Læs talen: Dronningen glæder sig over det levende forhold til Wittenberg

Dronning Margrethe tænkte sig længe om, inden hun sagde ja til at lave et alterforhæng til Slotskirken i Wittenberg, sagde hun i sin tale i Slotskirken på tysk. Vi bringer her dronning Margrethes tale i dens fulde længde.

Dronning Margrethe holdt i dag tale i Slotskirken i Wittenberg ved en gudstjeneste, der markerede genindvielsen af Slotskirken. Hun talte blandt andet om Reformationen, Martin Luther, og om forholdet mellem Danmark og Wittenberg.
Dronning Margrethe holdt i dag tale i Slotskirken i Wittenberg ved en gudstjeneste, der markerede genindvielsen af Slotskirken. Hun talte blandt andet om Reformationen, Martin Luther, og om forholdet mellem Danmark og Wittenberg. . Foto: Polfoto.

Nedenfor kan du læse hele dronning Margrethes tale, der blev holdt ved en festgudstjeneste i Slotskirken i Wittenberg.

Ærede hr forbundespræsident, ministerpræsident i Sachsen-Anhalt, rådsformand for Den Evangeliske Kirke i Tyskland og overborgmester i Wittenberg.

Det er en stor glæde for mig at deltage i dag i denne festgudstjeneste, der markerer genindvielsen af Slotskirken i Wittenberg. Her virkede Martin Luther, og her startede han Reformationen, som omformede store dele af Nordeuropa, såvel kirkeligt som politisk.

Det gælder ikke mindst for mit eget land. Danmark tilsluttede sig officielt Reformationen i 1536. Dermed blev den danske kirke evangelisk-luthersk.

Men relationerne mellem Wittenberg og Danmark begyndte allerede i 1520, da Kong Christian den 2. fik en teolog fra Wittenberg til København som kongelig kapellan. Kongen var bl.a. inspireret af de nyheder, som danske studerende bragte med sig hjem fra Wittenberg, hvor de havde mødt og ikke mindst hørt Luther.

På grund af stærke politiske spændinger i Danmark blev Christian den 2. drevet i landflygtighed i 1523, og nu blev han endnu mere optaget af Luther. Kongen hørte ham prædike, og det førte til, at Christian den 2. tilsluttede sig den lutherske tro.

Den danske konge blev så begejstret for Luther, at han slog sig ned i Wittenberg helt frem til sommeren 1524. Under sit ophold havde Kongen megen personlig kontakt med Luther og hørte ham prædike ved gudstjenesterne i Bykirken og netop her i Slotskirken.

Også den næste danske konge, hans farbror, Frederik d. 1., var personligt tiltrukket af Luthers tanker. Han modsatte sig ikke, at ”den nye tro” bredte sig i Danmark og greb heller ikke ind, da hans søn, Hertug Christian, i 1526 reformerede sin by Haderslev efter evangelisk-luthersk kirkeordning. Selv var Christian overbevist lutheraner. Som 17-årig havde han været til stede ved rigsdagen i Worms og personligt oplevet Luthers svar til kejseren. Det havde gjort indtryk.

Efter Frederik d. 1s død i 1533 udbrød der borgerkrig i Danmark og først efter, at krigen var til ende, kunne hans søn Hertug Christian, nu som Kong Christian d. 3., gennemføre Reformationen i hele Danmark. Det var - som nævnt - i 1536.

Nu fik Martin Luther og Wittenberg-teologerne betydelig indflydelse på udviklingen i Danmark og denne gang i konkret form. Luthers gode ven og professorkollega,Johannes Bugenhagen, opholdt sig i Danmark i to år og assisterede Kongen ved gennemførelsen af Reformationen. Det var Kongens ønske, at det skulle ske i nøje samarbejde med reformatorerne i Wittenberg.

I årene efter Reformationen bevarede Christian den 3. kontakten med Wittenberg. Kongen følte sorg, da han i 1546 modtog underretning om Martin Luthers død.
På baggrund af disse tætte relationer mellem Wittenberg og det danske kongehus på et afgørende tidspunkt i Europas historie er jeg særlig glad for at være tilstede i dag.

At blive bedt om at skabe et antependium til Slotskirken i Wittenberg kom som en stor, men også glædelig overraskelse for mig. Det tog nogen tid, før jeg kunne beslutte mig til at acceptere forslaget; men efter at jeg havde besøgt Wittenberg for første gang i maj 2015, tog jeg med glæde imod tilbuddet, dog ikke uden en vis benovelse, for det var og er en stor udfordring.

Ønsket var et antependium, som skulle være rødt, som jo er Helligåndens farve - en festlig farve og ildens farve. Jeg besluttede, at jeg gerne selv ville udføre broderiet i den teknik, som kaldes petit-point, og som jeg har god erfaring med.
Midt på antependiet ses Lutherrosen: hvid med det røde hjerte og det sorte kors i midten. De to sidebånd er flammerne, som traditionelt viser hen til Helligånden; men som jeg også synes er en god karakteristik af Luther: den temperamentsfulde ildsjæl, som satte brand i mange sjæle.
Det blev nogle spændende måneder for mig, mens motivet gradvist voksede frem under mine hænder.
I januar i år kom jeg så tilbage til Wittenberg med det færdige broderi, og sammen med Lizzi Damgaard fra Selskabet for Kirkelig Kunst i København, så vi på resultatet og valgte det røde stof, som broderiet skulle monteres på.
Jeg vil gerne takke for al den hjælp og støtte, jeg har fået, dels her i Wittenberg, og dels i Danmark.
Min tak gælder ikke mindst det smukke arbejde, som Lizzi Damgaard og hendes medarbejdere har udført.

"Det er en stor glæde for mig at deltage i dag i denne festgudstjeneste, der markerer genindvielsen af Slotskirken i Wittenberg. Her virkede Martin Luther, og her startede han Reformationen, som omformede store dele af Nordeuropa, såvel kirkeligt som politisk," sagde dronningen i sin tale.
"Det er en stor glæde for mig at deltage i dag i denne festgudstjeneste, der markerer genindvielsen af Slotskirken i Wittenberg. Her virkede Martin Luther, og her startede han Reformationen, som omformede store dele af Nordeuropa, såvel kirkeligt som politisk," sagde dronningen i sin tale. Foto: Jens Schlueter/AP/Polfoto