Prøv avisen
Mediekommentar

Biskoppeligt fjernsyn om alt mellem himmel og jord

På dk4 kan man se ”Søstrene bisp” med biskopperne Tine Lindhardt, Odense, og Marianne Christiansen, Haderslev, som studieværter i nyt samtaleprogram. - Foto: dk4

Religion er kommet stærkt igen i den offentlige samtale og debat. Således også på flere tv-kanaler, skriver Jesper Bacher

MAN FORSTÅR, at der er bispemøde i disse dage. Trods religionens betragtelige plads i mediebilledet transmitteres der ikke direkte fra seancen. Men det er måske bare et spørgsmål om tid, før mikrofonholderne flokkes, når den højere gejstlighed sætter hinanden stævne.

Religion er i hvert fald kommet stærkt igen i den offentlige samtale og debat. Vel kan debatten gå sine egne vildveje, men det er et vilkår for det frie ord. Jo, religion er på manges læber, og selv den nye ateisme er helt, om negativt, afhængig af gammel religion.

Vel sendes der ikke fra det igangværende bispemøde, men i denne uge kunne man se en udsendelse med to af folkekirkens biskopper. TV Øst har det fortjenstfulde program ”Præstens lektie”, hvor Annette Berg gjorde sig herostratisk berømt med sine udtalelser om reinkarnation, og på dk4 kunne man i denne uge gense ”Søstrene bisp”.

Her var der ikke som på TV Øst en studievært, der styrede debatten, men biskoppeligt selvstyre i form af bisperne Tine Lindhardt og Marianne Christiansen fra henholdsvis Fyens og Haderslev Stift. Udsendelsen blev sendt første gang den 20. december, men midt i juleforberedelserne undgik det i hvert fald undertegnedes opmærksomhed.

Biskopperne præsenterede udsendelsen og introducerede hinanden. Man forstod, der var tale om et samtaleprogram om alt mellem himmel og jord. Først fortalte Tine Lindhardt og Marianne Christiansen om deres egen vej til kirke og tro.

I Tine Lindhardts hjem gik man ikke i kirke, men via FDF blev kirken nærværende og de store spørgsmål påtrængende. Marianne Christiansen var opvokset i en præstegård og vant til kirkegang og livtag med Bibelens og livets mening.

Som præstebarn gik hun imidlertid stille med dørene og ville i den egenskab nødig stilles til regnskab for hele kirkehistorien. Egentlig var det ikke planen at studere teologi, men studiet trak alligevel i hende, og Marianne Christiansen endte såvel på prædikestol som i bispestol.

Idéen med ”Søstrene bisp” var også at inddrage flere i samtalen, og hver for sig havde Tine Lindhardt og Marianne Christiansen invitereret samtalepartnere til de næste programmer. Tine Lindhardt havde blandt andre inviteret Kristian Bøcker, redaktør af det humoristiske ”Hyrdebrevet Søndag Morgen” og nyligt afdøde Erling Tiedemann.

Marianne Christiansen ville gerne tale med en teatermand, en ung muslim og SF-politikeren Pia Olsen Dyhr. Det er fint med samtale, men kristendommen er andet end mennesketale, selvom den bringes på tale af mennesker. Som Tine Lindhardt rigtigt sagde det: ”Vi lever af ord, vi ikke selv skal finde på”.

Man kunne også ønske sig, at de to biskopper ville tage mere udfordrende samtaler og invitere folk, der jævnligt taler både Rom og bispekollegiets flertal midt imod.

Hvad med at byde Søren Krarup til at veksle ord eller Massoud Fouroozandeh til en samtale om islam og den folkekirkelige mission? Samtale fremmer forståelsen, men modsigelse skærper samtalen. ”Søstrene bisp” skulle nødig være søsterkage.

Jesper Bacher er sognepræst