Prøv avisen
Mediekommentar

Åh ja, sådan skulle alle landets køer have det!

At se køer løbe på græs er lidt af en begivenhed. Det er en fryd at se dyrene nærmest danse ud i friheden, skriver Leif Hjernøe. Foto: Scanpix

SMAGE, DUFTE OG gamle melodier kan tit hente erindringsbilleder frem med en til tider overraskende tydelighed. Sådan også med synsindtryk.

Da min barndom under og efter Anden Verdenskrig var stærkt præget af landbolivet syd for Aarhus, så giver mange af Søren Ryges udsendelser mig tit oplevelser af sidstnævnte karakter.

Det er, som om billederne af ko- og hestestalde kan lugtes fra fjernsynet ud i stuen. Vel at mærke på en livsalig måde! Årsag: Min familie boede i 1940'erne i stuehuset til en nedlagt landbrugsejendom. Nedlagte var derimod slet ikke flere af mine klassekammeraters landbrugshjem.

Hvor vi i mit boghandlerhjem lige kunne klare at avle kaniner og leje stalde ud cirkusheste, da var det anderledes regulære dyrehold, jeg så, når gårdmandsbørnene inviterede til fødselsdag. Lyde og lugte fra grisestier, hønsegårde og hølofter forblev herfra uforglemmelige.

Ligesom i ”Søren Ryge præsenterer”, der i torsdags blev sendt under titlen ”Koklipperen fra Haugård”, havde jeg også en Jette og en Jens i min landbotid. Fra landsbyskolen kom vi rundt på gårdene. Der var slet ikke tale om stordrift som i tv-udsendelsen, men alligevel “

Haugård er en gård i Sønderjylland med 500 økologiske malkekøer. Seerne mødte Jette og sønnen Per i deres hverdag på gården. Der blev avlet på livet løs. Kviekalve lever videre, hvorimod tyrekalvene “ nå ja, dem hørte vi ikke så meget til.

Først og sidst blev vi på bedste Ryge-vis præsenteret for koklipperen Jens. Han har plejet og soigneret køer i 30 år. For 60 kroner klarer han fire køer i timen. Altså 15 kroner pr. dyr.

Jens har i en stor del af sit liv haft en kassevogn som bolig. Der var noget australsk eller amerikansk over hans holdning til arbejdsopgaver og eksistensvilkår. Fleksibel ville man nok kalde ham på nydansk. Simple living ville være en anden moderne, brugbar betegnelse.

Men fordi man er bondefødt, behøver man ikke at være en hjemmefødning gammeldansk glose om person, som er stærkt knyttet til sit land eller sin hjemegn, og som nødig vil derfra Jens har været i både Vietnam og Ukraine. Næste rejsemål er Grønland.

Jens interesserer sig først og fremmest for sine medmennesker. ”Det er vigtigt at blive budt ind til ordentlig mad, så vi kan snakke noget mere sammen. Så ville vi bedre forstå hinanden.” Dernæst kommer så hans interesse for natur og kultur.

I det hele taget emmede hele udsendelsen af naturkultur. Økologisk sindede folk håndterede dyrene og den delvis automatiserede stalddrift med forbilledlig kyndighed. Køerne skulle derfor naturligvis også ud på græs en tre-fire sommermåneder.

At se køer løbe på græs er en årlig begivenhed, der tiltrækker i tusindvis af tilskuere. Det er en fryd at se dyrene nærmest danse ud i friheden. Et udtryk for livsglæde, som fik min landbo-ægteviv gennem nu mere end 50 år til at levere overskriften til disse spalter: Åh ja, sådan skulle alle landets køer have det!