Som man blandt andet har kunnet læse i nærværende dagblad, sætter kulturbegivenheder landet over i øjeblikket fokus på 1700-tallet. Det er også tilfældet i Aarhus, hvor man just har fejret 1700-tals festival under overskriften Opdagelser, pøbel og pudderparykker. Der er tale om et farverigt og dramatisk århundrede, og ikke mindre end to biografaktuelle danske film skildrer kærlighedsaffæren mellem livlægen Struensee og dronning Caroline Mathilde. Ja, 1700- tallet er nok et studie værd med sine store personligheder, prægtige arkitektur, smukke musik og ikke mindst de store revolutioner i Amerika og Frankrig.
LÆS OGSÅ: Personlige fortællinger åbner for den store historie
I pagt med 1700-talstrenden havde P1-programmet Alle Tiders Historie valgt at fokusere på gode historier fra 1700-tallets Aarhus. Først hørte vi om Christian Jacobsen Drakenberg, som angiveligt blev hele 146 år gammel eller næsten. Under alle omstændigheder kunne Drakenberg være ikon for ÆldreSagen, for man kan dårlig sige, at alder var nogen hindring for den eventyrlystne sømand og mariner. Drakenberg skulle være født i Norge i 1626 og stod til søs allerede som 13-årig. Han gik i kongens tjeneste, nærmere bestemt i marinen og deltog i Frederik IIIs, Christian Vs samt Frederik IVs krige mod Sverige. Mellem krigene sejlede Drakenberg i handelsflåden og led i 1694 den tort at blive taget til fange af en algerisk sørøver og solgt som slave. Han var slave i Libyen, på Cypern og i Syrien, hvorfra det lykkedes ham at flygte i en alder af 84 år. Drakenberg bevægede sig op gennem Europa, og da han i Frankrig fik underretning om, at Danmark igen var i strid med svensken, skyndte han sig hjem for at udkæmpe endnu en krig. Først omkring 1722 gik han i land og vandrede siden rundt i riget og tog ophold på forskellige herregårde. Som 111-årig blev han gift, og i 1772 lukkede han så endelig sine øjne i Aarhus.
Nu kan man med god historisk og gerontologisk ret sætte spørgsmålstegn ved Drakenbergs alder, men derfor kan hans historie godt rumme betragtelige sandhedsmomenter og i øvrigt stå som et udtryk for 1700-tallets internationale orientering og grænseoverskridende tendenser. Drakenberg overskred i hvert fald mangen en landegrænse for slet ikke at tale om aldersgrænser. Det grænseoverskridende yndes også af nutiden, og vel er det sommetider godt at bryde med snævre grænser, men grænseløs kan også blive hoved- og hensynsløs. Det er i 1700-tallet, at den ideologiske besættelse for alvor griber om sig under den franske revolution, og de radikale jakobinere med Robespierre i spidsen omdøber Notre Dame-katedralen til Fornuftens tempel.
Fornuftsdyrkelse er hæmningsløs menneskedyrkelse, og det har vi i den grad ikke godt af.
Efter Drakenberg hørte vi om den dygtige stadsmusikant Morten Ræhs, der ikke var rigtigt anerkendt i smilets by, men derimod ved konge- og fyrstehof. I provinsbyen var der begrænset sans for Ræhs musikalske evner. Grænser undgår man ikke, hverken dengang eller nu.