”Der er så meget kvinder ikke forstår.” Sådan lyder et kendt reklameslogan, hvor man ser en uforstående blondine fange et fodboldudtryk fra fjernsynet, hvilket sætter gang i besynderlige forestillinger i det yndige, men lidet fodboldkyndige hoved.
I et af P1s korteste programmer ”Refleksion” vender man tilbage til hovedpersonerne i en række af årets store nyhedshistorier og spørger, hvad hovedpersonerne har taget med sig, nu hvor det hele er på afstand, og i en nylig udgave af ”Refleksion” handlede det netop om kvinder og fodbold.
Anledningen var en udtalelse fra DR's sportsredaktør, Marco De Los Reyes. Om det ligefrem kan kaldes en af årets store nyhedshistorier, kan diskuteres, men sportsredaktøren på DR blev citeret for at sige til en dansk avis: ”Hvis man skal være fodboldkommentator, skal man brænde 100 procent for fodbold hele døgnet rundt, og det er nu engang mænd, der gør det og ikke kvinder.” Sportsredaktøren mente sig senere fejlciteret, men det satte gang i en debat om fraværet af det skønne køn blandt landets fodboldkommentatorer. ”Refleksion” besøgte derfor Danmarks førende kvindelige foldboldkommentator Luna Christofi med bopæl i Spanien.
Luna Christofi fremstod som en nøgtern og selvbevidst kvinde. Hun syntes ikke, at der manglede kvindelige fodboldeksperter i danske medier. Luna Christofi troede i hvert fald ikke på kønskvoter og ville meget betakke sig for at regnes som særligt kvalificeret i kraft af sit køn. Med hendes egne ord: ”Jeg mener, man altid skal gå efter at få de bedste mennesker til de bedste positioner.”
Luna Christofi var dog ikke blind for forskellen mellem kvinder og mænd og anførte, at de to køn kunne bedømme en fodboldkamp taktisk ens, men der var alligevel forskelle i den overordnede vurdering. Kvindernes tilgang var således nok ”af mere følelsesmæssig karakter”. Det skader vel heller ikke i en sport, hvor følelserne går højt?
Der var sandelig så meget, Luna Christofi forstod, ikke bare om fodbold, hvor hendes viden sikkert er bred og dyb, men også om de to køn. Det ville være en køn affære, hvis køn blev adgangsbilletten til stilling og position. Man kan selvfølgelig anføre, at der er mænd, som er kommet frem på grund af deres køn, men dumheder skal bekæmpes, ikke lovfæstes under modsat fortegn.
Samtidig havde Luna Christofi også sans for, at kvinder og mænd ikke er ens. Køn er også noget, som sidder i hovedet, og hvad ville mændene være uden kvindelig visdom? Der er så meget, vi ikke ser, og vi har god brug for feminine øjenåbnere. Mon ikke også kvinderne vil medgive, at maskulint med- og modspil er ganske velgørende?
Det var virkeligt et af Vor Herres mest kreative påhit at skabe mennesket som mand og kvinde. Vel har det givet anledning til meget sorg og mange misforståelser, men forholdet er også livgivende både biologisk og mentalt. Kan vi i det hele taget forstå os selv uden det andet køn?