Prøv avisen
Børn i institution

Børnene betaler prisen for de voksnes frihed

”Daginstitutioner bag facaden” sendes tirsdag aften klokken 20 på TV 2 Foto: TV2/Screendump fra TV2-dokumentaren "Daginstitutioner bag facaden"

Af Sørine Gotfredsen, Sognepræst, forfatter og debattør

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

TV 2 sætter i ny dokumentar fokus på børns liv i daginstitutnitionerne. Sørine Gotfredsen mener, at dokumentaren viser, at nogle børn utvivlsomt betaler en pris for de voksnes stræben efter præstation

Når man tænker tilbage på sin tidlige barndom, husker man skelsættende øjeblikke af ensomhed. En del af dem kan have fundet sted i en vuggestue eller børnehave, hvor der findes en særlig risiko for at føle sig fortabt mellem mange børn og få voksne.

Det danske børneinstitutionsliv udgør sin egen historie om kvindernes indtog på arbejdsmarkedet, pædagogisk ideologi og moderne livsstil, og vi begynder at forstå, at den har en bagside. I disse dage beskæftiger TV 2 sig med forholdene i 22 københavnske institutioner, der i 2017 fik en ”rød anmærkning”, fordi forholdene ikke er i orden.

Med skjult kamera har TV 2 fulgt dagens gang i en vuggestue, hvor en 14 måneder gammel pige afleveres for første gang og oplever afvisning og skældud, mens hun grædende kæmper sin sag og kalder på far og mor. Bagefter ser forældrene optagelserne af deres fortvivlede datter, og mens TV 2 allerede i mandags med disse udvalgte klip indledte den følelsesfulde debat, kunne man i aftes se den samlede dokumentar ”Daginstitutioner bag facaden”.

Alt virker efter hensigten, diskussionen er i gang, og i går behandledes emnet i P1-programmet ”Manus manege”, hvor det blev nævnt, at imens nogle forældre i flere og flere timer er adskilt fra deres børn, reagerer andre nu modsat og insisterer på at gå hjemme.

Vi står i et vadested i den moderne fortælling om det frigjorte menneske, der i én bevægelse kan være både mor, far og karrieremenneske, for vi står dér, hvor det seriøst skal overvejes, hvad institutionslivet gør ved et menneske.

På P1 slog fagfolk atter fast, at de første tre år i tilværelsen er afgørende for tilliden til verden og evnen til at hvile i egen personlighed, og man kan ikke undgå at spekulere over, om vor tids mange diagnosticerede børn og den ofte omtalte mistrivsel i en eller anden grad hænger sammen med den store institutionsepoke. De yngre er opdraget til at tage den for givet som en central byggesten i et moderne dansk liv, hvilket også anes i TV 2’s fremstilling, hvor pigens forældre som udgangspunkt blot stoler på systemet.

Længe er det blevet antaget, at små børn i mange timer kan være adskilt fra deres forældre, og mens der selvsagt findes masser af gode pædagoger her til lands, ved vi i dag, at disse gode pædagoger er for få, og at andre desuden er for ukvalificerede. Ligesom vi gradvist indser, at vi måske har levet i en slags vanedannede glemsomhed angående det skrøbelige menneskesind.

Nogle børn betaler utvivlsomt en pris for de voksnes stræben efter frihed og præstation, og TV 2 skal have tak for at tage emnet op, for diskussionen om denne pris er utrolig vigtig.

Den får hurtigt et meget voldsomt strejf af rent følelses-tv, så pas på derude. Enhver må forsøge at holde hovedet nogenlunde koldt, mens børnene græder, så alle nuancer kommer med, og man stadig tænker klart. Men ved mindet om de ensomme øjeblikke, man selv bærer med sig fra de tidligste år, ved man samtidig, at tårerne sjældent falder uden grund.

Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.