HVIS MAN AF DEN ENE eller den anden grund er blevet en offentlig person, overvejer man vel hvilke mediesammenhænge, man vil optræde i. Og i særlig grad burde man måske kunne forvente denne form for besindelse af en politiker, hvis erhverv grunder så dybt i alvor og forpligtende ansvar, at det ikke kan kombineres med hvad som helst. Derfor spørger man sig selv, hvad i himlens navn politiker Astrid Krag (S) forestillede sig, da hun sagde ja til at medvirke i ”Vild med dans” på TV 2. I tre-fire uger har hun valset rundt hver fredag aften og fremstået som det lettere lalleglade individ, som enhver deltager i dette program temmelig hurtigt forvandles til. Og man forstår det simpelthen ikke. Har Astrid Krag mon altid drømt om at lære at danse? Keder hun sig på Christiansborg, efter at hun med SF's udtræden af regeringen mistede sin ministerpost, hvorpå flugten over til Socialdemokraterne måske udviklede sig en kende farveløs? Savner hun opmærksomhed fra medierne eller har hun tabt et væddemål og deltager i virkeligheden i dansekonkurrencen imod sin egen vilje? Jeg kan selvsagt ikke svare, men jeg kan konstatere, at en politiker mister troværdighed ved at indvillige i at optræde i et medieprodukt så altædende som ”Vild med dans”. Ikke mindst angående tidsforbrug.
Astrid Krag kan vel i disse måneder højest arbejde på halv kraft i Folketinget, eftersom danserne øver som gale hele ugen, og er det rimeligt, at en folkevalgt bruger så megen kostbar tid på at realisere sig selv i et tv-show? Nej, det er det ikke. Det er tværtimod en prioritering, der fremstiller politikeren som en lille smule umoden i omgangen med det højtidelige hverv, hun er blevet betroet. Og når man ser Astrid Krag stadset op i dette underholdningsprogram, der hver uge får deltagerne til at fremstå næsten komiske i deres forpustede selvbenovelse, er det svært at forestille sig, at hun igen vil blive taget alvorligt i politik. Men det skal såmænd nok gå. Hun har fat i den lange ende.
Både Kristian Jensen (V) og Joachim B. Olsen (LA) har før hende optrådt i ”Vild med dans”, og de fungerer stadig i toppolitik, for i dag er politik og underholdning ikke længere skarpt adskilte størrelser.
Jeg vil stadig hævde, at det i skadelig grad klæber til en politiker, at han eller hun har solgt sin sjæl til toppen af poppen, men også Astrid Krag vil sandsynligvis i den store sammenblanding af alvor og pjat igen få en celeber politisk position.
I fredags dansede hun sig til fortsat deltagelse i ”Vild med dans” og fik oven i købet ros fra én af dommerne for at udstråle mere sensualitet end sidst. Og så er hun jo allerede godt på vej. I dagene efter at Villy Søvndals skrøbelige SF-stillads var ramlet sammen, blev Astrid Krag udråbt til et lovende nyt partiformandsemne, og nu tripper hun rundt som Socialdemokraternes lille dansemus.
Det mest paradoksale ved den bevægelse er, at den i moderne dansk politik efterhånden kan ses som en norm, snarere end som en undtagelse.