Jeg køber den jeg er
Ifølge eksperter er den moderne forbruger blevet en kreativ individualist. Vi bruger indkøb til at vise andre, hvem vi er, og til at forstå os selv. Bagsiden af medaljen er de mennesker, som mister kontrollen over forbruget
Købemani: Psykiatrifonden vurderer, at 300.000 danskere lider af købemani. Manien er endnu ikke godkendt som diagnose, men flere fagfolk peger på, at lidelsen - ligesom for eksempel ludomani - ved næste revision af verdenssundhedsorganisationen WHO's diagnosesamling vil komme på listen over godkendte sygdomme.
I 1950'erne flyttede fællesskaberne fra kirken ind i supermarkederne. I dag handler det mest om årgangsvine og kropspleje. Men kan vi leve med det? Spørger tidligere højskoleforstander Sven Thorgaard
Mikkel Uth Ovesen skal til julefrokost i Buddhistisk Center i København. I 70'erne dyrkede man den tibetanske kultur i centeret, men i dag favner man den danske kultur, fortæller han. Religion.dk tager med
Udfordring til filosofiprofessor Dorthe Jørgensen: Hvordan gør man den kristne tænkning relevant i en tid præget af en nyttetænkning og materialisme?
Mere effektiv skatteinddrivelse i Danmark ville betyde en gevinst på mellem 30 og 40 milliarder kroner
Ramadanen kan bruges som et selvhjælpskursus imod afhængighed af materielle goder, skriver den shiamuslimske panelist Tessie Jørgensen
Organisten og komponisten Willy Egmose fremhæver ord fra Mætthæus-evangeliet som en vigtig rettesnor i en tid, som han mener domineres af materialisme
Vi er blevet fattigere og fattigere til at udtrykke vores følelser på anden vis end materielt, skriver sognepræst Kaj Bollmann
Når politikere sætter forbrugerismen over fællesskabet og centraliserer offentlige instanser, har det intet med ansvarlig økonomisk politik at gøre, skriver politisk næstformand i Kristendemokraterne Stig Grenov
forbrug Gunna Christiansen, dr.med., professor og medlem af Det Etiske Råds arbejdsgruppe Fødevarer, klima og etik, tror ikke, at den almindelige forbruger tænker på konsekvenserne af mad- og møbelspild
MED AFSTEMNING Hvert år ender store mængder spiselige fødevarer og funktionsdygtigt interiør på landets forbrændinger og genbrugspladser. Ofte uden skelen til, at privatpersoner eller organisationer ville kunne bruge maden og møblerne