Gotfredsen: Jeg orker ikke levebrødskommentator

Lad os møde den nye politiske sæson med agtpågivenhed, skriver præst og journalist Sørine Gotfredsen

Netop Hans Engell kan man stadig lytte til, skriver Sørine Gotfredsen, som ellers ikke har meget tilovers for ”de mange levebrødskommentatorer”.
Netop Hans Engell kan man stadig lytte til, skriver Sørine Gotfredsen, som ellers ikke har meget tilovers for ”de mange levebrødskommentatorer”. . Foto: Morten Melhede/Scanpix.

DET ER DEJLIGT at holde sommerferie, hvilket ikke kun skyldes, at man får et pusterum fra hverdagens opgaver. Det skyldes også, at man i flere uger slipper for den konstante analyse af politikernes interne drillerier og diverse personspørgsmål.

Om sommeren mindes man om, hvor overdrevent meget politik i dag fylder i medierne, og mon ikke den berømte politikerlede delvist stammer fra væg til væg-dækningen af selv den mindste bevægelse på Christiansborg?

Det er udtryk for en unaturlig tilstand, at politik i dén grad dominerer vores hverdag, og når ferien er forbi, og de sædvanlige hoveder toner frem, står man atter konfronteret med tidens usunde proportionering.

I søndags konstaterede politisk kommentator Hans Engell på TV 2, at valgkampen er i gang, og at der venter en af de mest ”dramatiske” sæsoner i mange år. Som appetitvækker har Socialdemokraterne produceret en lille video i nostalgisk sort og hvidt, hvor man undrer sig over, hvorfra pengene skal komme til Dansk Folkepartis mange forslag.

RENT GUF FOR EN JOURNALIST tilbage efter ferie, der gerne vil begynde lidt blødt. Og som ikke stillede kritiske spørgsmål til Henrik Dam Kristensen (S), der præsenterede videoen.

Tror I virkelig selv på, at den slags propaganda har nogen større effekt i 2014? Og er det ikke at nedvurdere vælgernes intelligens på den måde at udstille et andet parti? Ligesom man kunne have bemærket det normskifte, der ligger i, at en kampagne mod Dansk Folkeparti denne gang ikke handler om at præsentere partiet som bærer af et beskidt menneskesyn, men blot som økonomisk uansvarligt. For det er jo egentlig ganske interessant.

Men nej, i stedet filmede man formand Kristian Thulesen Dahl, der gik rundt i sin jyske indkørsel og rystede på hovedet over, at dette virkelig er, hvad Socialdemokraterne har at byde på.

UNDERHOLDNINGEN TAGER således fat, præcis hvor den slap, og vi kan se frem til mange måneders mediedans omkring de politiske hovedpersoner. Ikke mindst fordi vi nærmer os et folketingsvalg, der efter alt at dømme vil resultere i, at enten Helle Thorning-Schmidt (S) eller Lars Løkke Rasmussen (V) træder tilbage som partiformand.

Medmindre de inden da forlader posten af andre årsager. For eksempel udkommer der til efteråret en bog, der efter sigende rummer mere smuds angående Lars Løkke Rasmussens person, og jeg må erkende, at trætheden melder sig på forhånd. Sammen med mindet fra den 3. juni, hvor Lars Løkke Rasmussen reddede skindet som partiformand efter den farceagtige bilagssag, og de politiske eksperter faldt igennem på stribe med deres mangel på reel viden.

Netop Hans Engell kan man stadig lytte til, men i store træk orker jeg ikke længere at høre på de mange levebrødskommentatorer, der befolker tv-kanalerne. De gør sandsynligvis mindst lige så meget skade som gavn, og et forsæt for den kommende sæson må være ikke at lade den overdimensionerede dækning af dansk politik fylde én med for megen lede.

Lad os møde den nye sæson med agtpågivenhed.