Ups, vi har altså igen lidt rod i æteren her!

Der er for mange omstruktureringer i DR uden kvalitetshensyn

Debattøren og forfatteren Mads Holger var ”Ugens gæst” i P1-programmet af samme navn. -
Debattøren og forfatteren Mads Holger var ”Ugens gæst” i P1-programmet af samme navn. - . Foto: Scanpix.

DET ER EGENTLIG misvisende, at det hedder Danmarks Radio. For det er det jo slet ikke. Og her tænkes ikke så meget på, at der også er andre danske radiostationer, men mere på, at Danmarks Radio kun ledes af få håndfulde personer, som jo ikke er indbegrebet af Danmark.

Det ved de selvfølgelig også godt derude. Derfor er det forbudt at tale om Danmarks Radio. Det hedder DR. Også fordi DR er meget andet og mere end radio. DR er også en lang række tv-kanaler. Det giver en rodet selvforståelse.

Denne opfattelse afspejler sig i overskriften til disse spalter. Den er en gen-givelse af et fortvivlet udbrud af studieværten i P1's lørdagsprogram ”Ugens gæst”: ”Ups, vi har altså lidt rod i æteren her”. Jeg har tilladt mig at indføje det lille ord ”igen”. Alle P1-lyttere ved hvorfor.

I lørdags var ”Ugens gæst” debattøren og forfatteren Mads Holger. Han blev præsenteret som ”en borgerlig selskabsløve med sirligt bundet slips og dyre vaner” og blev i udsendelsen ondskabsfuldt sammenlignet med Jørgen Varnæs (!) fra ”Matador”. I dag er Mads Holger konservativ kandidat til Folketinget.

Æterrodet skyldtes nu ikke alene de efterhånden alt for velkendte tekniske problemer. Udsendelsen blev også plaget af alle telefonprogrammers plage-ånder: Lyttere uden andre ærinder end at gøre opmærksom på sig selv.

I det hele taget mangler der mærkbart alle slags redigeringsressourcer: tid, tekniske fagfolk og redaktioner med sans for publikums behov. Der er for mange omstruktureringer uden kvalitetshensyn. Rodet griber om sig. Igen: Vi må selv gætte os til årsagerne.

Med septembers udgang vil rygterne vide, at der for 117. gang bliver flyttet om på eller lukket programmer. Det er i sig selv ikke nødvendigvis negativt. Det er det forhold, at vi ikke får noget at vide om, hvorvidt fornyelserne i virkeligheden er forringelser eller ej.

Eksempel: Det gode P1-program ”Stedsans” sendes for sidste gang på torsdag. Jeg har fulgt det gennem syv år og mindes ikke, at det nogensinde har været uinteressant. Jeg kan ikke forestille mig nogen fornuftig begrundelse for at stryge ”Stedsans” fra programfladen.

Programmets titel, koncept og form er i hele fremtoningen prisværdig. Engang var det hele endda så bæredygtigt, at ”Stedsans” varede halvanden time! Jeg håber da, at det i det mindste ikke betyder, at det dermed også er sidste gang, vi lytter til Susanna Sommer og Claus Berthelsen. De har borget for udsendelsernes høje kvalitet.

Hver gang der flyttes om på DR's programflader, virker det som en ommøblering af de hjemlige mentale husrum. Man kan til nød leve med, at der rokeres omkring med indholdet, men alt for tit er der tale om reduceringer, der efterlader tomrum. Mest frustrerende er det, at man ikke kender DR's flyttemænd og deres bevæggrunde. Sikringen af vores sårbare sprogområde risikerer at miste orienteringen, hvis vores kulturelle stedsans svækkes yderligere.