”EU HAR ALT FOR MEGET MAGT, alt for mange beføjelser og bruger alt for mange penge “ Jeg vil gerne have mindre EU.”
Med sin egen kampagnes slaglinje begrundede Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt i ”Europa lige nu” på P1 søndag, hvad han vil arbejde for de næste fem år i Europa-Parlamentet.
For Messerschmidts vedkommende er forbehold for valgets udfald næste søndag ikke nødvendige; alle meningsmålinger tyder på et kanonvalg for den veltalende spidskandidat.
Hans enkle valgslogan ”Mere Danmark, mindre EU” har fundet klangbund i brede vælgergrupper, som lige for tiden bekymres over, hvordan horder af østeuropæere fylder ikke blot bakker med solmodne jordbær, men angiveligt også egne lommer med børnepenge, SU og andre velfærdsydelser.
Dermed er et af EUs grundlæggende principper om arbejdskraftens frie bevægelighed effektivt gjort til et tema i valgkampen, hvor faktuelle talstørrelser fra Dansk Industri om eksempelvis polske håndværkeres positive nettobidrag til dansk økonomi har svært ved at trænge igennem.
Morten Messerschmidt ønsker et ”velfærdsforbehold”, som skal sikre, at ”EU” ikke skal bestemme, hvem der har ret til hvad. Som han udtrykte det i radioen søndag ”bør det være et rent folketingsanliggende at bestemme, hvem vi vil udbetale sociale ydelser til”.
I det hele taget bør magten på en lang række områder tilbage til Folketinget, lyder det utrætteligt fra Dansk Folkeparti. Men Messerschmidt og hans medkandidater glemmer at fortælle, at partiets folketingsmedlemmer optræder som ivrige tilhængere, når EU-direktiver bliver omsat til dansk lovgivning:
I 2010 viste en opgørelse således, at Dansk Folkeparti i en periode på tre år havde stemt for 86,4 procent af EU-lovgivningen i Folketinget. Opgørelsen, som var lavet af to ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet, blev offentliggjort, samtidig med at Dansk Folkepartis daværende leder, Pia Kjærsgaard, opfordrede til at ”lette foden fra den europæiske speeder”.
Men Morten Messerschmidt fandt det ikke spor paradoksalt at stemme for en masse lovgivning, som Dansk Folkeparti grundlæggende var imod: ”Vi stemmer typisk nej i Parlamentet, og når et direktiv er vedtaget der, er det en pligt for medlemslandene at implementere reglerne, og vi kan ikke i Folketinget sige, at det vil vi ikke,” forklarede han i et interview med mig i Deadline på DR 2. Messerschmidts hovedargument for at støtte EU-lovgivningen i Folketinget var og er at Dansk Folkeparti dermed bruger sin indflydelse til at ændre den i retning af noget bedre. At opgørelsen fra Aarhus Universitet tydeligt viste, at det kun i få tilfælde lykkedes at få lavet nævneværdige ændringer, rokkede ikke ved argumentationen.
Den slags teknikaliteter optager formentlig heller ikke Morten Messerschmidts vælgere. Dem var der 284.500 af ved sidste Europa-Parlamentsvalg i 2009.
Alt tyder på, at endnu flere end sidst stemmer personligt på Dansk Folkepartis spidskandidat ved valget på søndag. Også selvom ”mindre” EU i praksis sagtens kan være ”mere” EU.