Mod strømmen: Folk fra Vesten i DDR

Smukke ord og store drømme kan være gift for friheden og voldtægt af sjælen

I 1954 lukkede den danske forfatter Martin Andersen Nexø, Pelle Erobrerens far, sine øjne i den æresbolig, som DDR havde stillet til rådighed for den store, kommunistiske forfatter. -
I 1954 lukkede den danske forfatter Martin Andersen Nexø, Pelle Erobrerens far, sine øjne i den æresbolig, som DDR havde stillet til rådighed for den store, kommunistiske forfatter. - . Foto: Scanpix.

”TIL ERINDRING om ofrene for det kommunistiske voldsherredømme”. Sådan lyder indskriften på et mindesmærke i Berlin ved det frilandsmuseum, hvor man kan danne sig et indtryk af den faldne Berlinmur. Da jeg i sin tid læste indskriften, tænkte jeg, at det var da klar tale.

DDR-regimet herskede ikke i kraft af et demokratisk mandat og holdt med vold og magt folket indespærret i den kommunistiske stat. Berlinmuren blev af magthaverne betegnet som en ”antifascistisk beskyttelsesvold” og et værn mod ”vestlige imperialisme”, men det var jo ikke fascister og vesterlændinge, som prøvede at trænge ind i DDR, det var tværtimod DDR-borgerne, som satte livet på spil for at komme til Vesten. Det var nærmest komisk, hvis det ikke var så tragisk.

Trafikken gik imidlertid også den anden vej. Der var faktisk folk fra Vesten, som rejste til DDR og gjorde landet til deres hjem for en kortere eller længere årrække. Ja, i 1954 lukkede den danske forfatter Martin Andersen Nexø sine øjne i den æresbolig, som DDR havde stillet til hans rådighed. Pelle Erobrerens far var dog ikke med i første afsnit af DR K-serien ”Danskere i DDR”, som blev sendt onsdag aften. De medvirkende var børn af danske kommunister, som slog sig ned i DDR med deres familier og således tilbragte en del af deres barndom på den østlige side af jerntæppet.

Deres erindringer var mestendels lyse. Nu var de også børn af regimets støtter og på behaglig afstand af systemkritikernes lod. Vi hørte om skolegangen med disciplin og politiske paroler, om sammenhold og 1. maj som den store festdag.

De danske børn var som pionerer med i den kommunistiske ungdomsbevægelse og flere fremhævede datidens idealer om fællesskab og grænseoverskridende solidaritet. Sangerinde Aud Wilken mente, at der trods alt var sunde værdier i det gamle DDR og en bevidsthed om, at individet var lige så vigtigt som fællesskabet.

Adam Jørgensen, der vendte tilbage til Danmark som 16-årig, hvor han brød med kommunistpartiet, så tilbage på en stil, han havde skrevet i sin DDR-tid. Her hyldede han de officielle idealer og erklærede, at han ville arbejde for deres virkeliggørelse. Desværre viste det sig, at DDR blev styret af nogle ”skiderikker”, som snød almindelige mennesker, men idealerne, dem havde Adam Jørgensen i behold.

Det er hørt før. Kommunismens idéer var gode, men gang på gang var det skiderikkerne, som kom til magten i kommunismen navn. Nu er der intet system, hvor magtmisbrug ikke kan forekomme, men der er imidlertid systemer, hvor magten er grænseløs, fordi idealerne er det.

Vil man som kommunisterne skabe nye mennesker, så er der ikke det aspekt af menneskelivet, som er undtaget fra offentlig magtudøvelse og politisk formning. Da er det ikke alene produktionsmidlerne, som skal nationaliseres, det er også borgerens hjerne og hjerte. Smukke ord og store drømme kan være gift for friheden og voldtægt af sjælen.