Mette Blomsterberg er en myndig, velartikuleret og behændig konditor. Hun har skærpede sanser for alle håndværksmæssige dyder: akkuratesse, selvdisciplin, værktøjskundskab og materialefornemmelse.
Det er særdeles forståeligt, at DR 1 i vid udstrækning benytter sig af Mette Blomsterbergs usædvanlige pædagogiske evner. De bringer tydeligvis det bedste frem hos programmedarbejderne. Seerne får vejledende iscenesættelser og præcise nærbilleder.
Det eneste, der virker negativt, er, at DR helt i strid med Blomsterbergs indstilling overdoserer de programredaktionelle virkemidler. Det gælder også programmer som for eksempel ”Spise med Price”. Seerne stopfodres, og så kan det hurtigt blive for meget af det gode.
Programcheferne må da vide alt om, at tv kan slide ansigter op. Helt ufrivilligt kan tv-værter blive udsat for kritik af, at de fylder for meget. En enkelt udsendelse om ugen er passende. Når der nu er indledt en ny omgang ”Den store bagedyst”, så er det for meget, at vi også dagligt får en dosis af Blomsterbergs ”Det søde liv”.
Hvad den sidste programserie angår, så er det stofmisbrug hver aften at stable tre små afsnit oven på hinanden lige inden TV-Avisen. Som det gælder for alle søde sager: De er kun appetitlige i små portioner ad gangen. Overforbrug er også her usmageligt og usundt.
Men tilbage til det positive ved Mette Blomsterbergs fremtoning på skærmen. Jeg kan godt lide hendes appel til de yngste seere. I ”Det søde liv” har hun flere gange sine døtre med i køkkenet. Det er vigtigt, at madlavning hører med til børns opvækst og opdragelse.
Det er forbilledligt. Også selv om mange sikkert vil have svært ved at finde tid og overskud til at efterligne det familiære adfærdsmønster. Igen: det behøver jo ikke at være hver dag. Men engang imellem kan man da godt overraske sine børn med særligt lækre madpakker.
Apropos børn og mad, så var det forfriskende muntert, at man midtvejs i den nye omgang ”Den store bagedyst” havde indkaldt en busfuld 7-årige til at medvirke som smagsdommere. Indslaget bar præg af improvisation og ustyrlighed.
Netop i torsdags var der noget befriende over, at udsendelsens lidt kaotiske form kom til at stemme overens med indholdet. Mange seere kunne sikkert genkende et eller andet fra egne let panikslagne forberedelser til fødselsdagsfester for børn.
De voksne konkurrenter sloges med fremstilling af Kaj-kager, pizzaer og fødselsdagskager. ”Der skal ske noget sjovt et eller andet sted indefra,” sagde meddommer og kok Jan Friis-Mikkelsen. Og det gjorde der med brændt chili, brankede pizzabunde og revnet grøn kagefondant.
De 7-årige vidste åbenbart godt, hvad fondant er for noget. Jeg måtte selv lige en tur på nettet og læse i Wikipedia: ”Fondant er en creme som bruges som fyld eller topping for kager, bagværk og slik”. Sådan er der altid noget at lære. I sandhed: Bagning er ikke nogen harmløs beskæftigelse!