HELLE KRISTENSEN ER særdeles omhyggelig med at annoncere og afmelde dab-radioens daglige P2-udsendelse af morgenandagten fra Københavns Domkirke. Jeg sætter især stor pris på hendes afsluttende bemærkninger om postludiernes danske og udenlandske komponister.
I lørdags var det om ”komponisternes moder”, Nadia Boulanger (1887-1979). Hun var en fransk komponist, musikpædagog, organist og dirigent, som havde betydelig indflydelse på vidt forskellige komponister, fra Igor Stravinsky til Per Nørgaard, fra Daniel Barenboim til Poul Rovsing Olsen.
I går handlede det om Florent Schmitt (1870-1958). Også han var en imponerende produktiv og vidtfavnende fransk komponist. Og, som Helle Kristensen fortalte, tillige en så lidenskabelig musikanmelder, at han af nogle i samtiden blev omtalt som en ”uansvarlig galning”.
Helle Kristensen inspirerer til selv at gå på nettet og søge efter videre oplysninger. Hun er dermed en nærværende P2-programvært, som tydeliggør, at morgenandagten er professionelt dygtigt sammensat af så vel udsøgte bibelske tekster, talentfulde salmer og musikalske indslag af højeste kvalitet.
Jeg gør så meget ud af denne forbilledlige holdning til radiomediet. Helle Kristensen klarer sit arbejde med faglig glæde og stolthed, som burde karakterisere al radiovirksomhed. Man fornemmer et beredvilligt nærvær, som desværre igen og igen i andre sammenhænge forstyrres af tekniske problemer.
I lørdags kunne man i to stive klokketimer fra klokken 6.00 til 8.00 høre den samme udgave af det ellers meget sympatiske program ”Sommergæsten på P1”. To ens udsendelser i forlængelse af hinanden. Ingen beklagelser. Er der overhovedet nogen hjemme i det dyre radiohus? Sådan måtte man uvægerligt tænke.
Og her er så forklaringen på den valgte overskrift til disse spalter: Lytterne er i de senere år blevet mere og mere utrygge ved især radioens nyhedsformidling. Aldrig er der forekommet så mange fejl, utydelige forbindelser og afbrudte indslag. Radioen er dermed blevet det svage led i landets beredskab.
For ironisk nok kunne man netop i går morges i ”P1 Morgen” høre, hvordan der var tekniske problemer med et indslag om Beredskabsstyrelsens brug af de såkaldte sociale medier. Det lød som beskrivelse af nogle nye beredskabstiltag. Har man ikke længere tillid til radioen?
Det havde man tidligere. På nettet skriver Beredskabsstyrelsen om for eksempel beredskabsmeddelelser ved større ulykker og katastrofer: ”Tjek de officielle udmeldinger på radio, tv og internet, og følg altid myndighedernes instrukser”.
Jo tak, forudsat altså, at medierne fungerer, og at vi i det hele taget kan have tillid til den digitale it-teknologi. Er der nogen til at tjekke, at vi kan tjekke? Under Anden Verdenskrig forstyrrede fjenden radiomodtagelsen med støjsendere. Jo mere støj, desto større betydning! I dag virker det tit, som om radioen er sin egen støjsender og dermed værste fjende.