DENNE UGES UDGAVE af ”Hjernekassen på P1” blev i programoversigten præsenteret med disse spørgsmål: Hvad er helt specielt ved japansk kunsthåndværk? Hvor kan man se japansk kunsthåndværk? Hvordan bliver man interesseret i japansk kunsthåndværk? Vi har eksperter i studiet.
Det viste sig nu, at den gode programvært Peter Lund Madsen havde valgt alene at invitere arkitekten og designeren Lars Vejen. Han er i fagkredse kendt for sit internationalt orienterede samarbejde med virksomheder inden for mange forskellige typer produktion. Ejendommeligt nok blev det ikke nævnt, at Lars Vejen sidste år blev kåret som Årets Designer.
I forbindelse med, at man i 2017 fejrede 150 års diplomatiske forbindelser mellem Japan og Danmark, udstilledes sidst på efteråret Lars Vejens mange- artede resultater af et flerårigt samarbejde med både danske og japanske kunsthåndværkere, håndværkere, værksteder og designvirksomheder. Det foregik på Kyoto Museum of Traditional Crafts.
DET VAR PÅ DEN BAGGRUND, udsendelsens samtale fandt sted. Lytterne fik et særdeles sympatisk indtryk af ikke alene Lars Vejens alsidige japanske orientering. Også Peter Lund Madsen delagtiggjorde os i den begejstring over japansk mentalitet og kultur, han i andre udgaver af ”Hjernekassen på P1” har givet udtryk for.
Alt i alt blev det derfor til en af den slags kyndige samtaler om kunstnerisk tankegang og praktisk virksomhed, som jeg i disse spalter tit har beklaget åbenbart ikke kan finde sted i tv. Det ville ellers umiddelbart forekomme at være naturligt i det gennemslagskraftige billedmedie. Publikum kunne så have set eksempler på Lars Vejens design af smykker, møbler, belysning, tekstiler og byggekomponenter.
Siden sin praktiktid i Japan i 1995 har Lars Vejen arbejdet skiftevis i Aarhus og Kyoto. Udsendelsen gav sig velgørende god tid til at fremhæve lighederne og de gensidige påvirkninger danske og japanske designtraditioner imellem. Der blev talt om forholdet mellem, hvad der er smukt, og hvad der er funktionelt. Det første forudsætter ofte det andet og omvendt!
Som faguddannet korpussølvsmed fra 1950’erne kunne jeg nikke genkendende til og bifalde påskønnelsen af langvarige lærlingeuddannelser. Kunsthåndværkeres udvikling af sans og respekt for materialers egenskaber og omhyggelige hensyn til betydningen af genstandes proportioner er altafgørende. Der er tale om helt basale forudsætninger for det formgivnes kvaliteter. Både hvad det æstetiske og det praktisk anvendelige angår.
SOM HELHED FIK LYTTERNE leveret begrundede beskrivelser af en særlig japansk stræben efter at skabe det hensigtsmæssigt tiltalende og en overensstemmelse mellem det perfekt tillærte og det ansvarsbevidste valg af livsvarige arbejdsopgaver.
Det gælder for såvel genstande som for mennesker at udvikle en forståelse for, hvordan ting og karakteregenskaber kan vinde ved nærmere kendskab.
Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.