Prøv avisen
Mediekommentar

Kurt Strand: Bibliotekerne må gøre sig uundværlige

Frederiksberg bibliotek. Foto: Torben Christensen / Ritzau Scanpix

Af Kurt Strand

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Hvis de danske biblioteker skal overleve, må biblioteksfolk allevegne vise, at de uundværlige, skriver Kurt Strand

Et voldsomt dyk i antallet af udlån på landets biblioteker har i snart flere år kaldt på nytænkning for i hvert fald at bremse en måske uafvendelig udvikling. Nogenlunde sådan kan afsættet sammenfattes, da ”Kulturen på P1” i torsdags havde inviteret et par bibliotekschefer i studiet. En med faldende lånertal, Johan Otte fra Slagelse, og en med stigende, Jeppe Bjørn fra Lyngby-Taarbæk.

”I 2018 satte vi os for at vende udviklingen, og vi uddannede vores medarbejdere i nye formidlingsgreb,” fortalte Jeppe Bjørn.

Blandt grebene er en særlig ”læser-service”, der inspirerer til mere læsning med fokus på gode oplevelser.

Og som dermed har fået udlånet af bøger til at stige – samtidig med at cd-udlån fortsat er i bund og for længst erstattet af digitale musiktjenester.

Men der er også andre muligheder, nemlig brug af ”beskidte tricks” som Johan Otte kaldte for eksempel mere fokus på bestsellere. Og dem havde han ikke lyst til at gøre brug af.

Tricks eller ej, der skal noget særligt til for at klare sig i kampen om vores opmærksomhed. Det gælder selvfølgelig ikke kun for biblioteker, men såmænd også for eksempelvis museer, teatre og medier. Alle er afhængige af et publikum til det, de laver, og selv om de måske ikke er mål i sig selv, så er besøgstal, billetsalg og seer- og lyttertal naturligvis ikke ligegyldige.

Den svære kunst er at finde et balancepunkt mellem at gå bevidst efter målbare tal og samtidig sikre en kvalitet, som kulturudbyderne kan stå inde for. En god målestok har alle dage været at mærke efter hos sig selv: Ville jeg selv gide besøge den her udstilling, se vores nye teaterstykke eller lytte til det radioprogram, jeg laver? Er svaret nej, er balancepunktet overskredet.

Men ikke kun som målestok er det vigtigt med et balancepunkt. Det kan nemlig også bruges til at sikre, at vi bliver præsenteret for det, vi véd, vi gerne vil ha’. Og allervigtigst; at blive sikret adgang til alt det, som vi ikke vidste eller troede, det også ville være interessant at bruge tid på.

Netop dét er centralt i al public service på kulturområdet. Netop dét er det formentlig allersværeste at opfylde. Og netop dét er vel det mest udfordrede, hvis krav til den økonomiske bundlinje samtidig skal indfries.

Derfor duer det selvfølgelig ikke med udelukkende kroner- og ørestyring, hvilket bibliotekerne jo er et fremragende og levende bevis på. Hvordan udgifterne til et kommunalt bibliotek tjener sig hjem – eller ikke gør det – lader sig ikke opgøre præcist. Men det er også lige meget, hvis vi som samfund er enige om, at bibliotekerne er en vigtig del af velfærdssamfundets public service.

Det betyder imidlertid også, at biblioteksfolket allevegne skal vise, at de er uundværlige. Og skulle dét ske med moderat brug af ”beskidte tricks” – som det blev diskuteret i radioen torsdag – så går det nok endda. Bemærk kursiveringen af moderat.

Kurt Strand er journalist, radiovært og ekstern producent af DR P1-programmet ”Mennesker og medier”.