GODE GENUDSENDELSER er ikke at foragte, og i ugens løb kunne man høre programmet ”Filosoffen, forfatteren og fremtidskvinden” med filosoffen Ole Fogh Kirkeby, forfatteren Niels Thomsen og fremtidskvinden Anne Skare Nielsen fra 2000'erne, men emnet har på ingen måde mistet sin aktualitet, for det handlede nemlig om magt.
Magtstræb og magtnydelse, magtliderlighed og magtens muligheder. Anne Skare Nielsen fortalte, hvorledes hendes mand - og han er ikke den eneste - kunne manipuleres til at udføre huslige pligter til gengæld for lidt ros. Ja, den subtile manipulationsmagt er skam en magtfuld faktor, som ikke skal bagatelliseres, og ros fra kvindemund er særlig hæder for et mandehjerte.
Magten har mange former og ansigter, domæner og ambitioner. Filosoffen Ole Fogh Kirkeby bedyrede, at han ikke ønskede magt over andre, men derimod insisterede han på at have magten over sin indre urørlighedszone og frabad sig, at andre fortalte ham, hvad han skulle gøre. Niels Thomsen mente, at alle kunne lide magt. Ja, at spørge, om man kunne lide magten, var som at spørge, om man kunne lide at trække vejret. Magten var et naturligt behov og ønske.
I den forstand er alle mennesker magtmennesker. Vi vil gerne have magten over vores tilværelse, og de fleste af os forvalter og nyder også lidt magt over andre. Ja, det kræver magt at leve, og statsmagten skal tjene til, at livet kan leves i fred og tryghed.
Man kan imidlertid også gribes af magtsyge, leve for magten og stadig mere magt. Magtsyge er bestemt ikke forbeholdt den politiske arena, den trives lige så meget inden for hjemmets fire vægge som på arbejdspladsen og i foreningslivet. Og ingen skal tro sig uden for smittefare. Magtsyge er en epidemi, som næres af frygt, frygt for at miste, frygt for at blive overset, frygt for ikke at være stor nok.
I programmet diskuterede man også afmagten. Vi står afmægtige over for kærligheden, for fødsel og for død. Vi kan gøre vores, og alligevel er vi i andre magters vold. Vi vil gerne have magt, men uden afmægtigheden lærer vi ikke, hvad det er at være menneske. Det er heller ikke en lektion, vi slipper for, selvom vi nok kan tage for lidt ved lære.
Men hvem har magten? Den er fordelt mellem mange, nogle har meget, andre mindre og nogle meget lidt magt. Magten er ikke ligeligt fordelt, og det er naturligvis hovedløs utopi at tro, at det nogensinde skulle blive tilfældet. Det gælder også, at magten er et flygtigt privilegium, som skifter hænder, og de engang magtfulde kommer en dag til at stå magtesløse.
Det er imidlertid en hvile at tænke på magten som Guds. ”Dit er riget og magten og æren i evighed!”, hedder det i Fadervor, og det er værd at hæfte sig ved. Riget, magten og æren er kun vores for en tid. De er udlånt under ansvar for Gud, og regnskabets time kommer til alle. En såre sund tanke for besindig omgang med magten. Jordens herrer har en Herre i himlen.