13 procent mindre risiko for at blive smittet med virusset. Nu er forskerne interesseret i at finde ud af, hvorfor blodtypen beskytter bedre, da den viden potentielt kan bruges i behandlingen af patienter med covid-19. Resultaterne kan også være gavnlige i beslutningen om, hvem der skal vaccineres først, siger ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard, til DR.

Men inden det besluttes, hvem der skal have coronavaccinen, skal der først fordeles vacciner til influenzasæsonen. Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at holde igen med influenzavaccinen, efter at 120.000 danskere har ladet sig vaccinere på halvanden uge. Det svarer til det antal, der normalvis bliver vaccineret på en hel influenzasæson. Frygten for mangel på influenzavaccinen har fået apoteker og læger til at afvise raske personer. Og det har skabt forvirring blandt danskerne. Den store efterspørgsel skyldes nemlig, at folk har fulgt sundhedsmyndighedernes tidligere opfordring, om at man bør lade sig vaccinere, så alvorligt syge influenzapatienter og coronapatienter skal konkurrere om de samme hospitalssenge.

”Under normale omstændigheder er det en succeshistorie, at rigtig mange gerne vil vaccineres. Udfordringen lige nu er, at der på verdensmarkedet simpelthen ikke er flere vacciner,” siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søgaard til DR. Der opfordres nu til, at det kun er folk over 65 år og særligt udsatte grupper, der modtager vaccinen.

Vaccinerne er eftertragtet, og det er helt sikkert, at mange franskmænd også ønsker sig en snarlig kur mod coronaen. Frankrig erklærer nemlig endnu engang national sundhedskrise. Det skriver det franske medie, Sud Ouest. Landet går derfor i kriseberedskab fra på lørdag, meddeler regeringen. Det betyder blandt andet, at der bliver håndhævet et udgangsforbud i flere franske storbyer, herunder Paris, mellem klokken 21 og 06. Onsdag aften viste smittetallene i landet, at der er 9.100 indlagte patienter smittet med corona.

Vi rykker fra en global pandemi til en verdensomspændende organisation. Lande som Kina, Rusland og Cuba er i denne uge blevet valgt ind i FN’s Menneskerettighedsråd. Det har fået flere til at løfte et øjenbryn. For kan lande som har ydet overgreb mod blandt andet etniske og religiøse minoritetsgrupper overhovedet være med i et råd, der forsvarer menneskerettigheder? Det mener ekspert i menneskerettigheder, Ted Piccone, at de kan. For selvom han er enig i, at landenes medlemskab skader rådets ry, så mener han alligevel, at rådet yder et vigtigt arbejde i de magtfulde lande. Rådet tager blandt andet hvert land op til en årlig eksamen i menneskerettigheder og kommer med anbefalinger til forbedringer på området, siger han til Politiken.

Også i Danmark diskuteres der rettigheder. Racismeparagraffen er nemlig igen til debat. I et nyt forslag vil S-regeringen udvide paragraffen, så den også beskytter kønsminoriteter mod hadefuld tale. Helt konkret skal begreberne ”kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika” føjes til racismeparagraffen. Det betyder at hadfuld tale mod transkønnede skal kunne straffes på samme vis som hadfuld tale mod jøder og homoseksuelle. Men forslaget møder kritik. Det er et eksempel på, hvordan identitetpolitik er med til at begrænse ytringsfriheder, mener Jacob Mchangama, direktør i den retspolitiske tænketank Justitia. Vi skal have en offentlig debat med plads til traditionelle kønsopfattelser, siger han til Kristeligt Dagblad.

Der ser også ud til at være lovudvidelser på vej i det Hollandske parlement. Tidligere på ugen meddelte den hollandske sundhedsminister Hugo de Jonge, at han vil sandsynliggøre aktiv dødshjælp for terminalt syge børn i alderen 1 til 12 år. Det har indtil nu været muligt for hollandske læger at yde dødshjælp til spædbørn, der er op til ét år gamle - og børn over 12 år. Sundhedsministeren mener, at den uvidede eutanasi-lov kan være med til at udrede de gråzoner, der i praksis udfordrer de hollandske læger. Lovændringen forventes at påvirke mellem fem og ti børn om året. Det skriver NLTimes.

Mens døden drøftes i Holland, bliver der afholdt begravelser i Norge. Efter de norske myndigheder udstedte kravet om registrering af deltagelse til begivenheder, har begravelsesstedet Jølstad oplevet, at folk står i lange køer og bliver klemte i døren, når de skal registrere sig. Kravet har også skabt bekymringer for pladsmangel hos de deltagende, siger Jan Willy Løken, daglig leder for Jølstad begravelseshus, til det norske medie Vårt Land. Men nu har agenturet åbnet for digital tilstedeværelsesregistrering inden ceremonier og mindehøjtideligheder. Det er blevet taget godt imod af nordmændene, for Jølstad har siden digitaliseringen oplevet en stigning i antallet af besøgende. Faktisk er det blevet så stor en succes, at man nu overvejer direkte udsendelser af begravelsesceremonier for dem, der ikke har mulighed for at komme.