Prøv avisen

Arabiske stemmer er et utrolig lærerigt program

"sjældent kommer man så langt med ind i den arabiske tankegang," siger Gitte Seeberg om det radioprogrammet "Arabiske stemmer", der har Nasar Khader som vært.

Et af de programmer jeg holder af at lytte til på P1 er Arabiske stemmer, som sendes fredag eftermiddag

De to værter er Naser Khader og Steen Nørskov. Khader er født i Syrien og har boet der i sin barndom. Nørskov har boet en årrække i Amman i Jordan. Det er deres erfaringer, som de deler ud af i programmerne, der gør dem så spændende og oplysende. Programmerne tager forskellige temaer op. Det er alt fra sex på arabisk til mere alvorlige emner som situationen i Syrien. I fredags handlede det om hverdagen. Børneopdragelse, kønsroller, fødsler og amning var derfor nogle af de temaer, som de to værter kom ind på.

LÆS OGSÅ: Da Danmark blev arabisk

Når jeg holder af programmet, er det, fordi det har humor og faktisk gør mig klogere på den arabiske levevis og kultur. Det er godt i en tid, hvor grøfterne til tider er gravet lige lovlig dybe nok mellem den arabiske kultur og vores her i Danmark og Europa i øvrigt.

Vi får et indblik i, hvordan børnene opdrages i profeten Muhammeds ånd. Det vil sige, de forkæles, når de er små, opdrages, når de bliver større, og skal blive din ven, når de er voksne. Børn må simpelthen alt, når de er små. Især drengene. Det er først, når de bliver større, at forældrene begynder at opdrage på dem. Det er også her, pigerne oplever, at løkken strammes, og deres frihedsgrader indskrænkes.

Og alle tager et ansvar for børnene, som opdrages mere eller mindre kollektivt. Det er nemlig ikke kun forældrene, der er opdragere. Man ammer for eksempel hinandens børn. Khader fortæller, at da han var dreng, måtte han ikke blive ammet af den samme kvinde, som ammede hans kusine. For der var eta-bleret en bryllupsaftale mellem de to spædbørn.

Børnene opdrages fundamentalt anderledes i den arabiske verden i forhold til, hvordan vi opdrager vores børn. De opdrages til, at det først og fremmest er familien, de skal være loyale over for. Og det er far, patriarken, der bestemmer. I den arabiske verden er fællesskabet vigtigere end individet, og familien er i centrum. Her kunne vi vist godt lære lidt. Staten og det offentlige opleves kun sjældent som noget positivt. Derfor er familierne også ofte i opposition til systemerne.

Når man ser på den regeringsførelse, der er i de fleste arabiske lande, forstår man også godt hvorfor. Det er interessant at høre, hvordan den enkelte passer ind. For den enkelte opfatter sig som en del af en gruppe på en helt anden måde, end vi og vores børn gør i Danmark.

Bagsiden af medaljen er naturligvis, at øretæverne sidder noget løsere i en arabisk familie. Der er ingen lovgivning om, at man ikke må slå sine børn. Så efter de første glade år med masser af frihed, må især pigerne finde sig i en opdragelse, der ikke levner meget plads til udskejelser og forskellighed.

Arabiske stemmer er et utrolig lærerigt program. Sjældent kommer man så langt med ind i den arabiske tankegang. Det er godt med lidt alternativ kulturforståelse. Det er der virkelig brug for.

Gitte Seeberg er generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden