Agtpågivenhed er faktisk i alles interesse

Det er i alles interesse, at der udøves særlig agtpågivenhed i en tid, hvor personer med anden etnisk baggrund fylder så meget i statistikken over kriminalitet, skriver Sørine Gotfredsen, som var forbløffet over bundniveauet i et P1-program, hvor paneldeltagerne udelukkende debatterede det uretfærdige i, at folk med ikke-vestlig baggrund oftere end andre bliver stoppet af politiet

Konsulent James Thomsen, der er næsten to meter høj, mørk i huden og med et stort skæg, fortalte i DR 2-dokumentaren "Mørk og mistænkt" om sine mange møder med politiet og konstaterede selv, at: ”Jeg vel ligner en kriminel”.
Konsulent James Thomsen, der er næsten to meter høj, mørk i huden og med et stort skæg, fortalte i DR 2-dokumentaren "Mørk og mistænkt" om sine mange møder med politiet og konstaterede selv, at: ”Jeg vel ligner en kriminel”. .

Når man ikke selv er blevet standset af politiet siden fartbøden på Randersvej tilbage i 1990’erne, kan det være svært at sætte sig ind i løbende at blive konfronteret med ordensmagten. Alligevel blev jeg forbløffet over bund-niveauet i programmet ”Public Service” på P1 i går.

Dagen forinden havde DR 2 sendt dokumentaren ”Mørk og mistænkt”, hvoraf det fremgik, at folk med ikke-vestlig baggrund oftere end andre bliver stoppet af politiet. Og i højere grad sigtes for noget, de ikke har gjort. Konsulent James Thomsen, der er næsten to meter høj, mørk i huden og med et stort skæg kører rundt i Porsche, fortalte om sine mange møder med politiet og konstaterede selv, at ”jeg vel ligner en kriminel”. Han er forståeligt nok træt af proceduren, og med baggrund i dokumentaren og den klare statistik skulle ”Public Service”-panelet diskutere tingene.

At lytte med her var som at træde ind i en tidslomme fra cirka dengang med fartbøden, hvor normen var, at en pæn tone kunne løse alle problemer med det multikulturelle. Paneldeltagerne var enige om, at vi skal bekæmpe fordomme og udvise respekt, og konsulent (de popper op overalt, de konsulenter) Jette Ditlev mente, at enhver bør starte med sig selv og være inkluderende og huske, at det er ”vildt interessant at lære andre kulturer at kende”.

Jeg var faktisk ikke klar over, at nogen stadig taler på den måde, og man iler med opfordring til at se sagen fra en anden side. For mens det må være virkelig irriterende at blive stoppet af politiet alene på grund af sin fremtoning, kan man vel samtidig indse, at der helt overordnet set kan være en grund til det. Forudsat – og det er selvfølgelig afgørende – at politiet behandler folk ordentligt, kunne man foreslå, at det er i alles interesse, at der udøves særlig agtpågivenhed i en tid, hvor personer med anden etnisk baggrund fylder så meget i statistikken over kriminalitet.

Jeg er godt klar over, at der i politikulturen kan opstå uheldige kræfter båret af fordomme og generalisering, men når det er sagt, er det nok desværre uundgåeligt, at nogen forstyrres unødigt i et samfund, hvor harmonien vakler. Og i hvert fald er det ret nedslående at lytte til en P1-debat, der ikke kommer ud af stedet.

Meningen var, at de inviterede skulle komme med forslag til løsninger, og mens de som sagt ikke nåede frem til stort andet end ønsket om en pæn tone og glæden ved andre kulturer, følger her et forslag til lidt mere fremdrift i tanken.

Snarere end at anspore de forulempede personer med mørk hud til på populær krænkelsesvis at klage over systemet kunne man ønske, at et par af dem trådte frem og bekendtgjorde, at de slet ikke har lyst til at indtage offerrollen. Idet de meget hellere vil minde om, at de trods de uretfærdigheder, der kan følge i en anspændt tid, stadig lever i et ret enestående land.

Der må da findes en eller anden konsulent derude, der kan se pointen i den tankegang. Og som kan blive inviteret ind i P1-studiet og berige samtalen.