”MENNESKER HAR IKKE rødder, de har fødder.” Det er efterhånden citeret til ulidelighed af frejdige kosmopolitter. Det er heller ikke uden et betragteligt sandhedsmoment. Mennesket er et mobilt væsen, som kan bevæge sig over store afstande og finde et nyt hjem langt fra det gamle.
Det er imidlertid noget vrøvl, at mennesker ikke skulle have rødder. Vi er ikke himmelske væsener, som svæver over vandene og landene. Vi er børn af jorden, rundet af et hjem, opvokset i en familie, næret af en kultur. Vi er ikke født alle steder og har ikke lige meget hjemme overalt.
Vorherre er allestedsnærværende, det er vi ikke, heller ikke mentalt eller kulturelt. Ja, faktisk er det en ulykkelig tilstand at føle sig rodløs. Rodløs gør modløs og rastløs.
Det kan Amy Rebecca Steen om nogen tale med om. Den 18-årige pige med etiopiske rødder, som prydede forsiden af nærværende dagblad i torsdags, og hvis skæbne blev oprullet i TV 2-dokumentaren ”Amys vilje” samme aften. Amy Rebecca Steen, som oprindeligt hed Tigist Anteneh, blev som niårig sammen med sin lillesøster adopteret af danske forældre. Hendes mor var hiv-smittet og mente, at datteren ville få et bedre liv i Danmark, men hun fik også lovning på, at kontakten til hjemland og familie skulle holdes, så hun stadig kunne være en del af sin datters liv.
DET LØFTE BLEV IKKE OVERHOLDT, og Amy kom i så svære konflikter med sin adoptivfamilie, at hun blev anbragt i plejefamilie. Adoptivfamilien tilkendegav i øvrigt, at de heller ikke ønskede Amy tilbage. Meget mærkværdigt. Man adopterer et barn, fortryder, og så er det samfundet, som bliver en slags pseudoforældre for adoptivbarnet.
Senere var Amy meget mod sin vilje blevet tvangsfjernet fra sin kærlige plejefamilie og gennem længere tid nægtet retten til at besøge sin familie i Etiopien. Til sidst tog hun sagen i egen hånd og rejste via Hamborg tilbage til fødelandet. Som hun sammen med sin plejemor havde skrevet til Ombudsmanden: ”Hvori består det farlige i, at min mor bliver min mor igen?”.
Det blev et bevægende gensyn med moren, den ældre søster Beti og hendes elskede morfar. Det var om noget et hjerteskærende eksempel på, at et menneske har rødder, som ikke kan saves over uden dybe hjertesår og savn. Samtidig var Amy også blevet dansk i sprog og væremåde, og hun følte sig, som hun sagde, ”splittet, 100 procent”.
Den etiopiske højesteret i Addis Ababa havde så i april 2016 annulleret adoptionen af Amy og hendes lillesøster Bizuayehu, efter at deres mor havde anlagt sag med påstand om, at adoptionen var uetisk. En dom, som ikke har fået konsekvenser her til lands.
JEG SKAL IKKE KLOGE MIG på juraen, men hvis det ikke er uetisk at franarre fattige folk deres børn og give dem falske løfter om fortsat kontakt, så ved jeg ikke, hvad der er uetisk. Adoptivbørn er også mennesker med rødder, og det skal respekteres.
I Bibelen fortælles der om dronningen af Saba i det nordlige Etiopien, som både var vis og rig. Amy var ingen dronning, men hun havde en kærlighed til fødelandet og en vilje til frihed, som var en dronning værdig.
Jesper Bacher er sognepræst.