Slå bare større brød op, end du kan bage

Besparelser på mediernes indhold fører til vitaminfattig kulturel smalkost og opbagt biksemad af fortidens levninger i mikroovne!

”Hvis man ikke går til yderligheder, er der ingen grund til at gå.” Sådan sagde den danske maler Asger Jorn (1914-1973) engang. Det ihukom anmelder Leif Hjernøe, mens han betragtede den store kagedyst på tv. -
”Hvis man ikke går til yderligheder, er der ingen grund til at gå.” Sådan sagde den danske maler Asger Jorn (1914-1973) engang. Det ihukom anmelder Leif Hjernøe, mens han betragtede den store kagedyst på tv. - . Foto: Scanpix.

DET SKAL HER STRAKS understreges, at det følgende ikke er en anmeldelse af den populære DR 1-serie ”Den store bagedyst”, som i aftes fandt sin afslutning med kåringen af Danmarks bedste mesterbager. Dette er skrevet mange timer, inden finalen blev afviklet.

Der skal her være tale om en kommentar til idéerne bag, og virkeliggørelsen af dem, i det efterhånden grundigt afprøvede serie-koncept. Vi genkender det fra andre tv-serier, hvoraf ”Vild med dans” er det mest iøjnefaldende.

Man lader et hold udvalgte amatører optræde i et samspil med udvalgte professionelle, sådan at det på bedste pædagogiske vis kan demonstreres, hvor forførende udfordrende det er at betræde grænselandet mellem amatørisme og professionalisme. Hvor svært kan det være?

Er det muligt for såkaldt almindelige mennesker på kort tid at lære at blive dirigent, synge i kor eller på anden vis og på kortest mulig tid at være seværdig på forsvarlig måde? I bedste fald kan der i meget få tilfælde derved fremkaldes skjulte talenter og oversete genier.

I værste fald ender det med kortvarig berømmelse og oppiskede jubelscener. For slemt må det være at skulle levere bevis for sandheden i gamle talemåder som: ”Højt at flyve, dybt at falde”. Og: ”Slå ikke større brød op, end du kan bage”. Eller: ”Hovmod står for fald”.

I alle tilfælde - og helt konkret an-skueliggjort i ”Den store bagedyst” - gælder det om at kende sine virkemidler, sine materialer og sit værktøj. Det drejer sig hele tiden om at kunne optræde efter bedste evne. Afgørende for ens positive placering er det at kende sine begrænsninger,

At kunne og især på den måde at ville lære sig selv at kende er at søge svaret på det urgamle filosofiske spørgsmål: Hvem er jeg? - Eller med en omformulering af disse spalters overskrift: Hvor stort et brød er jeg i stand til ikke alene at ælte dej til, men også at bage?

Måske er min bageovn for lille. Måske er bageriet for trangt. Måske mangler jeg albuerum. Der er jo også noget sandt i den talemåde tv-kanalernes programredaktioner burde have hængende på deres kontorer: ”For mange kokke fordærver maden”.

Eller som maleren Asger Jorn (1914-1973) sagde: ”Hvis man ikke går til yderligheder, er der ingen grund til at gå.” Og her bliver det hele så pludselig meget kristeligt. Tænk blot på nadverhandlingens brød og de bibelske bespisningsundere. Den helt store bagemesters generøse brødhåndtering var og er grænseløst yderligtgående. Frygt ikke, tro kun, at vi kan bage større brød, end vi slår op!

Vær stor i slaget! Når vi bruger så megen tid på radio og tv, burde vi så ikke også være parate til at investere noget mere i kvaliteten af mediernes indhold? Besparelser lige akkurat i den forbindelse fører til vitaminfattig kulturel smalkost og opbagt biksemad af fortidens levninger i mikroovne!