Sentimental kamp mod det onde

Kræft er én af vor tids største onde fjender, den kan ramme enhver af os, og den skal bekæmpes

Et væld af kendte - her Birthe Kjær - deltog i ”Knæk Cancer”-showet.
Et væld af kendte - her Birthe Kjær - deltog i ”Knæk Cancer”-showet.

En af mine undervisere på universitetet sagde engang, at kræftsvulsten for ham udgør ét af den moderne verdens mest udtalte billeder på det onde.

Tanken har meldt sig et par gange i den forgangne uge, hvor TV 2 igen har afholdt kampagnen ”Knæk Cancer” kulminerende med et stort show lørdag aften. Her oplevede vi et væld af tv-værter, kendte mennesker ved indsamlingstelefonerne og en række fortællinger om menneskers erfaringer med sygdommen.

Normalt er jeg skeptisk over for store tv-indsamlingsshows, fordi de så nemt får et ubehageligt skær af følelsesporno og underholdningsmæssig udnyttelse af fjerne katastrofer. Men dette er anderledes. For kræftsygdommen er så meget nær og fælles skæbne, at man uundgåeligt gribes af de mange historier om danskere i alle aldre, der enten er syge eller har overlevet et angreb.

Det handler om nærhedsprincippet. Der er ikke mange her i landet, der ikke på et tidspunkt mere eller mindre direkte får kræft tæt ind på livet, og selvom det kan synes en kende selvtilstrækkeligt, er der noget ekstra relevant ved at samle ind til det nære. Følelsen af abstraktion vokser med den fysiske afstand, og den modbydelige fælles fjende som kræft er, gør bekymringen om egen og de nærmestes skæbne meget konkret. Vi skal ikke skamme os over det. Det er menneskeligt at forholde sig stærkest til det mest håndgribelige, og der er noget særligt meningsfyldt ved at vide, at de penge man giver, måske en dag kommer naboen til gode.

Fra TV 2's side gør man desuden, hvad man kan for at tage brodden af den eventuelle kritik af det følelsesshow, der jo unægtelig er tale om. Mere end én gang i løbet af aftenen blev det oplyst, hvad de 143 indsamlede millioner sidste år er blevet brugt til. Forskning, naturligvis og blandt andet forbyggende arbejde blandt unge angående tobak og alkohol. Man kunne dog gå endnu mere nøgternt til værks og stille det spørgsmål, der også forfølger én på en aften som denne. Nemlig spørgsmålet om hvorvidt Danmark mon samlet set er på vej mod en helbredelsesstatistik, der kan måle sig bedre med visse andre dygtige lande.

Gør den store generøsitet for alvor en forskel? Det er dybt rørende at høre om den unge Nicklas, der efter at have overlevet sin sygdom bydes velkommen tilbage til livet i Parken i København og møder sit fodboldidol, Mathias ”Zanka” Jørgensen. Ligesom man imponeres over den midaldrende mand, der trods uhelbredelig sygdom insisterer på at leve fuldt ud, drikke champagne på stranden og hjælpe andre kræftramte mænd. Men en lille målrettet og kritisk samtale angående den nationale helbredelsesprocent ville have været på sin plads. Ellers slipper TV 2 godt fra indsatsen. Man kan sagtens falde ned på nogle punkter, hvor alt bliver for sødladent og iscenesat, men der er bare én ting at sige til det. Kræft er én af vor tids største onde fjender, den kan ramme enhver af os, og den skal bekæmpes. Såmænd også med sentimentale midler. Det blev i år til godt og vel 153 millioner kroner.