Sognepræst: ”Lys i Mørke” kastede sit eget lys over den menneskelige komedie

Søren Ryge Petersen har lavet en række udsendelser om byfornyelse i den djurske landsby Mørke. Man kunne måske mene, at det højest er stof for lokalavisen, men man skal ikke underkende hverdagens drama og det universale i det lokale, skriver sognepræst

Søren Ryge Petersen har lavet programmer om livets gang i byen Mørke på Djursland. –
Søren Ryge Petersen har lavet programmer om livets gang i byen Mørke på Djursland. – . Foto: Sand TV/DR.

”AF MØRKE SKAL LYS skinne frem,” siger Gud hos apostlen Paulus, og det er, omend i mindre og menneskelig målestok, det, som sker i den djurske landsby Mørke. Her har man nemlig fået 4,5 millioner kroner til byfornyelse. Et projekt, som meget passende er blevet døbt ”Lys i Mørke”.

Det har DR’s underfundige og eminente portrættør af små steder og store personligheder Søren Ryge Petersen så lavet en række udsendelser om. Man kunne måske mene, at det højest er stof for lokalavisen, men man skal ikke underkende hverdagens drama og det universale i det lokale. Vel mødes Donald Trump og Kim Jong-un i Singapore, men i Mørke brænder ildsjælene, og nogle brænder sig på alt det nye. Det er ikke altid, at forandring fryder, og lys kan også skære i øjnene.

VI MØDTE EN AF foregangsmændene i byfornyelsen – Jakob, gift med sognepræsten og aktiv i Alternativet. Jakob sad ikke just på hænderne i forsøget på at skabe nyt liv i Mørke, men fik også hænderne fulde, da han blev far til en ny Mørke-borger.

Han kunne imidlertid ikke slippe projektet og fik den idé. at Mørke også ganske bogstaveligt skulle oplyses med et fyrtårn, som han var sikker på ville blive det nye sort i Mørke. Det var der flere, som mente var en lys idé, men det var nu ikke tilfældet for stationsparret Birgit og Poul Erik, de trofaste og frivillige passere af det såkaldte Thuja-hjørne. Birgit og Poul Erik følte sig forbigået i den hastige fornyelse og opponerede mod dem, ”som absolut vil bestemme så meget over byen”.

Man anede her en klassisk konflikt mellem tradition og fornyelse, mellem det velkendte og det ukendte, mellem reformisme og konservatisme. Det er vel at mærke ikke en konflikt mellem mørke og lys. Man er ikke en mørkemand, fordi man ikke lader sig forblænde af ethvert lys, og man er ikke et blålys, fordi man tændes af lyse indfald. Det er også en kunst at skabe enighed selv i et mindre lokalsamfund, men uden inddragelse af alle vil fornyelsen møde den kolde skulder fra dem, som føler sig sat udenfor og overhørt. ”Lys uden varme er helvedes kval,” skrev Grundtvig. Det er værd at huske, også i Mørke.

ALLIANCERNE I MØRKE gik i øvrigt på tværs af almindelig partipolitik. Således knyttede Jakob forbindelse med Grethe fra Dansk Folkeparti. Den engagerede tilflytter kendte et og andet til fund raising og blev tændt af Jakobs nye idé om at flytte en gigantisk træskulptur til Mørke.

Nu bør partibogen heller ikke for hindre samarbejde mellem bysbørn. Desuden konsulterede Grethe en clairvoyant, så hun var alternativ på sin egen måde. Der er vel heller ikke den store forskel på at sætte sin spirituelle lid til spåkonens klarsyn og sætte sin politiske lid til Uffe Elbæks (AL) klarsyn.

Jo, det var ganske underholdende og oplysende at se dette program fra det ”mørke” Jylland, som sandelig ikke fattes lyse hoveder.

I det små kan man ofte se det store, og ”Lys i Mørke” kastede sit eget lys over den menneskelige komedie.

Jesper Bacher er sognepræst.