Nu går armlægningen om DR for alvor i gang

Den kommende tids armlægning om DR’s opgaver bliver en demonstration af, om det er regeringen eller støttepartiet, der svinger taktstokken, skriver Kurt Strand

Bundlinjen på public service-aftalen – ambitionen er, at der skal være sat punktum midt i september – bliver et DR på skrump med færre udsendelsestimer. Mere eller mindre detaljereguleret efter den kommende tids politiske armlægning.
Bundlinjen på public service-aftalen – ambitionen er, at der skal være sat punktum midt i september – bliver et DR på skrump med færre udsendelsestimer. Mere eller mindre detaljereguleret efter den kommende tids politiske armlægning. Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix.

MED SOMMEREN PÅ hæld og temperaturer tættere på det normale er den politiske sæson ved at være skudt i gang med sommergruppemøder, prøveballoner og forberedelse af kommende måneders lovgivning.

Og så skal forsommerens medieforlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti omsættes til blandt andet en såkaldt public service-aftale, som beskriver hvad DR skal – og ikke skal – med 20 procent reduceret økonomi i løbet af de næste fem år. En opgave, som ikke er nem, fordi der med den indgåede medieaftale samtidig er formuleret en række krav til DR, som alle sammen koster penge. Rigtig mange penge, endda.

Det gælder krav om styrkelse af den lokale og regionale dækning, mere dansk musik i radioen og dramaserier på samme niveau som hidtil.

Medieaftalen, som efter et kaotisk forløb faldt på plads i en sen nattetime i slutningen af juni, er mestendels formuleret i brede vendinger, som kan tolkes pragmatisk. Og som i den forestående public service-kontrakt skal gøres mere konkret.

Hvor detaljeret kontrakten skal være, er der ikke enighed om blandt forligspartierne. Liberal Alliances kulturminister, Mette Bock, vil overlade mest muligt til DR, mens Dansk Folkepartis Morten Marinus flere gange har talt for mere detaljeret regulering. Og som ikke er synderlig optaget af, om det ellers højt besungne armslængdeprincip bliver respekteret. Samme tilgang synes Venstres politiske ordfører, Britt Bager – tidligere medieordfører og med i forhandlingerne om den nye aftale – at have. For selvom hun principielt ikke vil blande sig i programlægning, havde hun intet besvær med at nævne ”Den store bagedyst”, ”Bonderøven” og ”Hammerslag” som eksempler på udsendelser, DR ikke skal sende, da jeg spurgte hende i P1’s ”Mennesker og medier” i april.

Den kommende tids armlægning om DR’s opgaver bliver derfor også en demonstration af, om det er regeringen eller støttepartiet, der svinger taktstokken. Om Dansk Folkeparti får efterlevet sit mantra, formuleret af næstformand Søren Espersen i sin tid som DR-bestyrelsesmedlem: ”Den, som betaler for musikken, bestemmer også, hvad der skal spilles.”

Betaleren bestemmer ifølge medieaftalen også, at der skal spilles mindre. At DR skal være mere ”fokuseret” og producere for 773 millioner kroner mindre radio, tv og internet om året. Blandt nogle politikere er der ganske vist forestillinger om, at pengene kan hentes via effektiviseringer og beskæringer af ledelseslag og -lønninger. Og selv hvis der givetvis kan findes penge ved – som generaldirektør Maria Rørbye Rønn udtrykte det i et interview, jeg lavede med hende i fredags – ”at tænke ud af boksen”, så viser uafhængige analyser, at det vil være marginalt.

Bundlinjen på public service-aftalen – ambitionen er, at der skal være sat punktum midt i september – bliver derfor et DR på skrump med færre udsendelsestimer. Mere eller mindre detaljereguleret efter den kommende tids politiske armlægning.

Kurt Strand er journalist, radioværtv og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.