Prøv avisen
Mediekommentar

Sognepræst: Brug Dannebrog mere som nationalt symbol

Dannebrog er en følgesvend i Danmarks­historiens bugtede løb. – Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jesper Bacher

Dette er en kommentar, og teksten er et udtryk for skribentens egen holdning.

Dannebrog blev fejret til DR PigeKorets og DR BørneKorets midsommerkoncert. Men man kunne godt ønske sig mere, skriver sognepræst

Hvad ved bønder om agurkesalat og bør en tonedøv mediekommentator overhovedet ytre sig om et musikprogram? Denne avis råder dog over musikkyndige skribenter med mange toner i livet. Men også den, som synger falsk, kan nære ægte glæde ved skønsangen og i al umusikalitet frydes ved de, som har øre for klang.

Således vovede jeg at lægge ører og øjne til DR PigeKorets og DR BørneKorets midsommerkoncert med henblik på nærværende kommentar. En koncert, som ifølge omtalen skulle være ”en moderne, mangfoldig og poetisk hyldest til Dannebrog, som i år fylder 800 år”.

En fejring af Dannebrog må i sagens natur inkludere landsmænd med små stemmer. Det nationale gehør, kan jo også godt være fint, selv om det musikalske lader noget tilbage at ønske.

Og ganske som forventet blev man overvældet af den liflige ungpigesang under ledelse af dirigent Phillip Faber. Man måtte desuden konstatere, at den danske sang i flere tilfælde virkelig er en ung, blond pige i DR PigeKoret, og endnu er der vist ikke nogen, som har krævet, at korets medlemmer sammensættes efter andre kriterier end de skønne stemmer. Licensen blev til vellyd, for Fabers kor synger bare fagert!

Men nu skulle koncerten jo være en hyldest til Dannebrog, og her var koncerten mindre vellykket. Nationens flag blev mestendels fremstillet som kær staffage i livets forskellige faser. Således pakkede man Dannebrog og midsommersangene ind i en fortælling, som gik fra vugge og grav, fordi vi danskere bruger Dannebrog ved de store begivenheder og fejringer. Dannebrog går til tops på de gode dage og på halv, når der sørges. Dannebrog er fast inventar til fødselsdage og på juletræet. Dannebrog er en følgesvend i rødt og hvidt.

Det er bestemt stort og fint, at Dannebrog er flettet sammen med vores mærkedage og traditioner, men der kunne nu godt være gjort mere ud af Dannebrog som et nationalt symbol, som følgesvend i Danmarkshistoriens bugtede løb.

Skuespilleren Ellen Hillingsø gav den i monologform som mor til Bob, og vi fulgte Bob fra fødsel, til han selv blev far. Til sidst var der så et kormedlem, der optrådte som barnebarn, efter at den stortalende farmor var gået bort. Livet går sin gang, og Dannebrog går med. Der var såmænd også fine vendinger i monologen som følgende bonmot: ”Uden ansvar ingen tyngde, og uden tyngde intet liv”.

Alligevel manglede der noget tyngde i fejringen af Dannebrog. Vel blev der sunget ”Der er et yndigt land” på Carl Nielsens melodi, og der blev vugget til omkvædet på ”Re-Sepp-Ten”, fra dengang Danmark havde mere at glæde sig over i fodbold. ”Vi er røde, vi er hvide, vi står sammen, side om side”. Dannebrog har dog været samlingsmærke i langt alvorligere stunder. ”Der er ingenting, der maner som et flag, der går til top” var ikke på PigeKorets midsommerrepertoire.

Her findes imidlertid en tale om Dannebrog, som nok er værd at tage med.

”Det har vajet for de slægter/hvorved vi og vort blev til/over fredens milde toner/over kampens vilde spil”.

Jesper Bacher er sognepræst